Der er diverse sdgdomme som kan give tynde æggeskaller. De fleste er virussygdomme som jo normalt smitter alle i flokken. Det ses dog at kun nogle få høns bliver ramt. Især, IB, newcastle og mycoplasma er vigtige.
Det er klart at hønerne skal ha calcium og fosfor i ret store mængder for at lave æg med god skal. Derfor er skaller vigtige. Hønerne finder selv ud af hvor mange sakller de har behov for og tar af dem derefter. Alt kan jo ske, og en høne kan godt få for lidt skaller, men det hører din de sjældne undtagelser. Der kan en opblanding med f.eks. hvidløg godt hjælpe.
Zink og mangan bruges til æggeskaldannelse, men i meget små mængder!
Hvis det er en ung høne, eller meget gammel, som lige er startet med lægning (eller ved at slutte), er det lige før det alene kan forklare problemet. Det vil så gå over efter nogle få uger.
Optagelsen af calcium hænger 100 % sammen med D3-vitamin, på den måde at D3-vitamin er den "transportør" der flytter calcium fra tarmene over i blodet ud til stederne hvor calcium aflejres - knogler og æggeskal. Der er forskellige faktorer som har betydning for optagelsen af D3, bl.a. genetik og almindelig sundhedstilstandd. Husk på at D3 er fedtopløselig og vil ophobes i leveren hvis det overdoseres.
Lidt langt ude kan diverse miljøgifte som DDT og PCB betyde bl.a. tynd æggeskal. Hvis hønen har fundet noget kunststog, plastic måske et sted hvor hun har fået fat i noget fuge(masse) fra flider, hvad ved jeg, kan det forklare problemet, og at det kun er den ene høne der har problemet. Der skal uendelig lidt til!
Jeg ved at det er meget svært at finde netop den hønde der lægger de dårlige æg, men hvis det fortsætter er det en stor fordel at finde "synderen"