Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven  (Læst 52568 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Dato: 22 August , 2012, 19:52 »

Fritgående høns i egen have betragtes af miljøstyrelsen som miljøfarlige. "Fritgående høns vil efter Miljøstyrelsens vurdering generelt kunne indebære forurening eller uhygiejniske forhold hos naboen." Derfor er det lovligt at 14 danske kommuner har et forbud mod at have høns gående frit i egen have. Esbjerg kommune er en af dem. Her skriver de "Hønsene må kun færdes i hønsegården eller hønsehuset. De må altså ikke lukkes ud i haven, selv om denne er indhegnet." Holbæk kommune forklarer forbuddet med at "fritgående høns på egen plæne kan være til gene for naboer med fjerallergi". Denne begrundelse har intet reelt indhold. Der er brug for at Miljøstyrelsen forlader den bureakratiske tankegang og lader den almindelige sunde fornuft råde. Til gavn for miljøet og fritgående høns i egen have. Frie høns i egen have er sund, miljøvenlig fornuft.
Spred gerne dette budskad. Del det gerne på Facebook og andre steder. En lidt mere uddybende tekst er her

På baggrund af en langstrakt sag i Brøndby, har 2 fjerkræorganisationer henvendt sig til Miljøministeren.

Vi har bla. påtalt at Brøndby kommune,ligesom f.eks. Esbjerg, Vordingborg, Holbæk, Rudersdals mm forbyder at have fritgående høns på ens egen græsplæne. Det drejer sig om 14 kommuner rundt i landet.

Esbjerg skriver f.eks direkte

"Hønsene må kun færdes i hønsegården eller hønsehuset. De må altså ikke lukkes ud i haven, selv om denne er indhegnet."

Vi mener at det er en overskridelse af kommunens beføjelser, men har nu fået det højst overraskende svar fra Miljøstyrelsen,  at fritgående høns i egen have kan medføre forurening og uhygiejniske forhold hos naboen og at derfor er i orden at kommunen kræver at hønsene kun må være i hønsegård.

"Fritgående høns vil efter Miljøstyrelsens vurdering generelt kunne indebære forurening eller uhygiejniske forhold hos naboen. På denne baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at der er hjemmel i miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, til at fastsætte regler i et hønseregulativ, der har til formål at hindre, at høns færdes frit."

Dette er en højst overraskende og skuffende udmelding fra Miljøstyrelsen. Der savnes i den grad dokumentation for denne påstand fra Miljøstyrelsen og for mig med et mangeårigt kendskab til høns og deres adfærd kan jeg ikke se nogen som helst faglig begrundelse for denne absurde påstand. Heller ikke Hans Ranvig ,tidligere lektor i husdyrproduktion på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet kan komme med nogen forklaring på Miljøstyrelsens påstand.

Vi har før spurgt rundt i kommunerne for at få en begrundelse for dette. Det eneste svar vi har fået er fra Holbæk, hvor Afdelingsleder for Natur, Miljø og Landskab hævder at fritgående høns på egen plæne kan være til gene for naboer med fjerallergi.

Denne begrundelse  er i mine øjne grebet ud af den blå luft og et et udtryk for en bureaukratisk tankegang uden reelt indhold til fakta og kendskab til hvordan høns holdes hos hobbybrugere i Dagens Danmark.Selvfølgelig skal man holde sine dyr på egen grund, men så længe de er der, så kan de altså ikke genere naboen. Tværtimod så er fritgående høns på egen grund til gavn for miljøet.

- de spiser snegleæg, fluer, larver og andre skadedyr i haven
- de holder rent under hækken
- de omdanner haveaffald og madspild til fin kompost og gødning
- de lægger sunde og lækre æg med orange blommer, når de går på græs
- de lærer børn og voksne om miljø og dyrevelfærd.
- hvor der er fritgående høns bruges ingen sprøjtemidler.

Der er svært at se en videnskabelig og velbegrundet forklaring på hvorfor høns der går på ens egen græsplæne kan være årsag til forurening og uhygiejniske forhold, mens der er mange grunde til at det er til gavn for miljøet!

Er Miljøministeren og andre som normalt er tilhænger af økologiske dyrehold hvor de jo netop SKAL være fritgående er enig i at dette er en miljømæssig risiko for naboen. Eller har vi en Miljøminister der er imod fritgående høns, når det kommer til handling?

Ydermere, så åbner Miljøstyrelsens absurde påstand jo op for at kommunen også kan stille krav om at andre dyr, eksempelvis katte, hunde, kaniner ikke må gå frit på ens egen græsplæne ud fra Miljøstyrelsens vurdering om at det kunne indebære forurening eller uhygiejniske forhold hos naboen. BEK nr 639 af 13/06/2012 taler nemlig om dyr i al almindelighed og er ikke begrænset til høns. Så med den melding fra Miljøstyrelsen, så kan kommunerne helt forbyde fritgående dyr i ens egne haver.

