Hej alle sammen
Jeg er pt den lykkelige ejer af 3 brahmaer, fra nogle rugeæg jeg købte i sommers (billeder af de 2 kan ses længere nede på siden). Der hvor jeg købte rugeægene, var avlssæsonen ved at være forbi, så det var ikke alle stammer, hvor der kun var én farvevariant. Som jeg husker det, så var der på stedet store brahmaer i sølv/sort-båndet, guld/sort-båndet og sort/hvid colombia.
Denne tråd er staretet op fra en diskussion på en anden tråd vedr. ukomplet nedarvet sølv-faktor. Jeg var uenig med Lugovets vedr. farven på en sølv/sortbåndet hane, som han mener er ukomplet nedarvet på sølvsiden. Jeg gik nemlig rundt og trode at jeg netop var den glade ejer af sådan et ukomplet dyr
Jeg forsøger på ingen måde at genere nogle folk ved at starte denne tråd, men synes blot at farvegenetik er et meget spændende emne - specielt når jeg er uenig med folk, som gider at diskutere med mig. Jeg håber at folk vil bidrage til diskussionen, og forhåbentligt lære noget nyt om sølv- og guld faktor, og muligvis andre farvegener.
Ud over den (u)komplet nedarvede hane, så bliver jeg specielt trigget af, at Lugovets skriver, at
høner også kan være ukomplet nedarvede. Såfremt guld/sølv-faktoren alene er bestemt af et enkelt kønsbundet gen, mener jeg nemlig ikke at dette kan være korrekt, og kommenterer derfor:
Hvis jeg forstår det korrekt, så siger du egentligt, at sølvfarven er bestemt af mere end ét gen, samt at de alle er kønsbundne. For hvis der kun er et gen, som afgør om det dyr er guld eller sølv, og dette gen er kønsbundet, kan jeg ikke få det til at give mening med ukomplet nedarvede sølv høner. For mig må det være således
Sølv hane / komplet nedarvet + Guld høne / komplet nedarvet : Giver 100 % "komplet" / nedarvede Sølv høner + Ukomplette nedarvede haner. Så langt er jeg med
Ukomplette nedarvet hane + sølv høne / "komplet nedarvet" giver: 50 % "komplet" / nedarvede Sølv høner + 50 % "komplet" / nedarvede Guld høner + 50 % komplet / nedarvede Sølv haner + 50 % ukomplet nedarvede haner. (procenterne er natuligvis af afkom inden for hvert køn
)
Hvis andre gener påvirker, vil billdedet naturligvis se anderledes ud. Således vil jeg gerne tro den den uønskede okker farve, som du snakker om ikke direkte er bundet til det locus som afgør sølv/guld farven. Hvis en såkaldt ukomplet nedarvet høne skal kunne rettes på én gereration, må dette gen dog også være kønsbundet.
mvh. Kevin
PS Jeg har ikke den store erfaring med fjerkræavl, men dog ellers god kendskab til arvelighedslære generelt. Især farvegenetikken er jo fantastisk, fordi det fænotypsik er muligt at se nogle af de gener, som er i spil. Og så er det jo rart at I garvede fjerkræfolk vil øse ud af jeres viden til os nye
Lugovets har bedt mig fjerne hans billede /Marianne - moderator