Tilbageholdelsestid for æg?

[Mikkel Schmidt]

Og vil hanerne og hønernes afkom også have paracillinen i sig ?

[MartinJ]

Mikkel:
Du må gerne sælge dyr der er behandlede med Paracillin. Når slsgetfristen er 1 døgn efter endt behandling er det fordi der 1 døgn efter behandlingen ikke kan findes mængder af det aktive stof som med meget stor sikkerhedsmargin er et problem.
Den med hatene var vist vedf at gi anledning til lidt panik. Der er skrevet om heste og antibotika efterfølgende, som er lidt mere nede på jorden. Husk iøvrigt at penicillin kun er en gruppe af antibiotika, ikke allesammen. Penicillin har kun effekt mod grampositive bakterier.

Høner der lægger æg til konsum må ikke behandles med bl.a. Paracillin. De må heller ikke få foder med coccidiostat. Der tages prøver, og det vil blive noget rod med analyserne hvis der er brug visse antibiotika, da de kan minde om coccidiostat, så det er for at være på den sikre side.

Nej! Der bruges ikke antibiotika forebyggende i slagtekyllinger eller konsumægshøner elleer rugeægshøner. Det kan jeg jo sagtens sige - jeg har trods alt været der.
Der føres meget nøje statistik over forbruget af antibiotika til fjerkræ. Nyeste tal jeg kan finde (fra Vetstat) viser et forbrug af 55 kg antibiotika til 125 millioner slagtekyllinger. Det svarer til at 1,3 % af kyllinger bliver behandlet. Desuden vil en forebyggende behandling ikke vise nogen effekt.

Chipmærkning af heste sker når der bruges antibiotika som ikke må anvendes til dyr der bruges til konsum. Det er en regel der kun gælder for heste. (så vidt jeg ved), og har ingen anvendelse eller relevans for dyr til konsum, da der naturligt nok kun må bruges anerkendte midler til konsumdyr her.

Husk i øvrigt på at der bruges ret store mængder Amoxcillin til mennesker!
(jeg ved godt hvorfor der ikke må være rester i æg og kød)

[Mette Marie Andersen]

Hej Martin
Tak for superklart svar  . Nej, det er nok svinebranchen der er de største antibiotikaforbrugere i landbruget - og jeg undskylder mit udsagn vedr. forebyggende brug af antibiotika. Det høre forhåbentlig fortiden til. Det er dog  er ikke så længe siden der blev fundet antibiotikarester i noget kalkunkød (dansk produceret men slagtet i Tyskland så vidt jeg husker). Fjerkræbanchen er jo ikke en branche der gør meget 'væsen af sig' og det drives mere som industri end som landbrug. Jeg spurgte engang direktøren fra et stort rugeri om han så sig selv som landmand - svaret var 'Nej, jeg er direktør for en industrivirksomhed'. På DFVF hørte vi heller ikke så meget til den branche. De indsendte deres prøver og vi fik da også en sjælden gang imellem lidt projektfinanciering af dem og det var li'som det. Slet ikke som kvæg og svin hvor vi havde et tæt samarbejde om forskningsprojekterne.
Er det så risikoen for resistensudvikling at der ikke må være Amoxillingrester i æg og kød?
Mvh
Mette

[Finn Jensen]

Jep, I Danmark er det svinebranchen der er nogle -svin... 80% af antibiotika til dyr bruges af svinebranchen. 120 tons i 2007 det stiger også mere end antallet af svin. Faktisk er det sådan at der bruges dobbelt så meget antibiotika til dyr som til mennesker... Det spørgsmål som flere læger stiller er om antibiotika er til mennesker eller til dyr...
http://www.fyens.dk/article/1081336:Indland-Fyn--Laeger-advarer-mod-monsterbakterie


Men andre steder er det slemt i fjerkræbranchen. USA, Kina og Brasilien bruger antibiotika som forebyggende selv i Europa er det anvendt

De tyske kalkunrugeægshøner behandles rutinemæssigt med antibiotika. Det betyder at deres afkom er resistente mod selv de midler som er reserveret til human behandling.

De amerikanske myndigheder har fundet at cefalosporiner (som omtales i artiklen fra Fyens) bruges rutinemæssigt i klækkerierne (6 ud af 8 i en undersøgelse)
http://www.fda.gov/OHRMS/DOCKETS/98fr/E8-15052.htm

Og desværre er det ikke sådan at resistente bakterier respekterer landegrænser.

[Mikkel Schmidt]

Tusind tak Martin. Der redede du lige min dag !! Jeg har været så urolig over det! Nu er jeg tryk ved at sælge af dem og deres afkom ! Tror dog at de fleste af dem jeg har bliver skiftet ud i løbet af et par år alligevel, men ved nu ikke helt hvad jeg skal gøre endnu.

Endnu en gang tak ..

