Et eller andet sted skal man starte. Og som udgangspunkt ved man ikke så meget. Da jeg startede med at have høns, havde jeg en lille flok dansk land, for det var de høns som bekendte i min omgangskreds havde. Da jeg flyttede og udvidede mit hønsehold, havde vennerne skiftet til andre racer/hybrider - wyandotter og ISA - og snakken om bordet gik på hvor mange æg man fik... så da jeg skulle købe nye høns, købte jeg ISA. Jeg var lykkelig for dem, og mange vigtige erfaringer blev gjort med de fugle, som blev skiftet ud ca en gang om året - og jeg svømmede altid i en luksusmængde af æg - de var så produktive, at de rent faktisk gennem salg til naboer og kolleger betalte både deres egen pris + husleje.
Så gik der nogle år - efter skilsmisse og flytning blev der atter mulighed for en lille flok - det blev ISA'er igen. De blev ædt af en ræv. Så prøvede jeg Hellevad-høns - også meget produktive høns, men jeg blev aldrig rigtig charmeret af dem.
I mellemtiden havde jeg så meldt mig ind i nærværende forum og havde fulgt snakken herinde. Så i næste runde havde jeg købt rugemaskine og forsøgte med faverolles, og hvor var det bare noget helt andet! Kæmpefugle, godmodige og nysgerrige, masser af personlighed - og så købte jeg en lille flok barnevelderkyller, hvis efterkommere jeg stadig har tre af i min hønsegård - sammen med et par maraner, araucana'er og en enkelt sussex. Hvis jeg skal have en hane ind i flokken, skal det være enten maran eller araucana, så jeg kan sikre mig, at æggene kan sorteres i racerene og krydsninger.
Er det forkert at lave designerhøns? Det synes jeg egentlig ikke, men som I siger, kald en spade for en spade. Hvis jeg havde været helt ny i hønseverdenen den dag i dag, så var jeg også faldet for noget hybridværk - og så om 5 år ville jeg være blevet noget klogere :-)