Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Susanne Ebbe efter 22 Juli , 2008, 00:16

Titel: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 22 Juli , 2008, 00:16
Efter flere indlæg hvor flere giver udtryk for at de muger møg i hønsehuset dagligt, synes jeg det kunne være interessant at se hvor mange der muger ud dagligt osv.
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 22 Juli , 2008, 00:27
Fint nok med en sådan afstemning, men der mangler en mulighed, en gang hver 14. dag, måtte svare 1 gang om ugen...
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 22 Juli , 2008, 00:28
Hmmm ja den er svær at svare på selvom jeg gerne ville.
Om sommeren som nu hvor det har været tørt længe muger jeg kun 1 gang pr mdr. I huse med ikke så mange dyr som går ude hele dagen(og skider derude) kan det være sjældnere. Når jeg har mange kyllinger som går meget i huset er det mindst hver uge. Om vinteren med smat og ingen frost muger jeg også ofte fordi mudder og lort ellers ikke kan tørre ud i huset.
Jeg har pt. 4 huse i brug og muger efter behov.......men sådan kan jeg jo ikke skrive.  ::) ::)
En ting er sikker! Jeg muger ikke hver dag ;D
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 22 Juli , 2008, 00:30
Ih altså  :D Der er ikke plads til alle mulige og umulige kombinationer.

Bare sådan lidt generelt og ca. og så'en  ;D
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Chiki efter 22 Juli , 2008, 07:03
hvordan vil du så klare dette?

Vi muger ud på brættet under siddepinden en gang om ugen. <C

Gulvet tager vi ca. en gang om måneden, alt efter hvordan der ser ud.

2 gange om året tømmer, vi hele huset og spuller alt, og vasker væggene, skurer redekasser o.s.v.

Vi har spåner på gulvet.

Der hvor kyllingerne går skifter, vi mindst en gang om ugen.  <L
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Juli , 2008, 08:13
Se, min "guru" da jeg først startede sidste år som hønseholder var Helen Ø's daværende hjemmeside, og man kan faktisk også finde hendes tekster her på forum.
Men altså, jeg river klatterne væk både på møgbrædt og i mit lille hønsehus hver dag (der kan selvfølgelig være en enkelt gang hvis vi er på weekend, og naboen skal åbne/lukke smuthullet, hvor jeg springer over). Der er stort set kun noget på møgbrædtet, og sommetider nogle enkelte klatter i bunden (flere i dårligt vejr, eller hvis de har skullet være i hønsegården), for mine høns er MEGET ude. Jeg bruger sand som strøelse, i redekasserne har jeg spåner.
Redekasserne skifter jeg efter behov, men vi er først lige begyndt at få æg, så jeg vil regne med én gang om ugen.
Hønsegården river jeg en til to gange om ugen og renser i øvrigt for "gammelt" grønt efter behov.
Jeg fejer spindelvæv ned efter behov, måske hver 14. dag.
Jeg bruger max 10 minutter på det daglige arbejde med hønsene, men jeg bruger meget mere tid på bare at se på mine høns  ;D
Én gang om året tømmer jeg hele huset, og giver det en ordentlig omgang med alt ude og sæbevand i alle krogene og så står det med åben dør og gennemlufter og tørrer godt igennem, helst en lidt blæsende solrig dag.
Jeg ved ikke, om jeg overdriver, men jeg ville hade at få rotter, og jeg er overbevist om at god hygiejne er vejen frem til at undgå rotter, og også utøj i hønsene, hvilket jeg 7-9-13 ikke har haft endnu. <E
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Berit efter 22 Juli , 2008, 08:28
Jeg ved ikke om god hygiejne kan holde rotterne væk, det tvivler jeg nu på, for der er bestemt ikke snavset over hos mine høns, og jeg har haft rotter, jeg muger godt ud 1 gang om ugen, fjerner møj under stigen næsten hver dag, smider lidt stalosan der også.
Rotterne kommer hvor der er foder, og mine høns har en foderautomat, som hænger i loftet, og ca 15 cm over jorden, jeg fik at vide at man kun skulle give dem så meget at de spiste op.
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 Juli , 2008, 08:41
Jeg har også et lille fodertårn i huset, som står på gulvet.
Men vi har også gjort det, at vi har klodset huset op, så evt. rotter ikke kan holde til under det.
Al min foder har jeg i nogle meget kraftige plastspande med tætsiddende låg.
Når jeg siger god hygiejne, tænker jeg også på gamle tiders hønsegårde, jeg har set som barn, hvor hønsene havde et ulækkert, usselt snavset skur og en optrasket mudret gård med rester af mad og foder. Jeg kan stadig huske naboens hønsegård, det var ikke den, der ansporede mig til at holde høns!
Jeg er overbevist om at dine høns har det anderledes godt  :D
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 22 Juli , 2008, 11:06
Jeg vil mene at fjerner man møg en gang om ugen under pinde, så er det den man skal vælge.

At man gør alle andre ting også er jo blot en bonus  ;D
Titel: Sv: Hvor tit muger du ud?
Indlæg af: Susanne efter 27 Juli , 2008, 12:45
Hurra for møgbrættet!

Jeg har i sidste uge installeret et møgbræt under hønsenes siddepinde. Havde godtnok læst om det før, men været lidt i tvivl om værdien af det.
Og alt det sand, der ville gå til, hvis jeg så skulle feje rent hver deg var et nyt problem at ta stilling til.

Men så læste jeg et indlæg her på forum (kan ikke finde det igen - ellers ville jeg lige sende en tak for inspiration til vedkommende ). Hun forklarede, at det ikke var særlig dyrt eller besværligt mht. sand, da hun fejede det hele ned i en si med en spand under blot strøede det samme sand på igen.

NU kunne jeg se det for mig.

Det tog ca. en time at skrue et par lister på væggene under pindende samt at save et stykke hård masonit til i rette størrelse.

Og hvor er det da blevet nemt!

Det tar ca to et kvart minut dagligt at skrabe skidtet ned i den gamle madam blå sigte med plasticspanden under - og strø sandet ud igen.

Og spånerne i bunden af huset forbliver (næsten) helt rene og behøver nu slet ikke at blive skifte en gang ugentlig, som jeg gjorde før! ;D

Måske er det her en selvfølgelighed for de fleste. Men det er en ny opdagelse for mig, som jeg gerne vil dele - og måske inspirere andre med.

PS: Nu har JEG bare et nyt spørgsmål: Hvordan er det med hønsemøg som gødning? Nu har jeg jo frisk sigtet hønsemøg hver dag. Jeg kan bare smide det på komposten, men kan jeg også bruge det direkte f.eks omkring tomatplanter og andre gødningskrævende vækster? Er der nogen, der ved noget om det?