Har du haft hønen oppe og undersøge kloakken? Hvis ikke - så skal du gøre det.
Det kan dreje sig om en harmløs rift, der bliver ved med at springe op, men det kan også være mere alvorligt som en infektion i æggelederen eller en æggelederprolaps. Ved prolapsen vil noget af tarmen stikke ud.
Ved undersøgelsen kan du jo samtidig vaske hendes mås.
Jeg går ud fra, at du er helt sikker på, at det er blod. Nogle høner kan godt få diarrè fra tid til anden og det sætter sig i fjer og dun som en mørk farve.
Hvis du ikke finder noget mistænkeligt ved undersøgelsen, synes jeg du skal lade hende fortsætte sit liv med sin flok, men holde godt øje med, at hun ikke ændrer adfærd og bliver langsom, står og sover, taber sig, mister ædelyst osv.