Ikke tilfældig død, men infektion!!!

[helle skøtt]

Hej Bitten.
Sikke en trist fortælling fra dig. Selvfølgelig godt, at du ikke har alle mulige grimme sygdomme - men det er da også lidt træls, for hvad er det så, de dør af...
Men I kæmper alle. Godt for det.
I den anledning vil jeg lige sige, at min dyrlæge på et tidspunkt sagde til mig, at jeg skulle huske også at komme en lille smule salt i den kamille-sukker blanding, jeg tvangsvandede med til en høne med diarré. For de mister salte og mineraler, når de har det. Så en-to strøgne tsk salt, otte spsk sukker og en liter the...
 

[MartinJ]

Undskyld at jeg gentager mig selv: Men jeg forstår ikke at dyrlægen ikke stiller en diagnose, men blot udleverer antibiotika UDEN resistenstest. Det kan sagtens være at medicinen ingen virkning har.

Mycoplasma er en bakterie som giver lungesyge / lungebetændelse.

[Mette Nygaard]

Og dyrlægen sagde.
De to sussex døde af en masse slim i svælg og lunger og er derfor hårdt angrebet på luftvejene.
Han mener, at jeg vil miste flere høns og bør aflevere de døde til endnu en obduktion for at sikre, at der vitterligt ikke er noget.

Øøøøhhh...
jamen et eller andet må det da være, siden dine høns er syge og ligefrem dør af det!!
Og det noget smitsomt, siden det ikke er en enkelt men hele flokken.

Ja, jeg fik altså også lyst til at gentage mig selv nu! 
Og jeg ville altså afkræve ham Bjarne en diagnose! Ud fra Martins forklaring kunne det måske netop godt være mycoplasma?

Resistenstest plejer Bjarne nu nok at lave - hvis altså det er det der går ud på at dyrke en sekretprøve og afprøve forskellige antibiotika på den for derefter at vælge den bedst egnede??
Men hvis det er en virus virker antibiotikaen jo kun på de sekundære infektioner, og kan altså ikke gøre arbejdet for hønen med at danne antistoffer og bekæmpe virus.

[MartinJ]

Ja, Mette, det var den test jeg tænkte på . Testen er hurtig og billig, og helt nødvendig.

En blodprøve vil lynhurtigt -og billigt!- vise om der er antistoffer mod mycoplasma, IB, ILT, TRT eller andet.

[Mette Nygaard]

Ja, Mette, det var den test jeg tænkte på . Testen er hurtig og billig, og helt nødvendig.

Aha! Se så blev jeg igen lidt klogere Tak, Martin!

Forskellen på resistenstesten og blodprøven er jo desværre nok, at en blodprøve kræver at dyrlægen har dyret i sine hænder. Og sådan en konsultation / hjemmebesøg koster jo både ekstra tid og penge.
Sekretprøven kan fjerkræejeren selv nemt foretage med en vatpind som så sendes til dyrlægen i en lukket plastikpose sammen med 1 dråbe vand. Det koster kun forsendelsen... Ikke at det skal være en undskyldning men måske forklaringen?
På den anden side kan det vel ikke være dyrere at tage til dyrlægen med en høne og få taget en blodprøve end at køre en død høne til obduktion hos dyrlægen? 

[Bitten]

Hej

I fredags havde jeg også en syg høne med ned til Bjarne, som han dyrkede en sekretprøve på. Det var på baggrund af denne og de to døde, som han obdukserede, at han ikke fandt nogle sygdomme.

Siger i, at jeg burde få ham til at tage en blodprøve også?

Jeg vil køre ned med den døde høne, men er under tidspres, så kan muligvis ikke nå det i deres åbningstid.

Min mand og jeg er totalt magtesløse - de gisper, galper og hiver efter vejret og en efter en bukker de under. Man tænker, at det er jo "bare" høns, men det gør s.. ondt alligevel!  

Den, der døde igår, begyndte at hoste voldsomt mandag og vi tog den derfor ind i varmen. Den kastede blodigt slim op, men var dog i bedring om tirsdagen. Var holdt helt op med at hoste og havde lagt et æg onsdag morgen. Men pludselig drattede den om med et voldsomt anfald og døde.

