Jeg ved ikke om det vil blive en for stor mundfuld, men jeg lufter lige mine tanker alligevel.
I forhold til mangfoldighed og netop med fokus rettet mod bedre dyrevelfærd, mindre sprøjtegifte, mindre madspild, og lokalproduktion, og der med reduseret transport, så begriber jeg ikke hvorfor folk med et lille husmandsted, skal begrænse sig til 30 høns, eller 2 køer eller 2 grise eller får osv.
For at komme med mit eget eks. vi har 1,3 hk jord og jeg kan se fornuften i at holde 2 køer+ 2 får+2 geder+ 2 grise diverse gæs, ænder og høns. Vi har pladsen- ihvert fald mere end hvad de stakkels industridyr har. Fordelene ville være vi er selvforsynet med varietet kød, Vores jord bliver græsset så vores havetraktor ikke sviner og larmer. Jorden bliver gødet med varieret gødning, men det er jo her det halter, for så skal vi til at regne på hvor meget hvert dyr skider og udleder i jorden og co2 i luften. Tilgengæld må jeg købe mig fattig i kunstgødning og sprede . Kunstgødningen skal jo både fremstilles og tranporteres, mon ikke det havde sparet naturen en del at lade lidt dyr om det?
Vores sted er et nedlagt landbrug, som da det blev bygget i 1920 var med 4,9 hk. her holdt man 35 køer 15 heste 10 svin og rigeligt med fjer- med andre ord, man levede af sine dyr og det man kunne dyrke. Nu næsten 100 år efter er det der var en nødvendighed og selvfølge blevet så kompliceret og halv krimminelt at det da giver sig selv, at mange med en selvforsynerdrøm opgiver og flytter ind til byen, hvor de kan købe alle de sprøjtede grønsager og industrikød de lyster uden nogen stiller spørgstegn ved, hvordan det kan være udkants Danmark er ved at blive spøgelses byer, og flere og flere får astma, allergi, kræft osv.
Undskyld det blev langt, men ville blot sige at det ikke kun handler om vores kære fjer, men vi nok skal stile højere og trække fat i flere hobbyavler og selvforsynere derude.
Er der noget jeg kan være behjælpelig med så lad mig høre