Dansk Fjerkræ Forum

Foreningsliv => Udstillinger, klubber og kolonier => Emne startet af: Lene Lestat efter 08 November , 2012, 12:55

Titel: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Lene Lestat efter 08 November , 2012, 12:55
Hvad gør I ?

Hvilke produkter bruges der ?

Hvor lang tid i forvejen skal de vaskes ?

Skal ALLE dyr vaskes ?
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 November , 2012, 18:06
Når jeg skal til udstilling, starter jeg ca. 2 uger før med at tjekke, om nogen skulle have utøj, jeg tjekker igen 3-4 dage før.
På selve afleveringdagen har jeg hver dyr inde, og de får lige en tur med en tandbørste og sæbespånevand på løb og tæer. Så skyller jeg og dupper dem tørre.
Jeg tager en anelse olivenolie på fingrene og gnider kam og hoveddele.
Så er mine klar til at komme i transportkassen.
Jeg har gråstribede samt sort-kobber og sølv-kobber maran, så de klarer stort set selv fjerplejen. /o
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Marita efter 08 November , 2012, 18:20
Jeg skal for første gang prøve at udstille, hvor dyrene bliver bedømt, og jeg har så valgt at udstille mine unge gæs.  Men de er nogle - for at sige det mildt - svin. De har meget lange krøllede fjer, som næsten når jorden, og da de går frit, bliver de mudret godt til i dette vejr, også selv om de tager bad flere gange om dagen.

Dyrene er heldigvis tamme, så jeg kan nemt få fat i dem, men er der nogen, som har nogen gode ideer til, hvordan jeg får de ellers så smukke hvide fjer flot hvide igen? 

Udstillingen foregår ikke denne weekend men næste, så jeg håber, jeg har tid nok til at få dyrene i orden.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 08 November , 2012, 20:00
Ved os starter det 8 uger før udstillingen af flere grunde. Et er at finde egnede dyr og måske reserver hvis nu nogle skulle knække en fjer op til udstillingen eller noget andet. To er at man kan nå at rykke fjer så nye kan komme ud i stedet for de beskadiget.

Vi giver sjældent fuld vask til mørktfarvede og tegnede dyr, da de som regel kan holdes rene, så det kun er ben og tæer der skal have en omgang inden de bliver sendt afsted. Hvis de har lidt skidt på vinger og hale fugter jeg som regel fingerene og gnider lidt på fjerne og så forsvinder skidtet som regel.
En regel har jeg og det er enten fuld vask eller ingen vask for det ser så træls ud når dyret kun har fået en halv vask, så er det bedre at gøre det helt og håbe på dyret tørre og får sat fjerne nogenlunde hvis man er lidt sent på den.

I vores familie er vi normalt imod hvide dyr da de skal vaskes og holdes pinligt rene osv. Det ser vi ikke tiden til og derfor er det bedre vi holder os til andre farver og tegninger. Så var jeg så letsindig at starte med Perlegrå Antwerpener Skæghøns sidste år og tænkte at de var farvede og derfor ikke behøvede at skulle vaskes. Tro om igen da de har lige så stor og nødvendig gavn af det som hvide. Så jeg skulle nu til at vaske høns, da det jo var mine. Fik nogle tips fra min far, da vi har haft hvide duer der skulle vaskes.
Først blev fjerdragten gennemblødt af vand. Herefter gnubbede jeg en mild babyshampo ind i hele fjerdragten(pas på dyres øjne) og skyldet dem godt igennem. Herefter puttes de i en spand med eddikevand for at tage det sidste shampo og så skylles de godt igennem igen. Når vi er nået så langt presses det overskydne vand lige så forsigtig ud af fjerdragten og dyret vikles nu ind i et håndklæde og ligger til tørre.
Når alle er taget tager jeg dem ud af håndklædet og blæser på dem med en hårtørre til at tage det værste. Brug den endelig ikke på højeste styrke og gerne et stykke væk fra dyret. Hvis man bruger den for længe kan fjerdragten tage skade. Herefter sættes de til tørre i et lunt rum med masser af ren strøelse.

På afsendelsesdagen bliver løb, fødder og tæer samt ringen vasket igen og der smørres et meget tyndt lag vaseline/Olivenolie på. Hoveddele vil mine forældre helst ikke gøre noget ved i frygt for hvis de rammer fjerdragten, da fedtelse ikke bare lige vaskes af igen. Jeg vil dog prøve det i år hvis jeg kan få tiden til det.
Af shampo er jeg lidt ked af at bruge en der får håret til at føles tørt efter vask. Min erfaring siger at med disse tager det længere tid for fjerfanerne at samle sig igen.

Af tid har jeg fået at vide og læst at hvis et dyr gennemvaskes tager det fire dage at tørre helt igennem og yderligere fire dage at få fjerdragten sat på plads igen. Så dette skal ske mindst otte dage før udstillingen(silkehøns undtaget) Tegnede dyr tager længere tid om at tørre og sætte fjerene rigtigt så hvis det er nødvendigt at vaske disse skal det helst ske før otte dage.

