Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marolle efter 30 Januar , 2018, 11:15

Titel: Hønsemøg i haven
Indlæg af: Marolle efter 30 Januar , 2018, 11:15
Vi samler hønsemøg i kompostbeholder, pt har vi 2, men de er snart fyldte. Det er hønsemøg blandet med spåner fra buret, lidt hø/halm og så det samme fra kaninbur inkl. kaninlorte. Der kommer også grønt/frugt rester i, som hønsene ikke vil spise. Og æggeskaller.

Hvornår kan vi ligge det ud i haven ? Jeg har højbede som køkkenhave. Er det i marts og skal det vendes rundt med den øvrige jord ? Hvor længe skal det kompostere før vi kan bruge det ?
Titel: Sv: Hønsemøg i haven
Indlæg af: Bente E. efter 30 Januar , 2018, 23:17
Hønsemøg er meget kraftig gødning. Jeg ville bruge det til kartofler og evt. græskar og så lade være med at gøde på det sted året efter og have en lettere bladafgrøde som fx spinat. Måske smart at blande det i jord i bunden af kassen og så et lag almindelig muld over.
Titel: Sv: Hønsemøg i haven
Indlæg af: Lene Skelmose efter 31 Januar , 2018, 09:26
Jeg samler møg i plastsække om sommeren. Om efteråret breder jeg det ud på bedene ( både høj- og alm. bede), smider diverse haveaffald ovenpå. Lægger pressenning henover. Vinterens møg smides på efterhånden. Om foråret vendes det let ned i jorden. Jeg sår ikke direkte i det men laver en bred og lidt dyb rille ( 5-10 cm) til at så i . Heri kommes alm. jord. Hvis jeg har jord nok kommes der et lag henover det hele. Plejer at ofre et par købte sække til det. Om det er den rigtige måde at gøre det på ved jeg ikke, men det fungerer for mig.

Et problem ved at bruge møg, der ikke er fuld komposteret kunne være bakterier - så godt med jord på ved krydderurter ol der spises direkte.

Et andet problem kan være at bruge ukomposteret savsmuld. Det 'æder' rigtig meget kvælstof i nedbrydningsprocessen. Har oplevet at måtte bruge kunstgødning for at få kvælstof nok. Har læst at halm og hønsemøg giver en bedre balance i nedbrydningen så jeg har skiftet savsmulden ud med halm. Det er første år med halm - så sommeren må vise hvordan det går.

På plastsækkene lægger spyfluerne æg. MANGE !!! Især der hvor sækken danner folder. Hvis der er sol på sækken 'dør' æggene - og ellers kan et pift Stald-Chok klare det. Ser ud til at det tager både larverne og de uudklækkede. Reducerer selvfølgelig ikke første generation med resten af sommeren er der mærkbart færre spy'er.
Titel: Sv: Hønsemøg i haven
Indlæg af: Majbrittbo efter 01 Februar , 2018, 16:52
Har kun haft høns i 1 1/2 år. Jeg smider bare hønsemøjet ud i bedene hver dag. (noglegange i komposten) Savsmuldet sidder på, men ikke i store mængder. Jeg har blomsterbede, højbede og drivhus hvor jeg graver det et spadestik ned ca.
Blomsterbede bare ovenpå....
I sommer var der god høst af grønsager, i højbed og drivhuset... så.... 😁👍🐓
Titel: Sv: Hønsemøg i haven
Indlæg af: Lene Skelmose efter 02 Februar , 2018, 09:42
Har kun haft høns i 1 1/2 år. Jeg smider bare hønsemøjet ud i bedene hver dag. (noglegange i komposten) Savsmuldet sidder på, men ikke i store mængder. Jeg har blomsterbede, højbede og drivhus hvor jeg graver det et spadestik ned ca.
Blomsterbede bare ovenpå....
I sommer var der god høst af grønsager, i højbed og drivhuset... så.... 😁👍🐓

Jeg tror at mængden af savsmuld betyder noget. Forholdet mellem kvælstof og kulstof (træstof) er 1:500 i savsmuld -en kompost skal helst lande på 1:30. I halm er det 1: 50-150. Når jeg dækker møget er det for at undgå udvaskning af næringsstoffer.

 Omvendt set skulle kompost med savsmuld så have bundet en masse kvælstof til senere frigivelse? Ved ikke nok om det - forsøger bare at være så miljørigtig som mulig.