Udrugning med forhindringer.
Rugemaskinen gik i stykker d. 22-6. Temp. var nede på 32, så jeg lagde en varmepude over for at holde dem varme, til den anden maskine var blevet varm. Den svinger meget i temp, så vi reparerede den anden, der skulle nyindstilles. Den nye ventilator fandt manden i en gammel lastbil.
Så var alt fryd og gammen, eller? To dage efter var der strømafbrydelse, så æggene mærkedes helt kolde. Det var elværket, der skulle lave noget. Man er vel optimist, så vi fortsatte udrugningen. Det skete igen et par dage efter.
Så var det lige før, at jeg mistede modet, men vi var jo så tæt på, at det var forsøget værd.
Så skete miraklet. Den første kylling kom på dagen og så kom der flere til de næste to dage.
Det var kun en trediedel af æggene, men alligevel flot på de betingelser. Kyllingerne er runde og sunde, og spiser til de bliver skæve.