Dette her er en utrolig dejlig positiv tråd. Det glæder mig, at så mange sætter pris på at gøre nogle ting selv, selvom tiden kan være svær at finde til det.
Der er hen ad vejen stillet et par spørgsmål til mig direkte, men jeg har en masse at gøre, hver eneste dag og det kniber med tiden til at sidde og nedfælde lange opskrifter.
@ Mikkel, min tomatpure er blot tomater der er kogt møre i næsten ingen vand og kørt igennem en sigte, tilsat salt og peber efter vores smag, derefter hældt på glas. Den er ikke så rød som den købte, ej heller så koncentreret, men den er go`
Så er der det med køer, smør og mælk.
Vi har altid haft en jerseyko, med smukke øjne og horn og så har den heddet Kella. Nu er den erstattet med gederne og det har jeg ikke fortrudt, bortset fra, at jeg savner smørret, det er skønt at kunne råbruge både til stegning og bagning og ikke mindst at smøre en franskbrødsmad og se det nykærnede smør perle når man smører det på.
Jeg bliver lidt salig af det og mindes min barndoms ismejeri, hvor smørret var i dritler og netop som tegn på, at det var friskt, perlede.I dag er det blot en kønsløs masse, ens fra gang til gang. Det tager tid og det griser også lidt, især det med at få smørret vasket er noget fedteras.
Mælken kan udemærket holde sig i flere dage, idet jeg straks efter malkningen pateuriserer den og køler den ned, ved at sætte den i fryseren og røre lidt i den til den er kold, derefter kommer den i køleskabet.Bondemanden opbevarer jo sin mælk rå, men nedkølet så han kan ikke sammenlignes med os andre. Bønder har ikke den store beundring for os der gerne vil selv, de mener vist vi er skøre når vi nu kan købe deres "fine varer"
Dansk Hjemmeproduktion har en udemærket lille bog om, hvordan man laver smør og ost, den kan jeg anbefale.
Og så lige et link som jeg har bragt før.
http://biology.clc.uc.edu/Fankhauser/Cheese/Cheese_course/Cheese_course.htmDet var så det, videre i teksten, jeg skal have bundet mine 200 hvidløg op, de har ligget og sol/vindtørret hele dagen og nu skal de børstes fri for jord og hænges til tørre, de er bare så flotte i år.
Igen i dag er der syltet jordbær og solbær, hindbærrene er i fryseren indtil der er en større portion( jøsses de skal jo også plukkes igen i dag) og jeg skal have sået en gang spinat i hvidløgsbedet.
Ærterne er ligeledes klar og skal plukkes mindst hveranden dag, så er der tidsfordriv til fjerneren med at bælge.
VH Gunni.