Derudover så er dette forbud i strid med både Interlaken-deklarationen og RIO-konventionen om bevarelse af biologisk mangfoldighed. I Danmark er det udelukkende folk der holder høns i haven der bevarer de oprindelige hønseracer. Danmark har i Interlaken-deklarationen forpligtet sig til at
"Støtte oprindelige og lokale husdyrsystemer af betydning for husdyrgenetiske
ressourcer, inklusive fjernelse af forhold, der bidrager til udryddelse af
genetisk mangfoldighed."

Det er netop det modsatte som Miljøstyrelsen gør her. De lægger yderligere hindringer i vejen for at bevare så mange hønseracer som muligt!

Kort sagt, så er der brug for at Miljøstyrelsen forlader den bureakratiske tankegang og lader den almindelige sunde fornuft råde. Til gavn for miljøet og fritgående høns i egen have.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #1 Dato: 22 August , 2012, 20:55 »
Rigtig flot arbejde Finn. Tak fordi du gør noget ved det /o. Jeg har problemer med at dele din collage, da billedet ikke er offentligt. Jeg har gemt det og uploadet det på min æggeside, men billedet er desværre blevet så forvrænget, at man næsten ikke kan læse teksten. Øv, men nu ligger det der og Lina Lind Christensen har også smidt det op på hendes Næsby Hønseri side.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #2 Dato: 23 August , 2012, 19:59 »
Jeg har idag haft en længere snak, ad 2 omgange med en journalist fra Berlingske Nyhedsburea. Han kunne heller ikke helt forstå hvorfor kommunen har de regler. Han ringede rundt til forskellige kommuner og flere af dem var i forvaltningen såmænd ikke engang klar over at de havde dem.. Det er slet ikke noget de kontrollerer og de har absolut ingen sager om det. Så det er en regel som udelukkende er beskæftigelsesterapi for forvaltninger.. Han vil ikke skrive noget om det, men hvis der er en som får forbud mod at lade sine høns gå på egen græsplæne, så skal han nok være der.

Jeg tror jeg vil bede kommunerne om en farvelagt oversigt. Grøn for regler som er ligegyldige og rød for regler som skal overholdes...
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 581
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #3 Dato: 23 August , 2012, 20:07 »
EJ FOR POKKER DA, HVIS kommunerne ikke ved at de har disse absurde regler, så skal vi vel heller ikke gøre opmærksom på det........ ;D

ELLER ?? ???

Men det kommer egentlig ikke bag på mig, for mange gange ved de hverken ud eller ind.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline jesper

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 317
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #4 Dato: 23 August , 2012, 20:19 »
hej finn kan du ikke ligge et link så der er nemmere at dele på facebook
jesper
en hønsehunds kryds

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #5 Dato: 23 August , 2012, 21:18 »
Hvis de store aviser ikke vil røre ved sagen, kan man så ikke starte med de lokale som fx www.nordvestnyt.dk?
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #6 Dato: 23 August , 2012, 22:34 »
Hvis de store aviser ikke vil røre ved sagen, kan man så ikke starte med de lokale som fx www.nordvestnyt.dk?

Nu skal man jo ikke sigte for lavt.  :)

Men man kan jo i nødsituationer, som denne,  sigte både lavt og højt.

Finn, hvem 'administrerer' Interlaken-deklarationen og RIO-konventionen? Er der en indsigelsesmulighed hos en instans hvis disse ikke overholdes? Det må der jo være.

Hvis miljøminister og miljøstyrelse ikke vil lytte til fornuft, må man jo ty til brug af 'paragraffer'. Dialog og fornuft er klart at foretrække, så hvis der er muligheder for at gøre indsigelser til 'instanser' der administrerer ovennævnte deklaration/konvention, er det måske et godt udgangspunkt klart at meddele minister og styrelse, hvad vi ser som nødvendige næste skridt, hvis de fortsat nægter at se på 'indholdet' men vælger blot at være politiske. 
Mvh
Erik Andersen

Offline KEW

  • Bruger
  • Indlæg: 579
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #7 Dato: 24 August , 2012, 08:23 »
Hvis man har fjerallergi kan man så sætte et skilt op til de vilde fugle så de flyver en stor bue uden om? ;D

Det er jo vås fra enden til anden jeg er selv allergiker dog vokset fra det meste bla. Hest jeg kunne gå op og ned af en mark med turbokøer"hest" det er kun ved kontakt der vil være en reaktion enten direkte kontakt eller støv hvilket ikke vil være et problem i naboens have reagere man alligevel er det psykisk og ikke egentlig reaktion
Hilsen Kenneth

