Jeg troede min silkekylling/høne var syg!
Den kunne ikke finde korn på jorden, den så ud som om det gjorde ondt at gå: tullede stille efter de andre i haven, løb aldrig og holdt sig generelt i baggrunden.
Hønselammelse? Blindhed?
Nu er den blevet karseklippet om øjnene og VUPTI!!!!!! Frisk igen!
MEEEEEN er det ikke etisk uforsvarligt at vi fremavler disse smukke høns med store smukke hovedbeklædninger, når hønsene lider under det?
Hvis nu min lille høne skulle haveværet udstillet. Skulle jeg så bare lade den lide? Siger standarten at tætte smukke hoveddun/fjer er at ønske?
Hvor langt skal man gå for at udvikle det perfekte look?
Jeg skammer mig faktisk lidt på menneskets vegne (HVIS det er fremavlet).
Det er ligesom racekatten, der har vejrtrækningsbesvær for at få den rette næse og hunden der ofte dør af akut tarmslyng for at den skal have den rette størrelse.