Tvivlsom effekt ved indespærring af fjerkræ på grund af fugleinfluenza.

[Finn Jensen]

Fødevarestyrelsen har efter fund af H5N8 i døde ænder i Nordtyskland og Polen, opfordret danske fjerkræholdere til at være på vagt og holde deres dyr indendøre. Til DR P4 Sjælland har Fødevarestyrelsen også understreget, at der er store økonomiske konsekvenser for fjerkræerhvervet, hvis der også sker et udbrud i en hobbybesætning.
Europæiske erfaringer fra 2014-2016 med udbrud af netop den type (H5N8), som er fundet i Nordtyskland og Polen viser, at det IKKE hjælper at holde dyrene indendøre. Udbruddene i besætninger med tamfugle er netop sket i indendørs besætninger hvor dyrene IKKE har haft adgang til det fri! Senest i en besætning med kalkuner i Ungarn, video af hallerne kan ses her:
http://hirtv.hu/ahirtvhirei/madarinfluenza-pusztit-kilencezer-pulykat-kellett-leolni-1369983/

EFSA, som er den europæiske udgave af Fødevarestyrelsen har da også konstateret dette i adskillige rapporter. De peger på at smitten er blevet slæbt ind i besætningerne via mennesker, køretøjer, udstyr, skadedyr, levende dyr og/eller produkter fra dyr forurenet med virus, men IKKE ved direkte kontakt med vilde fugle. Erfaringer fra det schweiziske forskningsprojekt Constanze fra Bodensee viser også at vilde svømmefugle IKKE blander sig med tamme fugle i hønse- eller andegårde. Der er derfor ikke videnskabelig baggrund for at holde dyr indendøre. Det hjælper ikke. Tværtimod vil det stresse dyrene og dermed gøre dem mere modtagelig overfor eventuel virus.
Langt vigtigere er det at fokusere på IKKE at bringe smitte til sine fjerkræ. Hav en høj biosikkerhed og sørg for at det fodtøj og andet udstyr som bruges blandt fjerkræ er renset og ikke har været i kontakt med vilde svømmefugle eller steder de opholder sig, såsom strande og vandhuller. Det vil, i modsætning til indespærring af fjerkræ, nedsætte risikoen for smitte med H5N8.
I august i år påpegede vi fra Dansk Fjerkræ Forum efter 8 udbrud af fugleinfluenza i gråænder, at der var en stor risiko for at sprede fugleinfluenza ved opdræt af såkaldte skydefugle. Her var meldingen fra Dansk Fjerkræråd at “Det er en risikofaktor, som vi i branchen er nødt til at leve med.” På samme måde må både hobbyavlere og store kommercielle besætninger altså leve med den her risiko når der er fugleinfluenza i vilde fugle.
At et udbrud i en hobbybesætning kan give økonomiske konsekvenser for kommercielle fjerkræavlere må de tage på deres egen kappe. Fjerkræerhvervet har simpelthen sovet i timen i mere end 10 år! Det er nemlig muligt at få indført noget der hedder segmentering, så et udbrud i et segment (eksempelvis hobbyfjerkræ) ikke får betydning for handel i et andet adskilt segment, (eksempelvis slagtekyllinger). Det var oppe at vende i 2006 i Folketingets Fødevareudvalg: "De internationale handelsregler for fødevarer og dyr er til diskussion i disse år. Det er blandt andet foreslået, at et land skal have mulighed for at opdele f.eks. fjerkræproduktion i en professionel del og en hobby del. Målet er, at den professionelle del og eksporten ikke påvirkes af et udbrud i hobbyfjerkræ, hvis hobbyfjerkræ ikke udgør en reel risiko for erhvervsfjerkræet.”
Det betyder på godt dansk at hvis dette var blevet gennemført, så ville et udbrud af fugleinfluenza hos en der holder 3 høns i baghaven IKKE betyde noget som helst for eksporten! Desværre er der intet sket på dette område siden 2006 og derfor vil et udbrud af fugleinfluenza hos en hobbybesætning stadig kunne have økonomiske konsekvenser. Men det må fjerkræerhvervet tage på sin kappe. Det er rettidig omhu som i den grad er savnet hos fjerkræerhvervet. Det kan hobbyavlerne ikke klandres for.
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/danske-fugle-undersoeges-fugleinfluenza

[Marie1]

Tak for indlægget, det er meget oplysende.

[Lene Lestat]

Men det er jo altid godt at skyde skylden på de vilde fugle, så producenterne ikke selv behøver at tage ansvaret med smitten.

[Raziel]

Risikoen hos de fleste herhjemme er vel heller ikke at der kan være kontakt med vilde svømmefugle, men mere at trækfuglene kan skide ned i vores hønsegårde, når de flyver over.

[Lene Skelmose]

Risikoen hos de fleste herhjemme er vel heller ikke at der kan være kontakt med vilde svømmefugle, men mere at trækfuglene kan skide ned i vores hønsegårde, når de flyver over.

Præcis hvad jeg har gået og tænkt på. Vi har store flokke af gæs og svaner henover matriklen. Kan vi være så heldige at de fugle der kommer nordfra er raske?

[Lene71]

Tak for info.
Jeg sad og overvejede, om jeg er en dårlig fjerkræholder, fordi jeg ikke er gået i panik. Men det lyder heller ikke til at I hardcore fjerkræholdere panikker endnu
Så jeg forsætte med trygt og roligt at give min lille besætning adgang til den udendørs gård. Jeg har dog fjernet det udendørs vandfad som de altid drikker af, og sætter min lid til at de er kloge nok til at gå ind i huset og drikke, hvor de også har vand til rådighed. Er det at overreagerer?
Har jeg forstået det ret, når jeg fornemmer at man fra myndighedernes side ikke betragter spurve som et problem (de skriver hele tiden svømmefugle og større fugle)? For jeg fodre faktisk spurve lige ved siden af hønsegården - tiltrækningskraften er dog ikke særlig stor.
Normalt har jeg ikke fugle ned i hønsegården (de må være bange for hønsene), men der kan godt sidde en musvit eller skade på tagkanten af hønsehuset, hvorfra de kan klatte ned i gården. Det er for mig at se, den eneste potentielle smittekilde i min lille lukkede have.

