Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Hans-Kurt efter 24 Januar , 2019, 22:54

Titel: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 24 Januar , 2019, 22:54
I går undrede jeg mig over hvor min lille dværgavlshane var. I dag fandt jeg ham - han havde fået tæsk af sin søn. For pokker hvor havde han fået tæsk. Han gik rædselsslagen langt væk fra de andre ude i hønsegården og turde end ikke gå ind for natten.
Nu sidder han i en kattetransportkasse i badekaret (uden vand i karet) og kommer forhåbentlig til hægterne igen.

Det er da forskrækkeligt som de haner kan tæske hinanden. Han var smurt ind i blod i hovedet og fjerene på samme. Da jeg vaskede hans hoved - rystede han det, så blodklatter fløj omkring ham. Den stakkel.

Gav han noget vand med en sprøjte i næbet og ligeledes nogle hvedekorn. Det tog han til sig, men han er godt nok ikke meget værd. Sidder bare sammenkrøbet i høet.

Er spændt på hvordan han har det i morgen. Forhåbentlig hjælper varmen og vandet ham til hægterne igen. Har også smurt øjne og kam med et midel mod betændels jeg fik til min kat i december sidste år.


I morgen bliver sønnen til "høns i asparges".
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Helle K. efter 25 Januar , 2019, 06:14
God bedring lille stakkel. Sårene på psyken er nok de sværeste at komme over - dog hjælper det helt sikkert, hvis sønniken ikke længere går der ude og flasher sin sejr.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Gerda efter 25 Januar , 2019, 10:02
hvordan går det så i dag med den stakkel. Sådan en bandit af sønneke og banke sin far. Bare han nu bliver en god hane ovenpå det her.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 25 Januar , 2019, 21:07
Her til morgen syntes jeg det gik forholdsvis godt, Han havde spist - eller i hvert fald væltet koppen med korn. Efter at havde slagtet sønneke, tog jeg så og satte ham ud til flokken. Han krogede sig og talte pænt til sine fruer. Gik lidt rundt og gik ombord i et æble. Så langt så godt.

Men, men her til aften, da alle var gået på pind, fandt jeg ham liggende på gulvet. Tog ham op og puttede ham ind mellem de store madammer, men det er som om han ikke kan holde balancen. Han tog ikke om siddepinden, så...…….nu må vi se hvad morgendagen bringer. Jeg tog ham ikke med ind, for han har vel bedst af at være i sin flok.....jeg ved ikke rigtigt . . . . . 
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Gerda efter 26 Januar , 2019, 22:02
noget nyt om din hane. Jeg kan ikke få tankerne væk fra det. Håber den har det meget bedre i dag.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 26 Januar , 2019, 22:57
Hvor er det pænt af dig, at bekymre dig om Herluf /det heder mine haner/.
Her til morgen gik han rundt - heldigvis - i hønsehuset, men han er ikke helt på toppen endnu. Han går på en mærkelig måde, hans krop er ligesom vældet fremover og halsen derfor tæt på gulvet og tilbagetrukket. så han ser noget underlig ud. Han skal rejse sig op - men det kommer forhåbentligt.
Han kikker også lidt forstyrret fra side til side, som om han kunne være blind på det ene øje, men når jeg tager ham op, ser øjnene normale ud.

Om det er de mange bank kan har fået, der gør det med at han ser underlig ud - fører sin krop underligt - eller hvad, det ved jeg ikke. Men det er godt han lever, så jeg har en tro på, at han nok skal komme sig. Høns regenerere sig normalt hurtigt.

Min samvittighed er MEGET dårlig, for jeg burde have set bedre efter, når jeg lukker hønsene inde i hus og hønsegård (60 - 70 m2) for at lære de unge høns, hvor man aflevere æg.
De var nemlig begyndt æglægningen, men ikke i rederne i hønsehuset. Det gjorde, at han ikke kunne undgå at komme i kamp. Men jeg opdagede det først da han var ilde tilredt.  /d
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Gerda efter 27 Januar , 2019, 07:38
så håber vi det går fremad med Herluf. Her hedder hanen Sofie, ja det var barnebarnet der ville have den skulle hedde det. Og sådan blev det så. Og lad nu være med at have dårlig samvittighed, det kan du alligevel ikke bruge til noget. Det kunne vel også ske for alle vi andre. Du har jo efterfølgende handlet på det og det synes jeg er flot.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 27 Januar , 2019, 09:49
Godt at høre, at det går bedre. Jeg har også gået og tænkt på din stakkels hane.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: momik efter 27 Januar , 2019, 11:26
Fortsat rigtig god bedring med ham, vi er flere, der følger med (og lærer noget):) hilsen bente
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 27 Januar , 2019, 22:49
Tak for Jeres tanker omkring min handling.
Her I dag er det ikke blevet bedre, men heller ikke værre.
Da jeg kikkede over til hønsene hen under aften og alle var gået på pind, Kunne jeg se han puttede sig i halmen oppe i et hjørne og jeg lod ham sove der i nat. varmen fra halmen håber jeg kan gøre ham godt.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 28 Januar , 2019, 10:05
Jeg skal ikke gøre mig klog, men igår aftes da jeg så din update, tænkte jeg, at han måske ville være glad for en varmelampe?
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 Januar , 2019, 18:23
@Marie1 - tror du har ret, men han går jo rundt hele tiden - så.....