Kan fortælle at jeg har brugt nødvask afligevel hvor det kun er de værste områder der bliver vasket og det er hvis et dyr grisser sig til dagen før det skal sendes afsted. Min Hvide Antwerpener Skæghane er et godt eksempel her. Han blev vasket ti dage før han skulle afsted og holdte sig pæn ren. Dagen før han skulle sendes afsted lage han sig oven i en klat(var sikker på at det var med vilje) så han fik lige en hurtig vask da han ellers ikke ville kunne nå at blive klar, men vil heller ikke sende et hvidt dyr afsted med en klat på maven. Det er ikke kønt. Om fredagen da han blev pakket i transportkassen og sat ind i udstillingsburet havde han gjort det igen. Denne gang var det vingen. Så hurtigt lidt vand på og tage det værste. Imens fik jeg sat de andre dyr ind og ville lige checke op på ham og han havde gjort det igen og endnu en gang på samme vinge. Så fik skyldet med noget vand og håbede på det bedste. Skal lige siges at denne kok er meget tam og han gjorde det sikkert bare for opmærksomhed ::) Alternativt skulle jeg have ladet buret stå tomt og det har jeg det også dårligt med når dyret er sundt og raskt og grunden er at han har lagt sig oven i den eneste klat han kunne finde. Typisk når man arbejde med dyr, men det er hvad der kan ske.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 09 November , 2012, 12:30
Hej Marita

Vask af svømmefugle fungere på en helt anden måde, da det gerne må være dagen op til at de skal sendes afsted. Svømmefuglene skal have et nogenlunde tørt og rent sted de kan stå med en balje vand og gøre sig selv istand. Hverefter sættes de et rum med masser af tørt og rent størrelse til de skal sendes afsted. Andre har et bruserum der kan bruges og her sættes de bare ind i fire timer med rendende vand hvorefter de gerne skulle have gjort sig selv rene og kan sættes i et tørt rum..
Nogle gæs skal have lidt hjælp med svingfjer, men ellers burde de selv kunne klare den med rengøringen.

Det er hvad jeg har fået at vide og læst mig til. Måske du kan bruge det til noget.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 November , 2012, 12:40
Og her er det en klar fordel at have en sø/vand til dem, så er de altid pæne og rene. Man kan tydeligt se på udstillede svømmefugle om de har svømmevand til rådighed.

En anden ting, som jeg har ladet fortælle er at hvis svømmefugle kun har vand fra vandhanen til rådighed, så bliver deres fjer ødelagt af kalken.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Marita efter 09 November , 2012, 12:44
Tak Frank, jeg vil gøre, som du foreslår.
Ja, jeg kan tænke mig, du har ret Lene.  Min sø er ganske lille, og den er optaget af ænderne, så indtil vi får bygget en ny, må gæssene nøjes med de fire badekar de har, og hvor de sagtens kan svømme i det ene af dem. De kommer kun med, for at jeg kan finde ud af, hvordan de ser ud i forhold til standarden, og jeg har ingen gase at vise frem, for den ene jeg har, bærer tysk ring.   Alternativet til at vaske dem er at lade dem blive hjemme.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 November , 2012, 12:45
Man kan vist også bruge lidt blånelse i vandet til de hvide dyr, men pas på med doseringen. Vi havde et år på vores lokaludstilling nogle meget fine hvide Gammel Engelske Dværg Kamphøns, som så var blevet blålige.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Marianne M. efter 09 November , 2012, 12:59
Mine store wyandotter bliver vasket under bruseren i brusenichen. De tager det forbavsende roligt, og de giver mig lov til at vaske dem med shampoo og lunkent vand uden at baske ret meget. Så jeg er alene om det, det kan sagtens lade sig gøre, og hverken jeg eller badeværelset er særligt vådt bagefter  Når de er vasket, bliver de rullet ind i et håndklæde og ligger på rad og række og tørrer lidt indtil de får en blid brise med hårtørreren og til sidst bliver de stillet til endelig tørre på rent strøelse i et rum i stalden eller i fyrrummet alt efter hvor koldt det nu er udenfor. De skal tørre en dag eller helst to, for at fjerene når at komme helt på plads.

Når de er helt tørre og inden de skal afsted, bliver de 'nusset' færdig - får studset lidt fjer langs kammen, får lidt glycerin masseret ind på løb/fødder og hoveddele og hvis der ellers er noget der trænger til en klud el. lign. De får også lige en klud fugtet med lidt eddikevand kørt over fjerene, det skulle give en ekstra god glans til fjerene.

Jeg synes de finder sig pænt i det hele, og de bliver helt sikkert nemmere at håndtere, jo flere gange man har fat i dem.

Mine små sebrighter får i øvrigt samme tur, men dem holder jeg bare under vandhanen, det er nemmere med dem 

Det er ikke fordi jeg har gjort det rigtigt mange gange som så mange andre, men de 4-5 gange jeg har gjort det har jeg brugt mild shampoo uden for mange tilsætningsstoffer, parfume m.v. (mest for hvis de nu skulle få noget i øjnene). De er først blevet gjort våde under bruseren med lunkent vand, derefter vasket med shampooen over det hele undtagen i hovedet - og især bagtil og på benene. Og så er de blevet skyllet grundigt med rent vand. Og så som før beskrevet med tørring. Det er ikke raketvidenskab, men sund fornuft og omtanke for dyrene... 

Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: MartinGreen efter 26 November , 2012, 17:05
Hvilken slags shampoo bruger I?
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Marianne Vedel efter 28 November , 2012, 23:21
Mild baby shampoo.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: -Julie- efter 05 December , 2012, 14:17
Mine høns er brunlige/gyldne i farven og kræver ikke den helt store tur. Desuden er de på str. med duer, så de er nemme at håndtere.

Jeg brugte rindende vand og en grydesvamp. Jeg holdt hønen med den ene hånd, sådan at kroppen lå i min håndflade, det ene ben mellem ringe- og pegefinger og et andet mellem pege- og langefinger. Så var der godt styr på det.

Med en hårdt opvredet grydesvamp "striglede" jeg hønen og kunne mærke, hvis der var lidt urenheder, der gjorde "modstand", når grydesvampen kom forbi. Det kunne kradses forsigtigt af med en negl. Så vaskede jeg kam- og hagelapper samt løb (ben) og fødder. Der var også en, der fik renset negle med et bambusgrillspyd, men det følte jeg alligevel var for fjollet..!

Til sidst dyppede jeg en finger i en lille skål med solsikkeolie, tørrede fingeren af på kanten af skålen, så der kun lige var en smule på, og gned på kam. Hagelapper og øreskiver fik også lidt, men kun ganske lidt, så det ikke var fedtet. Løbene fik lidt mere og det gjorde en helt tydelig forskel især på den røde farve på kam og hagelapper.

Den ene hane blev fotograferet, og da jeg lige skulle have et ordentlig greb om telefonen lagde jeg hanen fra mig på et viskestykke. Han blev sgu liggende på siden som om han bare ventede på mere wellness!! 

Til sidst holdt jeg dem for øjnene mens jeg gik forbi ovnen med en artsfælle og puttede dem i transportkasser med lidt spåner i bunden.

De scorede 27-29 point for livskraft og max point for udstillingsklargjort (eller hvad det nu hedder).

Det tog en lille time at ordne kasser og 12 høns/haner.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: vbruun efter 18 Oktober , 2013, 08:10
Nu er det snart ved tiden..

Mine lyse Brahma skal udstilles 9-10 nov.  Hvornår/hvilken dag skal jeg vaske dem ? Skal de føntørres eller må jeg sætte dem i stalden i en ren boks bagefter ? De skal udstilles weekenden efter også.Skal de så vaskes igen eller bare holdes pinlig rent hos dem ?.

Andet jeg bør vide ?? :)
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: vbruun efter 18 Oktober , 2013, 19:33
Blir lidt forvirret af de forskellige svar man får om hvor længe før.Nogen siger 1 dag eller 2.Andre siger 6 dage.Hvad gør jeg ?
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: Patricia efter 18 Oktober , 2013, 20:41
Jeg har lyse sussex. De bliver vasket mandag eller Tirsdag før udstillings weekenden. Så når de at sætte og fedte fjerene igen. Jeg lader dem ligge viklet ind i et håndklæde først 15 min så tørt håndklæde ca. 30-45 min. Så ned i rent hønsehus med varmelampe. (hvis der er mange) ellers går de i mit bryggers/badeværelse til de er tørre. ca. 1 døgn
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: EMO efter 18 Oktober , 2013, 21:16
Jeg har de sidste par år vasket mine dyr i gnavershampoo. De bliver skyllet med bruseren og bliver til sidst dyppet i en balje med eddike for at sikre at al shampoo er skyllet af fjerene.
I år venter jeg med at vaske til om mandagen, hvor dyrene skal afleveres fredag. De sidste år har jeg vasket lørdag sidst på dagen eller søndag først på dagen; men jeg har haft problemer med at holde dyrene helt rene de sidste par dage op til udstillingen.
Jeg vasker altid en hane og en høne mere end jeg har tilmeldt ud fra en betragtning om, at det er for sent at vaske senere på ugen.
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: martin s j efter 18 Oktober , 2013, 21:28
Jeg har vasket en gang det var 1.1 sabelpoot perlegrå og 1.1 hvid blå/sort brahma. Det gjorde jeg to dage før de skulle afsted. Om aften tog dem ind til bruseren skyllede dem godt inden jeg puttede sæbe på dem efter jeg havde skrubbet og skyllet dem, tørrede jeg det værste med et håndklæde bagefter fik de en tur med fyntørren til sidst fik kammen og hagelapperne en lille smule vaseline og så over i et rent bur med en varmelampe. Og næste morgen var de fine og rene
Titel: Sv: Vask og klargøring af høns til udstilling
Indlæg af: vbruun efter 20 Oktober , 2013, 10:46
Tak for svar.Jeg har tidligt fri om tirsdagen så det kunne jo godt passe der så :) Det prøver vi denne gang