Jeg oplever også mine orpingtons som værende en smule kræsne. De er dog kun ca. 13 uger nu.
De spiser gerne pillefoder og korn samt diverse smålækkerier som brød, ris, pasta, skinke, ost, regnorme og såmænd også makrel i tomat og tun. Men hvis man prøver at servere grøntsager eller frugt for dem, så går det til spilde... de rører det simpelthen ikke uanset om det er hakket eller helt. Ja, de ser nærmest helt fornærmede ud over at blive præsenteret for det.
De spiser dog gerne af græsset, som der gror meget af i hønsegården.
Det ærgrer mig lidt, for jeg vil jo gerne, at de også til vinter kan få et godt og alsidigt foder med masser af grønt (fra køkkenet), men hvis de kun vil have græs, så er der jo ikke meget at gøre ved det?