Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Stor mængde dioxin i have-høns  (Læst 3677 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Stor mængde dioxin i have-høns
« Dato: 09 April , 2008, 20:33 »
Et medlem har gjort mig opmærksom på følgende artikel i Maskinbladet
Stor mængde dioxin i have-høns
En belgisk undersøgelse har afsløret, at æg fra høns opdrættet i belgiernes baghaver indeholder tre til fire gange mere dioxin end tilladt og dermed langt mere end burhøns og fritgående høns, der er opdrættet under kontrollerede forhold.
Det lyder jo meget skræmmende. Værd at lægge mærke til er at artiklen oprindeligt stammer World Poultry som absolut ikke er tilhænger af hobbyhøns eller hobbyavlere. Det er også værd at bemærke at EU jo planlægger at (delvis) forbyde burhøns og det er World Poultry heller ikke tilhænger af, så der er stor lobbyvirksomhed for at miskreditere fritgående høns, som det også kan læses af dette citat

Forskerne råder til, at forbrugerne holder sig til at købe deres æg i supermarkederne, hvor også skrabeæg og andre landæg er under skarp kontrol

Må jeg lige erindre om at det var rent faktisk var selvsamme Belgien ! der i 1999 lavede dioxinskandale, hvor 2 ministre måtte gå af fordi de havde hemmeligholdt dioxinforgiftningen. Men det kan da være at de har lært af skandalen dengang...

Det er velkendt at fritgående høns og æg fra dem har et højere indhold af dioxin, simpelthen fordi de har mere adgang til det. Der dukker med jævne mellemrum undersøgelser op der viser dette.
Bl.a. i Tyskland i 2005 blev flere partier æg med for høje dioxin-indhold sendt i handlen. LINK så det er slet ikke udelukkende have-høns..

I USA har der i mange år været undersøgelser af æg fra fritgående høns, bl.a. i Californien. LINK. Her viser undersøgelserne at hvis jorden er forurenet (med dioxin), så kommer det i hønsene og æggene og videre. Så der advares i områder med forurenet jord at man ikke bør spise æggene fra hønsene. Til gengæld viser det også at hvis jorden ikke er forurenet, så er indholdet af dioxin i æggene ikke højere end grænseværdien.

Også fra Mexico viser det at hvis hønsene går på affald fra petrokemisk industri, så kommer der dioxin i æggene.

Det er faktisk samme historie som for nylig fra Italien med mozzarellaosten som er mistænkt for at indeholde dioxin fra ulovlige dumpninger af affald hvor bøflerne har græsset. Er der dioxin i jorden, så kommer det også i dyrene der går på jorden.

Moralen på historien er at man ikke skal holde fritgående høns (eller andre dyr for den sags skyld) på forurenet jord, men man kan ikke ud fra dette konkludere at  have-høns har stor mængde dioxin i sig. Det er at overfortolke undersøgelsen ud over alle grænser.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi