Dansk Fjerkræ Forum

Markedsplads => Efterlyses => Emne startet af: mabaja efter 28 August , 2017, 16:48

Titel: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: mabaja efter 28 August , 2017, 16:48
Hejsa

Jeg leder efter et sted at købe kyllinger/fjerkræ (slagtet og klar til at spise!), som KUN har gået på græs og ikke fået foder. Jeg aner ikke, om der overhovedet findes sådan nogle i Danmark? Og om dette her er det rette stede at henvende mig?
Jeg håber at nogen herinde ved noget eller kan guide mig videre i min søgen!?

På forhånd tak for hjælpen!

Martin
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Alice efter 29 August , 2017, 22:43
I modsætning til f.eks. ænder har høns brug for korn af en eller anden slags. Det er bl.a. derfor, de ikke er optimale som fjerkræ i 3.Verden. Proteiner skal de også have, naturligvis ideelt fra "kryb og kravl", de kan ikke leve af græs alene. Selv ænder og gæs får son regel korn nogen tid før slagt, så der er noget at slagte.
Rådyr, hare, elg, vildsvin (som selv finder "godbidderne) vild fasan er nok bedre forslag til din menu.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 August , 2017, 08:45
Det eneste tamfjerkræ, som bare nogenlunde kan klare sig på græs er gæs og dog får disse også lidt kraftfoder de sidste uger op til slagtning.

Høns og ænder behøver behøver foder (kraft og korn) hvis de skal blive til noget.

Hvad er for øvrigt pointen med at de kun skal have gået på græs?
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: mabaja efter 30 August , 2017, 08:54
Hej Alice og Lene.
Mange tak for jeres svar. Det lader til, at det måske slet ikke kan lade sig gøre at opdrætte høns uden brug af foder ved siden af. Jeg har hørt, at man kan i Californien, men det er måske andre høns - og et andet klima. Jeg tænker ellers, at høns i tidernes morgen har kunne klare sig med det de finder i græsset. Er vores moderne høns mon avlet på en måde, så de er afhængige af korn? Eller er vores krav til en kylling så høje, at vi som forbrugere ikke vil spise en kylling som ikke er blevet fedet op på korn?
Pointen med hele misæren er, at der er lektiner i korn - og dermed i kyllinger/høns, der har spist kort. Lang historie kort, så er jeg blevet sat på en lektinefri diæt af min læge.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: demi efter 30 August , 2017, 09:42
Interessant text omkring lektiner som kanske kan give nogle insigter fra https://www.bodyman.dk/shop/cms-kornsundtelskadeligt.html

