Alle klager over mangel på æg. Vi har masser af æg fordi vi ikke har fået slagtet de sidste overskuds-høner endnu
. De går frit og spiser ikke så meget foder mere, såååh... Faktisk er de lidt for charmerende. Mandens gamle ven, Preben, tidligere slagter og med et ret køligt forhold til produktionsdyr, har fået "en på opleveren" da han og manden begyndte at flække brænde i sidste uge. Da de havde sat flækkeren op og kørt træstammer, trillebøre m.m. i stilling, hoppede én af de sorte høner op på lågen og fulgte ivrigt med i processen mens hun kommenterede slagets gang. Efter lidt tid fløj hun over og inspicerede flækkeren. Adskillige gange blev hun sat om på den "rigtige" side af lågen - men fløj tilbage. Til sidst satte hun sig i den ene trillebør og jublede hver gang et stykke træ flækkede. Preben vendte sig mod hende og råbte: "For pokker, du er en høne. Du har sgu da ikke forstand på brænde!" Hønen protesterede og Preben gentog, mens han bar hende ind i hønsegården og lukkede lågen. Så fløj hun op på den øverste pind og gokkede højlydt efter ham, hvorpå han råbte igen: "NEJ, det har du ikke forstand på og du kommer bare til skade!". Så standsede han brat op, vendte sig mod min mand og udbrød: "Du godeste, jeg taler med en HØNE!".
Jeg har det på samme måde når jeg en sjælden gang kan komme til at hænge vasketøjet ud til tørre: fem-syv høns følger ivrigt med mens de kommer med gode råd. Og hvad ved de måske om vasketøj? Så det er altså blevet et af mine avlsmål også at bevare denne nysgerrige tillid der gør dem til gode havehøns (omend noget tidskrævende). Men de må da gerne se godt ud alligevel.