Nyt fra bobwhitevagtelland

[Marianne Vedel]

Tænk det ser så fint ud her til morgen! Såret har stort set lukket sig, og springer forhåbentlig ikke op igen
Til gengæld er det tydeligt, at Ariel og Bob betragter det som et tillidsbrud, at jeg fangede kyllingen og tog den med ind, selvom den højest var væk i 5 min.    (Høns tager ikke den slags så tungt).
Efter jeg havde fodret her til morgen, blev kyllingerne holdt væk fra maden, og forældrene bar mad hen til dem. Først da jeg forlod drivhuset fik de små lov til at komme hen til skålen, jeg kunne dog til nøds få lov til at stå udenfor og se dem spise. 
De voksne havde dog ikke noget imod at spise af min hånd  så jeg regner med, at de nok skal komme til at stole på mig igen mht. kyllingerne.
Tænk jeg er så lettet over, at kyllingen ser ud til at klare sig
Utroligt at sådan nogle bette kræ kan fylde så meget!

[Lene Kongstad]

Tænk jeg er så lettet over, at kyllingen ser ud til at klare sig
Utroligt at sådan nogle bette kræ kan fylde så meget!

Ja på godt og ondt...

[Marianne Vedel]

Jeg ved det Lene til dig, fordi du mistede Lucky.

[liski]

Åh, hvor var det godt, Marianne.  Ja, problemer med ens dyr kan holde sig øverst i ens bevidsthed selv når man sover.

[Bjarne Andersen]

Det viser lidt om at vagtler trods alt er noget mere hårdføre end vi tror, når blot de forhold de går under er i orden.
Det Marianne beskriver med at de gamle vagtler midlertidig har mistet tiliden til hende på grund af at hun har haft fat i kyllingen, svare nøje til de opservationer jeg har gjordt omkring stres og mistilid ved kyllinger og voksne vagtler.
En af de ting der afliver utrolig mange vagtler er stress.
Både for vagtler og agerhøns er det meget vigtigt at man omgår dem stille og rolig. Det der sker når de bliver stressede er at de får tynd mave og ofte meget tynd mave fra det ene øjeblik til det andet og ved vedvarede stess påvirkning vil det påvirke deres imunforsvar i negativ retning.

Jeg synes at det er skøn at Marianne løbende beskriver hendes oplevelser og hermed hvordan en ny vagtelopdrætter fødes.
Dette er særdeles lærerig for andre.
De problemmer hun har været igennem er de samme som vi andre har været igennem.
Det er også glædeligt at hver gang der er ændret lidt i drivhuset hos Marianne har det givet positive resultater.  

[Ankerine]

Det er da dejligt at der er fremgang. Og på en måde er det positivt at forældrene beskytter deres børn mod dig, Marianne. Af og til har vi jo slette hensigter.............

[liski]

Jeg synes at det er skøn at Marianne løbende beskriver hendes oplevelser og hermed hvordan en ny vagtelopdrætter fødes.
Dette er særdeles lærerig for andre.
De problemmer hun har været igennem er de samme som vi andre har været igennem.
Det er også glædeligt at hver gang der er ændret lidt i drivhuset hos Marianne har det givet positive resultater.  

Kunne Mariannes løbende beskrivelser måske blive til en lille bog?  Beskrivelserne er meget charmerende og varme, det ville ikke være nødvendigt at ændre meget i dem, og billeder er der også.  Jeg ser jo, at der udgives bøger med sms og/eller e-mail udvekslinger, så hvorfor ikke let redigerede forum-udvekslinger.  Det kunne da være sjovt - og nyttigt!

[Marianne Vedel]

Tak for de pæne ord, jeg gør jo bare, som jeg tror, er det bedste for mine vagtler, og mht. det jeg skriver, er det bare som jeg oplever det.
Når jeg skriver, er det både fordi, jeg gerne vil dele mine glæder (sorger) og også fordi jeg synes det er helt fantastisk at opleve.
Tit tænker jeg, når jeg skriver et nyt indlæg, at der sikkert er nogen, der tænker "Åh nej nu igen, nu gider vi altså heller ikke høre om de åndsvage vagtler"
Men jeg håber da, at de bare lader være med at læse.
I skal også vide, at det betyder meget for mig med alle de svar jeg får tilbage, både dem med gode råd, og også dem med opbakning.
Jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg valgte bobwhite vagtlen, og ikke en af den nemmere arter, for bobwhite har en helt speciel adfærd: de er gode ved hinanden, de fungerer som en lille familie med den fineste yngelpleje, der er simpelthen så meget man kan se på og lytte til.