"Lektiner er en klasse af proteiner, der er vidt udbredt i naturen, og som binder sig meget stærkt og meget specifikt til forskellige kulhydrater. Et par af dem (som f.eks. ricin) er særdeles giftige, men de findes i mildere versioner i alle planter (og dyr). De findes særligt i korn, bønner og nødder, men man kan ofte få has på dem ved varmebehandling. Et par enkelte røde bønner i rå tilstand bliver man eksempelvis ganske syg af, men i kogt form er man nogenlunde sikker. Nogenlunde, fordi der er en række mere eller mindre teoretiske problemer forbundet med de lektiner. Alle celler har forskellige kulhydrater på deres ydersider, og disse er specifikke for art, celletype og cellens tilstand. Lektiner har evnen til at binde disse kulhydrater, hvad der for WGA-lektin (som findes i hvede) betyder, at det binder sig til eksempelvis brusk, mens andre lektiner eksempelvis klumper blodceller sammen[20]. Problemet er så, at disse lektiner tilsyneladende kan optages fra tarmen og dukker op i blod og væv senere hen, hvad der kan have betydning for eksempelvis gigtsygdomme. Derudover har man i dyreforsøg observeret dårlig vækst og/eller forstyrrelse af organerne ved høje doser. I selve tarmen binder lektiner fint til vores tarmceller, og det har muligvis en direkte effekt; under normale omstændigheder går tarmceller konstant i stykker, men binding af lektiner forhindrer dem i at hele, som de skal. Lektiner er, på trods af at de er proteiner, nærmest upåvirkede af vores fordøjelsesenzymer.
Heldigvis kan man få det meste, hvis ikke det hele, ud af både ærter, bønner og hvede med varmebehandling – cirka ti minutter ved 100 grader celsius. For hvedes vedkommende vil man se omkring 50μg/gram lectin i fuldkornshvedemel, men forsvindende lidt i tørret pasta, da det allerede er behandlet, og koger man det normalt, vil det forsvinde helt. Brød, derimod, når aldrig rigtigt de høje temperaturer og indeholder derfor stadig aktivt lektin. Medmindre man spiser store mængder rå korn og sørger for at varmebehandle sit korn, lader lektiner dog ikke til at være et problem. Interessant nok har de fået en del opmærksomhed medicinsk, og man kan endda binde dem specifikt til cancerceller og dermed potentielt bruge lektiner til kræftbehandling. Energikomposition: Et andet problem kommer sig af den overordnede komposition af kornet, navnlig det høje indhold af stivelse. I korn og produkter lavet deraf kommer hovedparten af energi fra kulhydrater - i brød og pasta er det eksempelvis 70-80 % af energiindholdet, der kommer fra kulhydrater. Problemet med det er, at et højt kulhydratindtag måske ikke er så godt igen (hvilket du kan læse mere om i forrige udgave af Træningsmagasinet). Udover at kulhydrat-reducerede diæter er mere effektive end almindelige diæter til slankeformål, er det også tydeligt, at et højt indtag af kulhydrat - i hvert fald de mere raffinerede versioner - ikke er sundt. En sidste ting der måske har fået lidt større opmærksomhed hos korn-modstandere end rimeligt, er at almindelig fordøjelse af hvedeprotein danner såkaldte exorphiner. Det er et fint ord for stoffer der ligner morfin og det er veldokumenteret at exorphiner fra gluten aktiverer opiat-receptoren. Det har givet anledning til teorier om, at man kan være afhængig af hvede, hvad der, om end interessant, helt og aldeles udokumenteret."
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: mabaja efter 30 August , 2017, 10:22
Ja, det er lidt interessant. Jeg er blevet sat til at følge den diæt, som Steven Gundry er fortaler for; http://gundrymd.com/reduce-lectins-diet/
Min kone og jeg har været i gang i ca. tre uger og der er allerede markante forbedringer for os begge. Men det er tilsyneladende ret bøvlet at finde lektinfrit kød!
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: demi efter 30 August , 2017, 10:37
Jeg er i tvivl om det kan lade sig gøre at finde kød som er lektinfrit. Men mån ikke det ville gå godt alligevel, da vi jo steger/koger kødet inden vi spiser det?
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: mabaja efter 30 August , 2017, 11:00
Ja, det er jeg også i tvivl om kan lade sig gøre. Ifølge Gundry, så er det ikke nok at koge/tilberede kødet. I modsætning til ovenstående udklip, så mener han, at man skal trykkoge for at neutralisere lektiner, og at selv det ikke er tilstrækkeligt, hvis man som jeg har et problem med dem.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: demi efter 30 August , 2017, 11:26
Måske skal du lade det komme an på en prøve, hvilken slags kød du så tåler best. Fugle spiser jo fra naturen meget korn og frø, så måske lam eller rådyr?
Fisk kunne måske også gå an? Jeg aner ikke hvordan de har det med lektiner i sin kost...
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: mabaja efter 30 August , 2017, 11:56
Ja, det er lidt en jungle med det, og problemet er, at reaktionen på lektiner ikke altid er til at se med det samme, så det er svært at prøve sig frem. Men fisk (ikke opdræt) og vilde fugle er nok det sikreste valg...
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 August , 2017, 20:44
Selv gamle hønseracer spiser også korn, hvis de finder det. Bedste bud er nok gæs, som kan leve af græs.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: sorenfl efter 01 Januar , 2018, 16:56
Jeg har egentlig aldrig forstået fjerkræavleres begejstring for korn og "hårde" kulhydrater? Høns spise jo alt og er ikke vegetarer.
Det er proteinerne, der giver æggene hos os, og hønsene elsker varieret mad, de kan spise fra plastskåle og finde på jorden i hønsegården. Fodrer for tiden med
- køkkenrester (restkød/fedtkanter, grøntskræller, frugttoppe), 50 %
- æglægningspiller fra DLG, 40 %
- korn- og majsmix fra DLG med glaze, 10 %

+ klart nok muslingeskaller gemt i gårdens sand/grus

Output er 0-3 æg per dag, dog meget sjældent 0. For fem høns. Den ene af dem er formentlig først startet med at lægge æg nu.
Titel: Sv: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Hans-Kurt efter 02 Januar , 2018, 01:06

- køkkenrester (restkød/fedtkanter, grøntskræller, frugttoppe), 50 %

I Danmark er det FORBUDT at fodre med ovenstående !!!  :angel: :angel:

Gud fader bevar mig vel  /d
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Marie1 efter 02 Januar , 2018, 09:35
Rolig nu.

Der plejer at være enighed om herinde, at det er et tåbeligt forbud i små hobby
hønsegårde.
Men selvfølgelig, alt med måde.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Ari efter 04 Marts , 2018, 05:54
Vi har jersey-ungtyre, som vi kun fodrer med græs og de drikker mælk fra en ammetante.
Var det noget?

Men jo, fjerkræ er ikke drøvtyggere og kan derfor ikke kun klare sig med græs (selvom gæs næsten kan). I naturen finder fjerkræ selv frø (korn er jo også frø), insekter, orme, osv.
Titel: Sv: Fjerkræ uden foder?
Indlæg af: Lene Lestat efter 04 Marts , 2018, 12:44
Men i naturen kan de vilde høns fra  jo bevæge sig frit over store strækninger og de forventes heller ikke at skulle æg hver dag.
Da de højst måske lægger en 30-40 æg, som de så ruger ud om året. Og så er det også et andet klima i Sydøstasien og dermed større udvalg af foder.