Sikke noget pjat, Marianne. Du er hverken ussel eller en kylling.
Jeg fik en gang et råd, som jeg vil dele med dig: Når man står i lort til halsen, skal man ikke hænge med hovedet!
Sådan er det. Du har gjort alt, så godt du kan.
Jeg forstår præcist, hvordan du har det. Jeg var hos dyrlægen for et par uger siden med en tre-fire uger gammel kylling - og det endte med, at han aflivede den for mig...
Hvis det kan være dig en trøst, forklarede dyrlægen mig, at der altid er mulighed for mere sygdom i efterårskyllere, uden vi skal klandres for det. Samtidig sagde han, at jeg godt kunne gøre alverden for at få den lille på ret køl igen - men den var, på det tidspunkt, så langt ude, at dét, den havde været igennem, ville forfølge den resten af livet - den var ændret fra en fræk frembusende kylling til dén, der altid ville rage sygdom til sig.
Sådan ville din måske også være ændret. Den har været for hårdt angrebet.
Min kylling forsøgte at snuppe brød fra den ældste dame i flokken - hun reagerede med at give den et hak i hovedet, og inden jeg så mig om, havde den lille kylling betændelse i hele hovedet. Der var ikke noget indgangshul at se, men betændelsen var der godtnok. Og som det også er blandt os mennesker, så én gang bihulebetændelse - altid bihulebetændelse...
Summa summarum: Du har gjort det rigtige så godt du kunne. Og det siger ikke så lidt!