[Raziel]

Du skal jo altid give foder og vand overdækket, så det er bestemt ikke at overreagere. Mine er ikke lukket ude i hønsegården i dag. Jeg tør ikke tage nogen chancer. De er kun i den lille overdækkede del. Heldigvis har de ret meget plads indenfor.

[Frank H. Kristensen]

Problematikken er vidst at svømmefugle kan blive smittet og gå med det i lang tid før de bliver syge og dør, men i al den tid kan de stadig smitte. Andre fugle bliver næsten syge med det samme og dør inden for kort tid. Derved kan svømmefuglene nå at smitte langt flere fugle end de andre.

Duer skulle vidst være undtaget for at kunne blive syge og være faste smittebærer.

[Mette Nygaard]

Risikoen hos de fleste herhjemme er vel heller ikke at der kan være kontakt med vilde svømmefugle, men mere at trækfuglene kan skide ned i vores hønsegårde, når de flyver over.

Sandsynligheden for at vi selv eller vores gæster slæber smitte med hjem fra gåturen til stranden eller andre vådområder er langt højere.
Faren kommer ikke fra oven - men fra fodtøj og bildæk...
Så husk ikke at bruge dit staldfodtøj andre steder end hjemme hos dig selv!

[Raziel]

Så husk ikke at bruge dit staldfodtøj andre steder end hjemme hos dig selv!

Det gør jeg heldigvis heller ikke... bortset fra den ene gang jeg var kommet til at tage på arbejde i mine møgbeskidte hønsesko  Det var lidt pinligt... måtte gå i bare fødder hele dagen.

[Finn Jensen]

H5N8, som er den type som er i Nordeuropa i øjeblikket er noget anderledes end de forrige H5N1 typer. Den begyndte først for alvor i 2014 i Asien, Nordamerika og det sydlige Europa. I vildfugle  er den faktisk kun fundet i større svømmefugle, primært troldænder men også i mindre grad i svaner, måger og i gæs. (og så i diverse tamfugle). Svømmefugle bliver faktisk syge af den her, hvilket de sædvanligvis ikke bliver af H5N1. I modsætning til H5N1 så ser det også til at denne rent faktisk spredes af trækfugle. H5N1 blev primært transporteret rundt ved menneskelig transport af dyr. Udbrud af H5N8 i tamfugle er sket i helt lukkede besætninger, hvor fuglene ikke har adgang til det fri, så indespærring i sig selv batter ikke noget. Tværtimod vil det stresse fugle og gøre dem mere modtagelige for eventuelt smitte. Det vigtigste er er at undgå at tage smitte ind til dem. Begræns adgangen til fjerkræ. Undgå steder som strande, søer og enge hvor der er vilde svømmefugle. Drop jagten på ænder. Fodtøj der bruges ved dyrene bruges kun der! Det er vigtigt for at undgå smitte

[Lene Lestat]

Rolig nu, ingen panik....
Panik var der i høj grad i 2005/06 hvor de første udbrud af fugleinfluenza for alvor gik i gang, og både myndighederne, videnskabsfolk og ikke mindst medierne gik fuldstændigt i panik og mente at vi alle skulle dø, og ja vi alle skal nu også dø, men det bliver nok næppe af fugleinfluenza.
Til gengæld gik mange den gang i panik og hverken kunne eller ville byde sit fjerkræ at være hermetisk lukket inde, så der forsvandt desværre rigtigt rigtigt mange dyr især af store racer høns og ikke mindst svømmefugle.
Så folkens gå endelig ikke i panik, men bevar logikken og IKKE mindst hold jer til påbuddene, som der evt. må komme.

[Mette Nygaard]

H5N8, som er den type som er i Nordeuropa i øjeblikket er noget anderledes end de forrige H5N1 typer. Den begyndte først for alvor i 2014 i Asien, Nordamerika og det sydlige Europa. I vildfugle  er den faktisk kun fundet i større svømmefugle, primært troldænder men også i mindre grad i svaner, måger og i gæs. (og så i diverse tamfugle). Svømmefugle bliver faktisk syge af den her, hvilket de sædvanligvis ikke bliver af H5N1. I modsætning til H5N1 så ser det også til at denne rent faktisk spredes af trækfugle. H5N1 blev primært transporteret rundt ved menneskelig transport af dyr.

Igår på TV Midtvest taler veterinærchefen om en due, der er testet positiv.

http://www.tvmidtvest.dk/nyheder/11-11-2016/1930/veterinaerchef-ikke-en-overreaktion?autoplay=1#player

Findes der mon nogen steder, hvor man kan følge med i, hvilke fugle de tester og hvorfra?

[Frank H. Kristensen]

Nej nu skal duer ikke også kunne blive smittet. Træls udvikling i sagen.

[Finn Jensen]

I landbrugsavisen
http://landbrugsavisen.dk/hobbyavler-fri-vores-h%C3%B8ns-fra-staldpligten

En oversigt over udbrud af H5N8 i 2014-2015
https://www.aphis.usda.gov/animal_health/animal_dis_spec/poultry/downloads/mtg/presentations/tue9_reviriego_baltimore.pdf

http://bnn.de/nachrichten/vogelgrippe-stallpflicht