0.2.0 Store Røde Silkehøns
1.4.0 Dværg Laksefarvet Faverolles
Formål med høns: hygge,æg,kød.

Offline jes.l.h

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 026
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #8 Dato: 24 August , 2012, 14:03 »
hvis det er naboernes mulige allergi man vil bruge som grund, hvad så med katte?? Dem er der så vidt jeg ved ingen kommuner der har særregler for, og de bliver da sjældent holdt på egen grund som de ellers skal ifølge lov om vej og markfred
S-K+B-K maran
Mookee i brun
Thüringer skjolddue i gul og sort
medlem af www.maranklub.dk

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #9 Dato: 24 August , 2012, 16:37 »
Kan man ikke få nogle tal på bordet.
Hvor udbredt er fjerallergi egentlig ? 
Det er da den dummeste begrundelse der nogensinde er hørt.

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #10 Dato: 24 August , 2012, 20:27 »
Vi kan da sikkert få nogle tal på bordet, men det er næsten sikkert at disse tal sikkert ikke kan bruges til noget sikkert. ;D

Jeg melder mig som første fjerallergiker. Jeg kan ikke tåle at sove i sengetøj indeholdende fjer og dun, men jeg har ikke problemer med at holde høns.

Der er næppe nogen rundspørgsler eller statistikker, der er så detaljerede at de tager højde for sådanne tilfælde, så et evt tal for fjerallergikere vil i udgangspunkt være væsentligt større end tallet for de mennesker der reelt kunne have et allergisk problem der relaterer sig til høns i nabohaven.

De få stakler der er så hårdt ramt af allergi kæmper så nok heller ikke kun med fjerallergi.
Mvh
Erik Andersen

Offline hønehuset

  • Bruger
  • Indlæg: 1 544
  • Jeps,jeg har karaktersvaghed nok til at nyde livet
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #11 Dato: 24 August , 2012, 20:42 »
Uden at være hverken forsker, læge eller andet rellevant er jeg da temlig sikker på overfølsomhed for pelsdyr som hund, kat, hest osv.er langt større end for fugle. Men en spændende begrundelse for forbudet, vi venter så spændt på hvad miljøministeren forslag til at holde fugle fra offenlige skove, parker o.l. væk fra villahaverne, så de stakkels fjeroverfølsomme mennesker atter kan nyde deres dejlige have i byen, imens de indånder den friske "sunde" bilos. :o
Venligste hønsehilsner fra Janni

Store Brahma guld/sortbåndet
Dværg Brahma guld/sortbånde
Dværg Brahma forsøger at avle rent sort
Store Brahma i hvid/sort col.
Gammel dansk landgås i grå
Moskusænder


O, alt for mange fjer ifølge husbonden ;0)

1,2 Neutraliseret og usædvanligt kælne gårdkatte
2 Stk. lang-øre. Køn? - Det kan du lige tro!
1,2 Skønne unger på 14-9 og 7 år
1,0 Uendelig tålmodig kæreste går også under navnet "Byggesmølf"

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #12 Dato: 24 August , 2012, 21:08 »
Jeg har en helt klar fornemmelse af at forvaltningen i Holbæk er MEGET træt af at svare på spørgsmål om fjerallergi...

Snakkede idag med en journalist fra DRP4 Sjælland. De bragte i sidste uge et indslag om kaniner der ikke har det godt i små bure og de startede med "mens danskerne kaster sig over økologiske æg fra fritgående høns.."
http://www.dr.dk/P4/Sjaelland/Nyheder/RegionSjaelland/2012/08/17/123623.htm

Hvilket selvfølgelig er oplagt i denne forbindelse. Hun ville ringe til Holbæk og høre nærmere det her med fjerallergi, for det syntes hun også lød mærkeligt (hvis hun skulle sige det pænt..)
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #13 Dato: 24 August , 2012, 22:55 »
Men helt ærligt, vi har jo så det bedste eksempel herinde.
"Hønsetosse" med fjerallergi.... når Erik/Pilegaarden kan omgås sine høns så kan en nabo vel ikke blive generet af sin nabos høns.

Offline Silkemor

  • Bruger
  • Indlæg: 238
Sv: Fritgående høns er til gavn for miljøet i haven
« Svar #14 Dato: 24 August , 2012, 23:07 »
Så skal de også snart forbyde hunde og katte i haven. Der må der være flere der ikke kan tåle dem end fjer.  <A  Nøj hvor lyder det da dumt  /d
Smil Anne-Louise

Nu med 1,4 brahma, 1,0 kanin, 1,1 huskatte, 1,0 dejlig mand, 0,1 endnu dejligere datter