Hvis man holder sig til foreskrifterne og fører ind, til hvem man har solgt sine høns og hvornår, ja så er man da et langt stykke af vejen.Høne nr. xxxx er solgt den og den dato til xxxxx. hvad der derefter er sket er ikke mit ansvar.
Jeg ser ikke noget forkert i, at man sælger evt. fejlfarve som havehøns så længe de er renracede,( de kan jo være et led i et avlsprogram) men dyrene skal være raske og ikke på nogen måde handicappede. Så mener jeg også ,at man godt kan lægge navn til det man har gået og lavet, vil man ikke det, ja, så smager de fleste jo godt og var måske bedre tjent med at gå den vej, i stedet for gang på gang at skifte hjem.
Silkehønsene med de dumme ben var købt som avlsdyr og det er en helt anden sag.
I takt med at forums medlemstal øges, tror jeg også med tiden, at der vil blive lidt mere fokus på, hvad man køber, folk bliver jo klogere af at være herinde og forhåbentlig vil der komme mere respekt omkring det med at avle.
Som det er nu, er der ikke ret mange der gider bevæge sig ret meget mere end et par kilometer for at anskaffe sig nogle høns, hvilket i mine øjne fortæller alt om, hvor lidt man regner dem for.
Nu kommer vi så til mit smertensbarn, det med standarden.Netop det at man inden man køber sine første høns kan læse sig til, hvordan de skal være, kunne hjælpe mange nye ejere, men det er jo en gaaaammel diskussion.
VH Gunni.