I dag gik han ud i hønsegården og jeg så ham pludre med hønerne og da en solsort kom om hjørnet udsendte han en advarsel, så det går fremad.

Men da det blev mørkt - næsten - var han ene i gården og kunne ikke finde ind. Da jeg ville fange ham, blev han siddende men virrede helt ukontrollabelt med hoved - det virkede meget mærkeligt. Jeg satte ham ind i hønsehuset på pinden mellem hønerne. Denne gang faldt han ikke ned, men blev siddende. Nu håber jeg så damerne varmer ham i nat  ::)
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 30 Januar , 2019, 20:44
lige en opdatering. Nu går han ud i hønsegården og IND igen  /o. Han kan stadig ikke komme op på pinden til de andre.
Mon han har fået en hjernerystelse ifm kampen med sønnen  <A og det er den der gør, at han fortsat virer med hovedet ??
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Gerda efter 30 Januar , 2019, 21:37
det kunne jeg godt tro, men godt den går ind og ud nu. Så håber vi resten kommer og til den vil blive en god hane. pøj pøj med den
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 31 Januar , 2019, 09:36
Tak for opdateringen  /o
Håber hovedet falder på plads og til ro.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 07 Februar , 2019, 09:55
Jeg læste lige om din hane, Hans-Kurt, hvordan går det nu, er han helt sig selv, eller?
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 07 Februar , 2019, 20:34
Jeg er ikke særlig glad for at fortælle hvordan han har det...…..for det er desværre ikke særlig godt. Først syntes jeg det blev bedre og bedre, men nu er det som omhan har fået et tilbagefald.

De sidste to dage har jeg åbnet for adgang til hele gårdens arealer, som de normalt har haft adgang til, men ræven har tyndet for meget ud blandt dem og de lagde ægudenfor et eller andet sted.

Men hanen - han fulgte hønerne rundt i haven, men ikke ind igen om aftenen. Jeg har måttet fange ham, den ene gang kunne jeg bare tage ham ude på gårdspladsen. Han kryber sammen og hovedet slynger fra side til side. Den lille stakkel. I dag har der ikke været adgang til haven og så gik han ind i hønsehuset af sig selv.
Jer er meget i vildrede om hvad jeg skal. Skal han slagtes (Læs aflives) eller skal han leve vider - jeg tor ikke han har undt, men når det mørkner er det som om han ikke kan finde rundt og får spastiske udbrud.  :'( /d
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: momik efter 07 Februar , 2019, 21:21
åh, det er jeg ked af at høre. håber du finder en god løsning. mange hilsner Bente
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 11 Februar , 2019, 12:55
Det er jo efterhånden længe, det har stået på. Jeg ville også være i syv sind, hvis det var min hane. Jeg går ud fra, at det er din dv. barnevelder? Så han er jo ret vigtig for din avl. Det kan være svært at finde en anden hane nu, så hvis ellers du mener, han ikke lider, ville jeg lade ham gå, så kan du se tiden an og overveje, om du skal have en anden hane.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 11 Februar , 2019, 13:44
Han Lider ikke - tror jeg. Han får nogle spastiske bevægelser , især når han drikker. Idet han fører hoved tilbage for at synke vandet kommer de spastiske bevægelser, som er, at an synker i knæ og hoved føres fra side til side mange gange, men det stopper og så går han som om intet er sket.
Han er min avlshane og den eneste jeg har nu. Har set en høne dække sig for at lade ham pare sig, men efterhan har sat en fod på hende går han væk, så indtil nu har han trådt en høne, så vidt jeg ved. Så det er jo heller ikke så godt. Men han får en chance.

