Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Katrine Gro efter 22 April , 2014, 12:45

Titel: Gode råd søges om rugning i rugemaskine SURO ECO 20
Indlæg af: Katrine Gro efter 22 April , 2014, 12:45
Allerførst vil jeg takke for medlemskabet i dette forum, jeg glæder mig meget til at få gavn af det.

Jeg har haft fjerkræ i mange år, høns, ænder og gæs. Lige nu har vi de dejligste Welsummer og Barnevelder i dværg.

Vi har for 1. gang prøve at udruge æg i rugemaskine i forskellige racer.
Araucana
Maran
Skånske blomsterhøns
og en blanding af Araucana og Maran

Jeg har fulgt anvisningen på rugemskinen "Suro ECO 20" fra DANKI, dog har jeg lagt æggene ned, jeg syntes det virkede forkert at de skulle stå op, det gør de jo ikke i en rede.
vendt æggene hver dag
givet vand hver dag 15 ml., og 25 ml. fra dag 18.

18 ud af 20 æg udviklede sig og da jeg lyste dem dag 18 var alle levende.

Der er kun kommet 12 kyllinger ud, en døde lige efter klækning og to er handicappede, de begge to er Araucana, den ene har en ryk, tyk hals og den anden har en forhøjning oven på hovedet.

Nå men hvor om alting er, er der så nogle af jer der er erfarne i udrugning i rugemaskine af denne slags, der kan fortælle mig om jeg har gjort noget galt?
Skulle jeg kun have givet vand efter dag 18?
Skulle jeg have slukket for rugemaskinen 15 min om dagen?
Skulle jeg ikke have vendt æggene dagligt?

Åh vil gerne rette op på mine evt. fejl til en anden gang.

Mange hilsner fra Katrine
Titel: Sv: Gode råd søges om rugning i rugemaskine SURO ECO 20
Indlæg af: Leif Tranum efter 23 April , 2014, 08:58
I en SURO skal æggene stå på den spidse ende med skillerummene imellem.Du får dem ikke vendt ordentlig når de ligger ned.Når de ligger ned skal de være placeret i en rullebakke,så de kan vendes en halv omgang hver gang man vender.
Titel: Sv: Gode råd søges om rugning i rugemaskine SURO ECO 20
Indlæg af: rorby efter 23 April , 2014, 10:36
hej har haft en king suro med vendevugge og automatisk fugtighed, det er samme maskine som din, men har aldrig haft super klække resultater i den, der var altid 5 til 6 stk der aldrig klækkede som var døde ca dag 19. så jeg valgte at købe en anden maskine (heka) som er lidt større og noget dyre, brugte begge maskiner sidste år på den samme stamme, ved den nye maskine var der kun 1 ud af 38 æg der ikke klækkede. har samme gode resultater i år ca 1 ud af 40 der ikke klækker
Titel: Sv: Gode råd søges om rugning i rugemaskine SURO ECO 20
Indlæg af: Bent Skaarup Pedersen efter 23 April , 2014, 19:23
Kyllingen med kraniebule er ikke nødvendigvis handicappet - mange af de toppede racer har sådan en bule.

med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
Titel: Sv: Gode råd søges om rugning i rugemaskine SURO ECO 20
Indlæg af: kristiank efter 23 April , 2014, 20:15
øhh hvorfro ikk en skruk, det dur da og særligt når du ikk laver flere