Hvor er I dog nogle ildsjæle alle sammen og så vidende i er, og gode til at supplere hinanden.
Glæder mig så meget til vi får høns og bliver "rigtige" medlemmer.
Desværre bliver det af forskellige årsager først til foråret.
Mange hilsner fra os. Bente
Man skal altid starte med en god oplevelse, og en lang sommer med klukkende høns om fødderne, er en skøn oplevelse... at starte ud med hønsehold om efteråret, kræver straks lidt mere, ikke at det ikke stadig er dejligt at have høns, men det er væsentligt mere besværligt at kravle gennem snedriver med støvler og sydvest, for overhovedet at finde sine høns, og gøre vejen farbar for dem..
Hvis man har en dejlig lang sommer bag sig, så ser men nemt gennem fingrende med blæst der får hønsene til at fare sidelæns afsted, og med sne og væltede hegn, for slet ikke at tale om evigt is på drikkevandet, det er straks lidt mere kompliceret at holde gejsten oppe når man ikke har prøvet at sidde i sin hønsegård, med en kop kaffe og sludre alvorligt med hønsene, mens de spiser det guf du har haft med til dem... Og tankerne falder helt naturligt på dyreetik, når man ser hvor godt ens egne høns har det, og når de ser på en med hovedet på skrå, så er man klar til at tale deres sag, med naboen, kommunen og alle andre man kan få til at lytte, derfor møder du ildsjælene her i stort mål.
Man ordner verdens genvordigheder i fordybelse, med sine høns,,, og så går vinteren meget nemmere.
Uanset årsag, så synes jeg du tager det hele i den rigtige rækkefølge... og det er skønt at lægge planer for hus og gård, og hvilke høns man ønsker sig..
God fornøjelse med planerne.