Der er et problem, der trykker mig gevaldigt. Når først de er rigtigt syge, hverken drikker de eller spiser. Dvs. de får ingen medicin. Men det er altså lidt voldsomt at tvangsfodre 28 høns med vand x- antal gange om dagen, når man har et arbejde... Desuden er mine høns ikke vant til, at jeg går og tager dem op til hverdag, så det gør det lidt mere besværligt.

Vi har nu flyttet 11 wyandotter til en anden stald i håb om, at luften der er bedre for dem. Det er lidt på forsøgsbasis - noget må vi jo prøve.

Jeg har netop ringet til dyrlægen og snakkede med sekræteren, som vil få dyrlægen til at ringe mig op, når han har tid.

[Bitten]

Har netop talt med dyrlægen.
Han siger, at der er mange, der har en sådan en "forkølelse" som min i deres hønsegård og at der ikke er andet at gøre end at behandle med den medicin, der viser sig mest virksom i resistenstesten. Og ingen af mine syge/døde høner har noget, der kan påvise ILT, fugleinfluenza etc.

Jeg vil få nogle sprøjter til de syge dyr og aflevere den døde høne (eller hvor mange der nu er derhjemme  ), så vidt det er muligt i aften.

Jeg bliver jo nok nødt til at tvangsvande dem i aften, hvis jeg skal gøre mig håb om overlevelse.

Gid min søde "Frede" overlever, han har det bedste hanetemperament og jeg havde sådan glædet mig til, at han skulle være far til en masse kyllinger til foråret.

[MartinJ]

I blodprøven måler man antistoffer mod sygdom. Dyrene danner antistoffer mod enhver sygdom der rammer dem, naturligt nok. Efter 8-14 dage kan man måle de såkaldte "titterværdier" som er et udtryk for niveauet af antistoffer. Testen hedder for det meste en eliza-test.
Blodprøven er meget nem at ta, hvis man har prøvet det før Man tar den af levende dyr, eller i det mindste så friske at man kan tappe blod af dem. Mængden der skal bruges er i størrelsesorden 2 fingerbøl ca.
Nu har jeg godt nok læst herinde at en, måske flere dyrlæger, mener at DFVF / DTU i Århus ikke er dygtige nok til at lave analyser og ikke ved nok om fjerkræ. Det er noget sludder som intet har på sig!!!
Hvis blodprøven er for svær eller umuligt er det nemt at tage en svaberprøve. Svaberprøven tages med en vatpind i halsen, kloakken eller andre steder som er relevante for det man vil teste for. Svaberprøven sendes til DFVF / DTU i Århus som laver en PCR-test (Polymerase chain reaction) PCR testen måler på dna og altså ikke antistoffer. Det betyder at man finder nøjagtig den virus eller den bakterie dyret er ramt af. Svaberprøven kan tages på døde dyr! Hvis dyret er netop dødt, kan man sende det med posten til Århus - pak det godt ind.
Resistenstest tages bedst fra leveren (fra døde dyr). Den kan også tages andre steder, men alle bakterier især sætter sig i leveren, da den filtrerer alt fremmed fra blodet. Dyrlægen stikker en spids steriliseret pind i leveren og stryger den henover nogle petriskåle med et dyrkningsmedium (en slags suppe). I skålene kan man efter 12-24 timer se om der er vækst af diverse bakterier. Alt efter hvilken "suppe" der er i skålene + andre muligheder, kan man se hvilken bakterie det er. I en/flere skåle med all-round suppe dropper man en pille med forskellige antibiotika. Efter 12-24 timer kigger man i skålene. I de skåle hvor bakterierne er vokset helt ind til pillen, er bakterierne resistente mod dette antibiotikum. I skålene hvor der er et stort livløst område omkring pillen virker dette antibotika godt!
Der er tale om test som nærmest enhver kan foretage - selv en dyrlæge . Det tar 5 minutter, og burde ikke koste noget, hvis dyrlægen er hæderlig. Man undgår at behandle med midler som er skrappere eller mere bredspektrede end nødvendigt, og man undgår at spilde penge, tid og bekymringer med midler som ikke virker. Udover resistenstesten overvejer man om midlet kan transporteres derhen hvor bakterierne sidder. Det nytter eks. ikke noget at gi fjerkræ et middel i drikkevandet som de ikke kan optage gennem tarmvæggen. Det ved man eks. på DTU eller Fjerkræklinikken i Skejby.

