Hej alle sammen.
Jeg har en lille moskusælling, der er klækket d. 23 december 2018, ud af en udrugning der startede med 13 æg. Der er pt. ingen mor-and, der vil tage sig af den. Så derfor har den fået sin egen lille bolig, hvor den trænger til selskab af lige stillet.
Jeg vil derfor høre, om der er nogen, der er bekendt med moskusællinger, der er klækket uden for sæson - og som sælges.
Det skal dog siges, at det ikke er det eneste kuld, som er på vej hos os. Pt. har vi en andemor, der ligger på rede på ca. 20 æg, så det kan være vi er heldige med legekammerater til vores juleand.
Håber, der er nogen, som kan bistå med oplysninger.