Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Harriet efter 21 Juli , 2017, 22:40

Titel: Kyllinger på sovepinde
Indlæg af: Harriet efter 21 Juli , 2017, 22:40
Hej.

Mine 11 uger gamle Australorps kommer gerne ind i hønsehuset for natten, men jeg kan ikke få dem til at sidde på sovepinde. Jeg har forsøgt at sætte dem derop i mørke, men de hopper øjeblikkeligt ned igen. Det er første gang jeg har høns, og jeg ved ikke hvordan jeg lærer dem, at det er dér de skal sove. Hvordan gør jeg?

Hilsen Harriet
Titel: Sv: Kyllinger på sovepinde
Indlæg af: Hans-Kurt efter 21 Juli , 2017, 23:14
Hej Harriet, velkommen til DFF. Det er et problem vi alle har haft, vi vil gerne styre vore dyr og syntes de skal gå på pind, når vi syntes de er klar til det, men sådan er det ikke.
Du skal bare være helt rolig, de skal nok gå på pind og sove, når de er modne til det. Da jeg startede for et par år siden, fik jeg at vide, at mine Brahmaer aldrig ville gå på pind, men sove på gulvet altid. Det blev ikke sådan. I dag sover alle på pind om natten. Der er en god solid stige, de benytter til at komme op, så....

Det skal nok komme, vent blot.  ;)
Titel: Sv: Kyllinger på sovepinde
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 22 Juli , 2017, 16:32
Hej Harriet,

Hvor højt oppe sidder pindene, og hvilken form har de? Det kan også have betydning.
Titel: Sv: Kyllinger på sovepinde
Indlæg af: Harriet efter 26 Juli , 2017, 16:41
Hej igen!
Mange tak for jeres svar, det var vist lige hvad de havde brug for at høre (mine Hønseletter) for allerede dagen efter begyndte de første at sove på siddepind.
Vi har bygget hønsehus og også siddepinde efter Jørgen Liljensøes Den store hønsebogs mål osv.
Mvh Harriet