Mit første år som hønseejer lakker mod enden, og jeg havde aldrig troet, at det ville blive så hårdt. Vi startede i sommer med 5 silkekyllinger, men måtte aflive den første ret hurtigt, da den hele tiden trimlede omkuld og ikke kunne komme op at stå uden hjælp. Den kunne heller ikke gå ind og ud af hønsehuset uden hjælp. Så afgav vi en hane, da vi ikke må have hanegal, hvor vi bor, og han har det heldigvis godt, hvor han bor nu.
I marts måtte vi så med stor gråd aflive endnu en høne, da hun bare blev mere og mere syg. Vi fandt aldrig ud af, hvad hun fejlede, og nu har jeg så en høne med æggelederprolaps. Hun er frisk, og lægger æg, men jeg ved godt, hvor det bærer hen. Problemet er, at hvis jeg afliver hende, at min sidste silkehøne så helt alene, og det er mig fuldstændig umuligt at finde silkehøns her på Sjælland. Jeg har ledt og søgt med lys og lygte overalt.
Og så er det at jeg spørger jer, som er mere hønsekyndige end mig. Har jeg bare været ualmindelig uheldig eller er silkehøns mere skrøbelige end andre hønseracer?
Jeg har forsøgt at leve op til det bedste for mine høns, men alligevel står jeg snart tilbage med kun en høne.
Jeg synes silkehøns er noget af det sødeste, men hvis de er så skrøbelige, så er det nok ikke den race, som jeg skal have fremover.