Nyt fra bobwhitevagtelland

[Storm-Olsen]

Det er da simpelthen og forhåbentlig løgn, Marianne! For æv da også!

At de første døde af fugt, var der jo nok ikke tvivl om, og det problem har du jo løst.
Men hvad er der så tilbage af muligheder?
Noget i fordringen? (For mange melorme? For få melorme.. You name it..)
Noget der ikke er foder, men som de alligevel har ædt og ikke kunne tåle? (Blade af tomaterne eller hvad ved jeg?)
Sygdom? Men hvad skulle det være?

Sort uheld er selvfølgelig også en mulighed..

DET ER BARE IKKE RETFÆRDIGT!

Tænker, du måske næsten sørger mere end forældrene. Hvordan opfører de sig?

[Tina Holmberg]

 Jeg med dig Marianne. Håber du har mod på at forsøge igen til næste år.
Mega trøst og kram.

[GKV]

Det her går os alle på, hvor er det trist efter at de havde klaret sig så længe.

Forhåbentlig får vi en ny historie til foråret om små nuttede vagtelkyllinger med en happy ending.

VH Gunni.

[Bjarne Andersen]

Der er en mulighed for at få kyllingen opdukseret og finde ud af hvad den er død af.
Min dyrlæge kan lave en sådan opduktion og jeg har i flere tilfælde benyttet mig af denne mulighed.
Kyllingen skal blot ligges på køl og kan efterfølgende sendes til dyrlægen.

[Finn Jensen]

åh nej da

[Lene Kongstad]

Uhhhh nej da...
Jeg troede virkelig at det ville gå denne gang.
Det er meget mystisk hvad den sidste her er død af.
Men jeg kender jo følelsen af at være et kæmpe ?
Tænk at det kan gøre så ondt i os.

Håber at Ariel og Bob hurtigt kommer sig og at du genvinder deres tillid....
Et kæmpe  og en masse 

[hoejberg]

Det er bare ikke altid retfærdigt

[Marianne Vedel]

Tak for jeres venlige ord og trøst, selvom det bare er to små "dumme" vagtelkyllinger, er jeg alligevel rigtig ærgerlig og trist over det, især fordi jeg var begyndt at tro på at det kunne lykkes.
Hvorfor den ene pludselig fik dårlig mave, er jo ikke til at vide nu, og hvorfor den sidste døde, tja... De er jo begge begravet, så denne gang  kan de ikke obduceres.
Jeg har ingen anelse om, hvad jeg har gjort forkert, men må håbe på bedre held næste gang.
I drivhuset går livet videre, Ariel og Bob har ligget og nusset sammen, han har fundet lækkerbidder til hende og også trådt hende; de spiser begge af min hånd, jeg behøver ikke engang at fedte med noget særligt, de spiste ganske almindeligt mad af hånden. De er helt tydeligt tilbage til, hvor vi var, inden vi fik kyllingerne, så nu er de igen fuldstændig trygge overfor mig. Nu må jeg bare arbejde på at få dem fuldstændig trygge, for det vil under alle omstændigheder betyde mindre stress hos dem, når næste kuld kyllinger kommer.
Det ser bestemt ikke ud til at bobwhitevagtler har brug for krisepsykolog.

[Louise S.]

Hvor er det dog trist!  Jeg sidder jo her og føler, at jeg kender de små dunbolde - og så dør de bare 

På den anden side, så synes jeg også, at der er noget at glæde sig over: den måde Marianne deler historierne med os, Bjarnes fantastiske indsigt som han øser så gavmildt af, og al den indlevelse, medfølelse og engagement som denne tråd emmer af. Det gør mig glad 

[Marianne Vedel]

Nu ved jeg jo ikke om Ariel har tænkt sig at lægge æg igen i år, men jeg synes næsten det bliver for sent på året, og jeg synes næsten også det er for hårdt for hende, hvis hun skal igennem endnu en gang rugning. Jeg får hentet voksefoder i morgen, men hvis nu hun begynder at lægge æg, tror du så jeg skal fjerne dem, Bjarne, eller vil hun så fortsætte i en køre?
Måske holder hun automatisk op, når hun får voksefoder i stedet for æglægningsfoder?

[Marianne M.]

Hej Marianne,

Hvor er jeg ked af at høre, hvordan det gik - igen. Men som Bjarne siger, der findes ikke problemer, men udfordringer, og de er til for at blive løst.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men hvis det var mig, tror jeg at jeg ville give Ariel en pause, og så prøve igen til foråret. Så er du sikker på at Ariel er i topform og alle - inkl. drivhuset - er klar til en ny sæson. Selv om det er længe at vente!! Og det har været lige ved og næsten ... super ærgerligt. Men jeg er sikker på det nok skal lykkes for dig på et tidspunkt.

[liski]

Åh, Marianne 

[Christina]

Hvor er det dog trist

[Marie-Louise]

Hvor er det dejligt, Marianne, at du til trods for den triste historie kan glæde dig lidt over de mange positive erfaringer, du har at bygge videre på fremover. Hvordan er det med maskinudrugede kyllinger - er de lige så svære at få til at lykkes?

[Marianne Vedel]

Hvad er det blevet til med dine æg, Lene?
Ariel og Bob er startet på ny med rede og indtil videre seks æg. Jeg tror det er et rigtigt dårligt tidspunkt, men aner faktisk ikke hvad jeg skal gøre 
Hvis jeg fjerner æggene, vil hun vel bare blive ved og ved? Jeg har skiftet fra læggefoder og til voksefoder umiddelbart efter at de små gik til.