Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Min høne kan multitaske  (Læst 1840 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline fpjensen

  • Bruger
  • Indlæg: 43
Min høne kan multitaske
« Dato: 01 Maj , 2019, 21:47 »
Vi har en La Bresse høne, som har udruget 9 Australorps kyllinger. Da de var 5 uger gamle, fandt vi et æg på gulvet, og forventede så at hun ville miste interessen for sine kyllinger, hvilket vi tidligere har erfaret vil ske. Imidlertid fortsatte hun ufortrødent med at passe sine kyllinger og varme dem på skift om aftenen. De går i deres egen gård lige op ad den store hønsegård, så hun kan se de andre høns og hanen, men hun viser ingen interesse for at komme over til dem, hvad vi ellers plejer at se, når de har lagt æg. I stedet har hun nu fået en redekasse, hvor hun lægger sit daglige æg. Hvor normalt er det?

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 934
Sv: Min høne kan multitaske
« Svar #1 Dato: 02 Maj , 2019, 20:57 »
Det har jeg aldrig hørt før, men man skal jo lære noget nyt hver dag  :angel:

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 110
Sv: Min høne kan multitaske
« Svar #2 Dato: 03 Maj , 2019, 07:43 »
Det er ikke normalt, men det sker af og til, at en høne bliver ved med at være mor for sine kyllinger længe efter hun selv er begyndt at lægge æg og kyllingerne ikke er kyllinger længere.

Jeg har selv haft et meget tæt mor/kyllinge forhold i min flok. 4 år efter min store maran rugede wyandotten ud, sov wyandotten stadig under sin mor hver eneste nat - om dagen var de ikke mor/barn men meget tætte veninder. Maranhønen døde i december 7 år gammel og det var et svært tab for wyandotten.

« Senest Redigeret: 03 Maj , 2019, 10:27 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Min høne kan multitaske
« Svar #3 Dato: 03 Maj , 2019, 10:07 »
Nej hvor er det rørende.
Og hvor er det interessant, at også høns har så mange forskellige måder at være på. Ikke mindst den måde de har kyllinger på.
Det er heldigvis ved at ændre sig, men der har ikke været stor respekt overfor høns' intelligens. Og det er uretfærdigt.

Offline fpjensen

  • Bruger
  • Indlæg: 43
Sv: Min høne kan multitaske
« Svar #4 Dato: 03 Maj , 2019, 20:52 »
Tak for svar og den forbavsende og rørende beretning. Vores La Bresse, Bardot, tager sig stadig af sine kyllinger og lægger et æg hver eneste dag. Om dagen må de selv sørge for at finde føden, men da der i dag kom en regnbyge tog hun dem med ind under overdækningen, hvor de har deres støvbadeanstalt og lagde sig med dem og varmede dem.