Nogen, der kan huske den gamle historie om røde og hvide ærteblomster i genetik/biologiundervisningen? Der er i første generations krydsninger giver lyserøde blomster.
præcis det samme med araucanernes blå æg:
Hvis nu vi kalder genet for blå ægfarve B (dominant, derfor stort bogstav)og genet for hvid ægfarve h (recessivt, derfor lille bogstav, og hvert dyr har 2 anlæg.
Dvs en ren araucaner har
BB og en ren italiener (eller anden hvid-æg-lægger)
hhSå får første generationskrydsningerne allesammen
Bhog de vil alle (hønerne, altså) komme til at lægge lyseblå æg.
Men krydser man så
Bh med
Bh får man:
25 %
BB (Kommende blå-lægger)
50 %
Bh (også kommende blå-lægger)
25 %
hh (hvid-lægger)
Ialt 75 % blå-æglæggende dyr og 'kun' 25 % hvid-æglæggere. Som måske p.g.a. statistisk usikkerhed og et lille antal høns ikke kommer til udtryk i et kuld.
Og i praksis er det ikke til at skelne æg fra en
BB fra
Bh, når man også tager højde for individuelle forskelle og svingninger hen over sæsonen.
Så er det, at det er RIGTIG TRÆLS som araucaneravler at få en hane med
Bh-anlæg ind i besætningen.. For det giver selvsagt noget rigtig rod, som det er svært at komme ud af igen. Taler af egen erfaring og er derfor stoppet med racen