Du har ret, det er nok ikke til at få en Barnevelder dværg, sølv sort dobbeltrandet  på nuværende tidspunkt.  Nen hvis han ikke kan træde hønsene, så...….
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Anna Ibrahimi efter 11 Februar , 2019, 20:43
Hej Hans-Kurt. Hvordan går det med kræet? Jeg er i næsten samme situation: min nabo havde besøg af måren. Ud af en flok på fem, bestående af mor og 2 haner og to høns, fik måren nakket en hane og jeg har taget den kvæstede bror hjem. Han var fortumlet men ingen sår at se, kun nogle knækkede halefjer. Han er en Plymouth Rock fra sommer 2018. Ham her virrer også med hovedet og har lidt balance besvær, men skulle have chancen. Første dag sad han i et hjørne, da jeg hentede ham. Så kom han i et stort marsvinebur, strøelsen i een ende og halm i den anden ende af buret med varmelampe over. Mad kunne han ikke spise, men fik mulighed for selv at tage tage det samt vand, når han var i buret. Jeg sad med ham på skødet flere gange om dagen, hvor jeg holdt mad op til ham og vand i en engangssprøjte. Så blev han bedre. På 2 dagen lige omkring dyrlægen i røntgen - der var ikke noget at se. Smertestillende i en uge, og bedring. Vi talte om han måske har nogle nerver i klemme, eller beskadiget. Han holder halsen lidt krummet og som om kroppen er lidt buet til den ene side. Men chancen får han. For at få ham til at spise var der dåsemajs, solsikkekerner uden skal, rosiner, guf hønsemad og lidt grønt. Nu spiser han selv, selv om det er noget besværet med at få hovedet ned. Han har hver dag været ude af buret for at strække ben og vinger, men sat tilbage igen. Indtil i lørdags. Nu har han eget hus med to damer og han gør hane-ben, så mon ikke han klarer den?
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 11 Februar , 2019, 21:25
Jeg håber virkelig at begge jeres haner klarer den. Hvis de ikke gør, så er det ihvertfald ikke mangel på omsorg og pleje, der er årsagen.

Jeg har ellers ikke været plaget af ræven i de foregående år. Hvis jeg fik dyrene ind inden natten, var alt godt. Men i sommers gik den ikke længere. Jeg mistede flere høns, inden jeg fik hegnet det meste af matriklen ind med elhegn. I løbet af december hvor de var i det fri igen, mistede jeg 5 ænder, de 3 ved højlys dag.

Så kom hegnet op igen, og måske kommer det aldrig ned mere. Det har ellers været en stor glæde at lukke dem ud til hele verden hver morgen. Og et helvede at få de unge ænder ind om aftenen  ;D

Forleden havde jeg den dejlige oplevelse, at se dem løbe OP til hegnet, da en meget stor kat kom luntende forbi. (Her sker ikke så meget  ;)) Det virkede som om, de var meget trygge bag hegnet, og derfor godt kunne komme frem og spille smart.
Måske er det hegn ikke så stort et overgreb, som jeg føler.

Det er lidt af et sidespring, især i forhold til Hans-Kurts hane, der har været udsat for hjemlig vold. Men jeg har alligevel en følelse af at det hænger sammen  8)
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 11 Februar , 2019, 21:55
@Anna, ja det kunne godt lyde som sådan, at vore haner har fået hjernerystelse - det er min teori - og med den pleje du giver ham og de fremskridt han gør, så må det kunne lykkedes.
Min GALEDE igen i dag for første gang i MEGET lang tid  /o, dertil fik jeg han gelejdet ind i hønsegården, hvor han selv gik ind i hønsehuset. så min ikke det lysner. Han får desværre stadig de der mærkelige hoved rystelser hvis han løfter hovedet for højt, men det stopper, så.....

@Marie1 - ja øv det med ræven. Jeg gik også og var sikker på han ikke tog høns hos mig. Men så i forgårs kikkede jeg nærmere på hønsene, nu har hane haft min fulde opmærksomhed længe og med god grund. Så kikkede jeg nærmere på de der er tilbage efter jeg har solgt godt 10 høner, jamen hov, hvor er min ynglings dværghøne, hende der er en perfekt ruger og kyllingefører - ja hvor er hun - hun er væk, det er jeg faktisk ked af. Hun var ……….., så jeg kan nu se, at det er ræven der har tyndet godt ud i flokken. Det er naturligvis fordi de kår helt frit fra solopgang til sol nedgang. ØV og 3xøv
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Anna Ibrahimi efter 11 Februar , 2019, 22:36
Det er ikke altid let at være hønseejer hva🙄Der er tit bekymringer men også mange glæder. Jeg har i sensommer og efterår lukket hønsene ud i det fri - bor på landet, men efter naboen har fået mår og ræven da lige kom luskende over hans mark kl 16.00 ved højlys dag, SÅ er der ikke tur-ala-natura lige pt. De er måske sultne nu, rævene? Er det ikke for tidlig med unger? Syg så den ikke ud sagde han.(skab) Jeg håber de grrraaaaaa.....rovdyr bliver på den anden side af vejen !
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Mette Nygaard efter 13 Februar , 2019, 12:51
Fra slutningen af januar til starten af februar er rævenes parringstid, og så kan hanrævene godt finde på at strejfe i dagslys.

Så der er to tidspunkter om året, hvor man især skal være opmærksom på sine udegående fjerdyr om dagen:

Forår/forsommer hvor rævene har unger - jeg plejer først at føle mig tryg, når marken rundt om gården her er høstet, for så skal det immervæk være en meget fræk ræv, der lusker hen over det åbne land om dagen.

Januar/februar i parringstiden.

Men derudover stiller røven jo ingen garantier for om han vil overholde "reglerne" og kun jage om natten resten af året :-/
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 13 Februar , 2019, 13:46
Sidste år i sommertiden, hvor rævene har store hvalpe, var vi MEGET plaget af ræve, vores hønsegård er indhegnet med 1,60 m vildthegn og desuden er der to rækker strøm udvendigt, ca 25 og 50 cm over jorden.
Ræven kom på forskellige tidspunkter i løbet af dagen, den formåede at springe gennem vildthegnet!!! Nu er der 4 rækker elhegn, og det satte en stopper for ræven, men jeg mistede rigtig, rigtig mange dyr, bl.a. nogle af mine bedste avlsdyr og en del kyllinger. Man bliver bare SÅ ked af det, når der høres høj skrukken, og man spæner ud til hønsene for at finde det røde utyske og alt for mange hel- og halvdøde dyr.  <W <W <W
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 24 Februar , 2019, 00:14
I dag har jeg set, at hanen måske er kommet sig helt mht de mærkelige spastiske hovedbevægelser. i hvert fald får han dem ikke når han drikker, og det var især der han fik dem. så  *o *o *o *o
Har også set ham gøre haneben, så måske det ender med kyllinger aligevel efter han i år  *e *e *f
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Gerda efter 24 Februar , 2019, 07:03
sådan. Godt du havde tålmodighed, så nu er det bare på den så der kommer kyllinger også til dig.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Helle K. efter 24 Februar , 2019, 08:20
Åhh, hvor er det godt at høre, Hans-Kurt  /o
Heldigt for hanemand, at du har haft tålmodighed
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 24 Februar , 2019, 09:54
 /o
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: momik efter 24 Februar , 2019, 17:38
Det er vel nok dejligt at høre. Sådan!
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 24 Februar , 2019, 19:39
Tak for de søde ord og tanker. I dag skete så miraklet - ja godt gættet - han trådte en af de store damer - og på fredag er det en måned siden sønne blev lagt på is  ::), så - er det ikke en måned der går før hønerne er renset for en hanes træden ??  <A <J
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Finn Jensen efter 24 Februar , 2019, 20:08
Joh, det er ca. en måned der kan gå. Hvis du vil være helt, helt sikker, så en uge længere.
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 25 Februar , 2019, 23:38
Tak finn  /o
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 26 Februar , 2019, 06:35
Hvor er jeg glad på din og hanens vegne  *y *y *y
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Karin Thomsen efter 28 Februar , 2019, 13:03
Ejh hvor er det dejligt at læse!
Godt gået lille hanemand! ;D
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Hans-Kurt efter 21 Marts , 2019, 11:36
Jeg syntes lige jeg vil dele min glæde over at Herluf har det rigtig godt nu og går rundt og kroger sig - Galer og træder damerne - så håb om familie forøgelse kan forventes.
 
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marie1 efter 21 Marts , 2019, 13:33
Det er dejligt at høre, tillykke med at det lykkedes  /o
Titel: Sv: Stakkels hane
Indlæg af: Marianne Vedel efter 21 Marts , 2019, 17:07
😁😁😁