IB er mdeget udbredt netop nu. IB er nem at vaccinere imod. Det er ikke en forsikring mod sygdommen, da dårlig hygiejne og planløs flytten rundt med syge dyr, stadig vil gi problemer. Men det er en god hjælp til at sikre sinne dyr mod sygdom og død. Der findes 3 typer IB som florerer i DK. Hver type har sin vaccine eler kombination af vacciner. Derfor SKAL man vide om der er IB og hvilken type det er. Ingen dyrlæge kan med sikkerhed sige ved eks. obduktion af et sygt/dødt dyr om det er IB eller ej, og hvilken type det er. Der er kun blodprøver eller PCR-test.

Mycoplasma gir lungesyge/lungebetændelse. Man kan teste for antistoffer i blodprøver, eller PCR-test fra svaberprøver. Behandling sker med antibiotika og er nem at behandle - med det rigtige middel! Linco Spectin kan jeg se bruges meget til fjerkræ. Det er udmærket, men fjerkræ har temmelig svært ved at optage det gennem tarmvæggen. Amoxicillin er meget bedre. Men jeg er jo kun lægmand, og jeg ved hvordan dyrlæger reagerer når man "spiller klog". Det er dog en udbredt viden bl.a. produktionsdyrlæger jeg refererer her.
Under alle omstændigheder er det bedrøveligt at betale for medicin som ikke virker, enten fordi det ikke kan ramme bakterierne, ikke virker på netop dem, eller man prøver at ramme noget som ikke er der.

At sige at der ikke er andet at gøre end behandle med medicin er egentlig rigtig nok - når dyrene ER syge. Men for at beskytte dyrene er det bydende vigtigt at vide hvad årsagen er. Forkølelse er et bredt begreb, som egentlig ikke kan bruges. Er det en virus man kan vaccinere mod, er det jo det man skal gøre. Måske skal man gøre det hvert efterår?
Nu er jeg vant til at vaccinere nogle tusinde dyr ad gangen, og størrelsesøkonomi betyder noget. Men en IB-vaccine eks. koster altså under 10 øre pr vaccineret dyr! Så løber der lidt til ved få dyr, men det er vist til at overkomme.
Produktionsdyr sprayes ganske enkelt med vand blandet med vaccine. Vaccinen virker ved at ramme øjnene, næsen, munden og halsen - netop de steder hvor virus rammer.

[Bitten]

Hej Martin

Tak for den lange og gode beskrivelse. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op.

Jeg kørte til dyrlægen med to døde høner igår, da jeg mistede en til i går aftes og fik noget medicin, jeg kan give de værste tilfælde. Jeg regner med at ringe til ham senere ang. obduktionen af de to.

Jeg har nu 3 i bedring og 3 nyligt indtagne på badeværelset. De yngste høns er stadig næsten symptomfri. Blandt De 1 årige og ældre har resten enten lidt snue eller ingen symptomer. Jeg forventer dog, at alle bliver syge.

Det er godt nok hårdt at se en høne dø af luftmangel og intet man gør, kan hjælpe den. Så nu håber jeg, at den medicin jeg har fået, kan forhindre flere af den slags tilfælde. Ellers ville øksen være mere barmhjertig. 

[Hanne Lottrup]

Hej Bitten,

Jeg har fulgt din tråd med magtesløshed - hvor er det barsk for jer!!

Jeg har ingen kvalificerede råd at give dig, men forstå godt dine tanker om øksen. Ingen dyr skal lide unødigt!

Jeg krydser fingrer for jer og beundrer jeres seriøsitiet og energi!!

Lad os håbe nattefrosten evt kan gøre noget ved den slemme virus, der åbenbart hærger på Sjælland!!

De bedste hilsner og håb om god bedring!!

[Mette Nygaard]

Kære Bitten,

jeg ved nøjagtigt!!! hvordan du har det lige nu
og dog - for jeg har dog trods alt ikke oplevet, at de der kom i bedring alligevel endte med at falde døde om...
Og dog igen, for nogle gange som jeg troede, at en høne gik i bedring, kunne det netop være den der døde næste gang. Og ja, det er superbarskt at opleve hønsene blive kvalt 
De der havde det værst, blev aflivet, men det var virkelig svært at skelne mellem dødsdømte og dem i bedring: Dem hvor jeg tænkte 'ej, den overlever ikke', var så i fin bedring næste dag, mens - som sagt - nogle jeg tænkte nok skulle klare den, faldt døde om...

