Det mener jeg sagtens du kan. Vi gør det
Men lav evt. en risikovurdering først. Hvad nu hvis hønsene på en eller anden måde får væltet vandet, kan hønselemmen lukke selv (så de kan blive lukket ude), er der ræve eller andre dyr, der kan finde på at redigere i billedet mens I er væk, kan I risikere snestorm eller hedebølge og hvilke foranstaltninger vil det så kræve?
Hvis vi har været væk en weekend, har vi ikke sagt det til nogen. Vores høns går normalt frit på en grund, der ikke er lukket af fra omverdenen (!), men når vi er væk, må de "nøjes" med hønsegården. Vi lukker aldrig hønselemmen om natten og har nu haft høns i et år uden det har givet videre problemer (bortset fra at jeg savner en kylling, der blev væk i går og sidst jeg havde en skruk forsvandt hendes æg hele tiden... men begge sager er uopklarede).
Hvis vi har været væk i 3 dage eller mere, har vi haft dyrepasser på for så skal der jo gerne skiftes vand/fyldes op - og vores øvrige dyr har jo også brug for lidt omsorg
Indtil det helt vilde snevejr rev det ned, havde vi jordbærnet spændt ud over hønsegården, så der ikke kom katte og rovfugle ned. Det fungerede fint, og gråspurvene fandt hurtigt ud af at flyve ud og ind gennem sidenettet i gården i stedet