Morgen rapport fra drivhuset:
Så vidt jeg kunne tælle, er der stadig 15 aktive, fødesøgende kyllinger.
Der er begyndt at være stor forskel på kuldets Benjamin og kuldets Samson, den største ser næsten dobbelt så stor ud som den mindste, og den er også meget længere i udviklingen mht. fjersætning osv. Den mindste virker dog lige så kvik som de andre. Så jeg håber den også bliver en stor smuk hvid vagtel om nogle uger.
Den virke i hvert fald ikke skravlet.
Jeg sender også en venlig tanke til vejrguderne, vejret har virkelig været med os.
Alt i alt må jeg sige er de er nogle frygtelige tidsrøvere, de er så ubeskriveligt henrivende og har sådan en fantastisk adfærd - også de voksne - så man bare kan kikke på dem i timevis