Det med den blodige slim, det kunne godt lyde som ILT desværre.

Er der nogen af dine yngste høns som er dine egne - eller kommer de alle fra en anden avler?
For så er det jo nok dem der har slæbt en for dine 'gamle' høns ukendt virus ind...

du får lige et cyberkram mere 

----
Kære Martin,

hvor er det fedt at du deler al din viden med os andre "lægmænd" (og -kvinder).

Problemet for Bitten og Mikkel (og jeg) er jo ,at man er magtesløs og bliver bliver nødt til at have tiltro til at dyrlægen ved hvad han gør, fordi man ikke ved noget selv.

Men så er det jo herligt, at vi har sådan et forum her, hvor folk som dig gladeligt deler ud af sin viden og erfaring - tak for det 
På den måde lærer vi jo alle, hvad det er, vi skal forvente i det her tilfælde af vores dyrlæge.

nb! siger du at vi alle selv kan lære at tage blodprøver af vores dyr? Det ville jo unægteligt gøre tingene noget nemmere - og hurtigere! - i sådanne situationer.

[Bitten]

Jeg er faktisk stadig i tvivl om det var en af de nye, der døde i starten eller en anden fordi:

Jeg havde to gamle sussex høner og en hane, der var beslægtet.

I september købte jeg en ung sussexhøne og en ung wyandothøne samt 1.2 14 dage gamle italienere. (var ikke meningen, da jeg kun vil føre wyandotter og sussex, men de fulgte med )

Jeg slagtede derefter sussexhanen "Ludvig" og gik ud og købte en ny sussexhane og 4 (ca. 4 mdr gamle) sussexhøner, fra samme sted men ubeslægtede ifølge sælger.

Derfor havde jeg 5 sussexhøner i samme størrelse i sidste uge og ved derfor ikke præcis hvilken en, der døde. Jeg antog bare, at det var en af de nye, der døde.

Jeg har derfor nu 1.4 sussex, hvor hanen indimellem ryster sjovt på hovedet og den ene høne har haft lidt hæshed.

Jeg havde også new hamshirekyllinger, som er købt daggamle til en skrukhøne i starten af august, som umiddelbart ingen symptomer har.

De tre små italienere har lidt hosten her til morgen og den unge wyandot er stadig symptomfri.

Resten af mine høns er købt tre steder og der er en fra hvert sted, der enten er meget syg eller død.

[MartinJ]

Mette: Velbekom, midt i tristheden.

Det kan jo kun blive en personlig holdning, men JA! Jeg ville helt klart lære at ta blodprøver.
Det er altså en uholdbar situation mange her er havnet i. Joe, dyrlægen kan godt se at dyrene er syge, og joe, de skal da ha noget medicin af en eller anden slag - og en regning til ejeren.

Man SKAL vide hvad dyrene er syge af, Basta!

Det kan man ret nemt selv finde ud af ved at ta blodprøver, eller sende syge dyr til DTU/DFVF. Jeg ved godt det koster, men en blodprøve koster 1-200 kr, og en PCR-test koster 3-500 kr (ingen garanti, men spørg DTU). Det er ikke sikker det løser alle problemer, men det er meget sandsynligt at man finder ud af hvad der driller. Og man ved hvad man skal gøre.

Blodprøver tages af en synlig blodåre under vingen, ret nemt. Men lige hvordan det kan organiseres... jae. Måske kan dyrlægen, måske Bjarne som jo er ekspert, gi et lynkursus

[MartinJ]

Med hensyn til smittefare:

Der er naturligvis risiko ved at købe og sælge dyr.

Men virus kan nemt sprede sig med vinden. Det er bevist at IB kan flyttes min. 8 km med vinden. Ca. det samme gælder for andre forkølelsesvira.

Spredningen fremmes meget når temperaturen er lav, iær under 10 grader C, og når luften er fugtig. Et virus sætter sig gerne på en vanddråbe og kan derved spredes meget langt inden det tørrer ud.

[Mikkel Schmidt]

Tænkte på noget Martin.

Når nu mine dyr er blevet raske. 7-9-13 for at de gør det.

Kan jeg så godt modtage nogle nye høns, eller vil de også blive syge? Og hvis jeg nu sender en høne op til naboen når de er raske, vil den så kunne slæbe noget med der op selvom den er rask?