[MartinJ]

Mikkel: Velbekom

Mette: Jeg er ikke helt sikker. Det kan ligge noge tved en evt. allergisk risiko, selvom jeg klart mener det må være 1 ud af .... noget der ligner en milliard. Man fyrer jo nogle tons amoxicillin af på mennesker uden at vide om de er allergiske overfor det. Det jeg tror, og det er der ikke andet bevis på en min tro (ikke religiøst ) er at det forvirrer når man undersøger for coccidiostat.
Årsagen til at fjerkræbranchen ikke gør mere væsen af sig er flere. Langt størstedelen af forskningen betales af erhvervet selv. Der findes 180 slagtekyllingeproducenter, som hver betaler ca. 50.000 kr i afgifter. Afgifter bruges til kontrol og forskning. Al kontrol, incl. den politisk bestemte betales af erhvervet selv. Der er derfor ikke ret meget tilbage til forskning. Man laver mere forsøg end forskning, da det er mere brugbart i produktionen, hvilket er ret forståeligt. Fjerkræforskningen ved dansk Fødevareforskning er også hovedsaglig brugerfinansieret, og er trods alt ret betydelig.
Landbrug er industri. Fødevarer handles og købes efter samme kriterier som industrivarer, det hænger godt sammen.

Finn: Hvem der er nogle svin er vel ret subjektivt. Desuden synes jeg man bør tænke sig om inden man kalder nogen for svin. Jeg forstår ordspillet, men jeg prøver at lære min børn at man ikke bare kalder nogen for svin. Det er en anden sag.
Der slagtes vel ca. 25 millioner svin á 100 kg = 2.500.000.000 = 2,5 milliarder kg svin.
Der slagtes ca. 100 millioner kyllinger á 2,25 kg = 225.000.000 = 225 millioner kg kød.
Det hører med.
Jeg kan godt være bekymret for om det er muligt at producere kalkunkød på den måde det foregår på pt. Der er udbredt resistens, som skyldes det du korrekt citerer mig for. Danske kalkuner stammer fra tyske rugerier (klækning foregår på rugerierne). REsistensen "følger med". Det er ret uheldigt, og man bør tænke sig om. Situationen kunne sagtens være undgået, hvis forbrugerne købte med hjerte og forstand i stedet for pengepung. Sådan er det ikke, og jeg kunne godt være importen af daggamle kyllinger med resistens foruden.
Den rutinemæssige brug af antibiotika - i Tyskland/Frankrig/Brasilien/Polen for nu at ta de lande som Bilka, og de andre, især køber fra og som forbrugerne kritikløst æder sig igennem - er ikke engang nogen hemmelighed. 80 - 100 % af dyrene er behandlede mindst 1 gang. Hvorfor i alverden det er lovligt at importere og spise dette kød, er ubegribeligt, især når man har et produkt som produceres uden antibiotika - 98,7 % af det - lige uden for døren.

[Mikkel Schmidt]

Nu når du har sagt at de godt må spises, så har du underskrevet den store hanekyllings dødsattest (God undskyldning for at det ikke er min skyld at han skulle dø)

[MartinJ]

så har jeg een slagtning på samvittigheden...
Jeg håber han smager godt

[Mikkel Schmidt]

Tja, det har du nok, men det går som nok, ikke mig der slagter ham, tror jeg ikke .. Mange tak .. Det bliver vidst mig der skal lave ham, da ingen andre har interresen

[Mette Marie Andersen]

Hej Martin
Jeg er rimeligt godt bekendt med hvordan forskning financieres ved Danmarks Fødevareforskning (som nu er under DTU). Jeg har selv arbejdet med forskning i epidemiologi derude (indtil jeg for 3 år siden skiftede til medicinalbranchen): Man kan få tilskud til et projekt fra offentlige puljer såfremt man kan finde en privat partner der også vil skyde penge i projektet. Fjerkræbranchen var meget sværere at få som partnere end f.eks. svine- og kvægbranchen. Selvfølgelig har de to sidstenævnte også flere penge at gøre godt med, men mit indtryk var bestemt også at fjerkræbranchen ikke havde den store interesse i at deltage i forskning. Og det kan man måske godt forstå; de har en superoptimeret produktion med meget lukkede systemer.
Landbrug vs. industri. Ja, det kan godt være at vi synes moderne kvægbrug eller svinebrug ligner industri mere end landbrug, men jeg har mødt mange svine og kvægbønder der ville bliver ret fornærmede hvis man kaldte deres produktion for industri... 
Mht kalkunerne fra udlandet så deler jeg fuldstændigt din undren og fatter ikke at folk kan finde på at sætte tænderne i det .
Amoxilling og allergi: Jo, man fyrer en masse amoxillin af på mennesker, men antibiotikaallergier er bestemt heller ikke sjældne fænomener!
mvh
Mette

[MartinJ]

Beskrivelse af fjerkræafgiftsfondens midler, indtægter og hvad pengene går til. BEmærk at alt under fjerkræafgiftsfonden er betalt af producenterne. Hertil kommer kontrolomkostninger som erhvervet også selv betaler.

http://www.poultry.dk/ddf/fa.nsf/FA_budget2007_opr.pdf?openfileresource

DTU (DFVF) er kun en af flere der laver forskning. Dansk Jordbrugsforskning (Århus Universitet)€ laver en dog ret store forskningsprojekter - som erhvervet medfinansierer.

[MartinJ]

Forskningsprojekter:

http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/aktivitetskalender/wednesday_12_november_2008_9_30_00_am_forskning_i_fjerkrae_hvad_kan_det_bruges_til