Jo længere henne fostret i ægget er i udviklingen, jo kortere tid tåler det at være uden varme.
Har æggene ligget i 2 døgn, er de næsten klækkeklare kyllinger døde, desværre.
Det lyder til, at din skruk har fået tilført nye æg at ruge på over en længere periode - det går ikke og vil i de fleste tilfælde ende ud i den situation, som du nu oplever.
En skruk vil gå af reden, når hendes først-klækkede kyllinger skal ud og have mad. Nogle få vil blive liggende, stressede og frustrerede over, at de fornemmer liv i de endnu ikke klækkede æg, mens de samtidig har kyllinger som skal ud og have føde.
Sørg derfor altid for at alle æg, som bliver lagt i skrukreden efter første rugedag, fjernes fra reden hver dag.
Jeg håber, din skruk stadig vil passe de 6 kyllinger, som du fjernede fra hende i håb om at få hende tilbage på reden.