[GKV]

Jeg tænker nu altid, juhuuu nu skriver Marianne igen og så håber jeg også på at det er noget godt om de små

Gunni.

[Storm-Olsen]

Jeg er også altid glad for at høre, hvordan det går.
Det er lærerigt og underholdende på en gang. Man bliver lidt afhængig - ligesom af tv-serier. Den her er bare mere oplysende :-)

[Bjarne Andersen]

Jeg tror at det er de færeste der tænker nej nu igen.
Jeg har læst mange utrolig mange bøger, men jeg har aldrig mødt en så levende og oplysende beskrivelse som Marinne hver gang kommer med.
Ofte står der lidt om foder og de forhold de går under. Det er yderst sjældent at der er så nøjagtige opservationer som Marianne altid kommer med til yderste detalje, da hun er opmærksom på selv de mindste ting vagtler gør. Opservationer som ingen andre tidligere har beskrevet.
Så selv en gamel garvet rotte som mig har stor fornøjelse af at læse indlægene.
Det er også yderst sjældent at en vagtelopdrætter beskriver deres måde at holde vagtler på lige fra de starter og den udvikling der efterfølgende er nødvendig for at få det til at lykkes.
Så Marianne bliv ved med at skrive selv om der skulle være en enkelt der ikke forstår det  der er skrevet.
Uanset hvordan vil der altid være enkelte der er kritiske og ikke forstår.
Når først der stå 10-15 der ikke forstår det skrevne er der grund til at vurdere om det man skriver er rigtig. 

[Marianne Vedel]

Dagens rigtig glade nyhed er at den lille kylling med såret ser ud ttil at trives jeg skal faktisk helst se de to sammen, for at være helt sikker på, hvilken af dem, der har såret.
Jeg har kun været ovre at tjekke/fodre tre gange i dag, og lige for lidt siden, da jeg var derovre, var det, som om jeg var blevet taget lidt til nåde igen. Det er lige med at finde balancen, at lade dem få så meget ro at de slapper af igen, men omvendt, skal de også opleve at jeg er hende, der kommer med de gode sager.
Mit nye vandingssystem kræver også lidt mere opsyn, for der er kun en smal trekant, der står vand i, men hvis de voksne får skrabet bare lidt rundt i bundlaget, kan der nemt ryge noget i vandet, og så suger det bare, så der ingen vand er. Jeg glæder mig til kyllingerne bliver så store, at jeg tør sætte det sædvanlige lille vandtårn derover.
Jeg skrev jo ikke tidligere for at fiske efter efter venlige bemærkninger, men kender I ikke det, når man er vældig optaget af noget og så gerne vil fortælle hele verden om det? Også selvom andre kan have svært ved at skjule deres manglende interesse
Heldigvis har dem, der læser her også fjer på hjernen, mine kolleger ville nok ikke være så tålmodige
Hvis mine skriverier kan bidrage til, at andre nye vagtelejere undgår uheld er det jo helt fantastisk dejligt. Der er stort set intet på skrift om disse skønne fugle, havde jeg ikke haft dig, Bjarne, ville det ikke have været sådan en god oplevelse

[GKV]

Jeg tror ikke, at de fleste skriver for at få klap på skuldrene, men netop som du siger, man er så optaget af det, at man MÅ dele det med nogen.

Så er der emner der er mere spiselige end andre og dine vagtelbeskrivelser er fordøjelige, utroligt hyggelige, men også med en god gang dramatik fordi vi ved at det så hurtigt kan vende.

Dejligt at den lille kylling tilsyneladende ikke er så sart, når det kommer til en skade, fortsat held og lykke med det hele, også med at genoprette tilliden.

VH Gunni.

[Christina]

men kender I ikke det, når man er vældig optaget af noget og så gerne vil fortælle hele verden om det? Også selvom andre kan have svært ved at skjule deres manglende interesse

JO!! Det kender vi rigtig godt!!! Derfor er jeg lykkelig for at have nogle at snakke om høns med!

[Storm-Olsen]

Og.. det er jo også rigtig rart at høre, at andre har noget ud af det.. at få bekræftet, der er andre, der ikke synes, man er en tumbe!

Tråden her er unægtelig mere a la en blog efterhånden, men det er jo fløjtende ligegyldigt. Det er indholdet, der er det vigtige!

Godt at høre, at du bliver taget til nåde igen, men det kan jo tage lidt tid. Hvad fedter du med? Melorme? eller?

Allan overvejer meget at få et par andre vagtler end de to små, vi har i drivhuset, men hvordan er det nu, det er; Bob Whiterne skal have det tørt ikke? Selvom du lykkes med dem, er det så med specialindretning af drivhuset eller?