I min hønsegård er der efterhånden blevet sorteret en del gange, så dem jeg har tilbage er af rimelig standard. Desværre har jeg måttet aflive den en af de to høns, der havde fjer på løbene. Hun opførte sig mere og mere mærkeligt, nærmest som om hun havde en hjerneskade, gik ind i væggen, virkede som om hun ikke rigtig kunne se, og stod ind i mellem med lukkede øjne, jeg gjorde alt, hvad jeg kunne komme i tanke om, for at få hende frisk igen, men måtte til sidst indse, at der ikke var nogen vej uden om. ØV.
Nu har jeg kun en enkelt høne med fjer på løbene, men så må jeg på den igen til næste sæson, og krydse alt, hvad der kan krydses, for at hun klarer sig.