Hybrider - avl og hvordan??

[Metmus]

Jeg synes at have læst flere formuleringer herinde på Forum af, at "det kun er industrien, der kan lave hybrider".. Tager jeg fejl at have forstået det sådan eller hvordan skal det forstås?

Hvis man kunne få fat i nogen rigtige industri hybrider, som man gerne ville have, kunne man så ikke bare parre hane og høne og så få samme slags hybrider ud af det?

Jeg er nemlig meget interesseret i industri slagtekyllinger, hvordan de er opstået, deres trivsel som havehøns, formering af disse osv..  

[Almo]

Det er meget usandsynligt at hane og høne fra krydsninger kan "kopiere" sig selv - ofte er det en bestemt race(ren?) hane og høne som parres og derved giver et bestemt krydsnings-"produkt".

Ved at kende hane og høne til industrikyllinger, så burde det kunne laves...

Fx. slagtesvin er lavet af Duroc, Hampshire, Landrace og Yorkshire. Selektiv avl, men afkommet er kun til slagt, ikke videre avl...

Gav det mening?

[ina.....]

Så kan du købe industri hybrid til kød og industrihybrid som æglægger, og nej du kan ikke bare pare industrihybrider sammen, da de i forvejen er en 1. gangshybrid som har høj ydelse pga. hver races store fortrin, det man kalder krydsningsmangfoldigehed dvs. at det bedste fra to arter giver sig til kende, men derefter går det stærkt tilbage igen.

Hybrider der kommer fra industrien er ikke svære at skaffe, og opfører sig som helt almindelige høns, udover at æglæggerne bedst kan lide sig selv, og kan være meget grove over for andre racer, men kødracerne har det med at vokse for hurtigt og inden kort tid faktisk ikke kan gå, men ligger ned og æder, til den dag du slagter dem.

Ulækkert at se på og skandaløst at det er lovligt.

Derudover kan du selv lægge to racer sammen, og nyde godt af krydsningsmangfoldighed, i første generation.

Generelt er det jo også vigtigt at passe godt på de enkelte racer, og deres særegne.

[thorleif]

Hvids det var en god ide' at krydse to hybrider,eller at bruge hybride hoener eller haner i avl saa vilde nog "industrien" goere det.
At experimentere med "slagte-hybrider" vil sandsynligtvis ende op som dyreplageri.
Hvids du derimod har lyst at experimentere med "aeg-hybrider", saa skal du finde en hane, uanset race, der kommer ifra en stamme/familje der selv er gode aeg-producenter, saa vil afkommerne nog legge  aeg, ikke saa godt som sin mor, dog.

[kristiank]

hos bier får man os en god gevist ved at krydse, forskellige racer, men føj som næste generation er umulige at arbejed med, de stikker og er sindsyge, lidt skader ikke bare ikk ½og ½

[Metmus]

Mener I, at man ikke kan eksperimentere med slagtekyllinger fra industrien uden at det ender med dyrplageri? Kunne det ikke tænkes, at med normale vækstbetingelser og bevægelsesmuligheder mv, at de kan have et "normalt" hønseliv? De er vel ikke sterile eller ufrugtbare denne slags slagtekyllinger eller?

[Henriette Hall]

Problemet med kødhybriderne er, at selv med optimale forhold som hos "os herindefra", så er de genetisk bestemt til at æde og æde, også selv om det betyder at de mister førligheden. De har ikke nogen stop-knap når det kommer til mad. Så selv om de ikke er sterile, og godt kan lægge æg m.m. så risikerer man at de bare en dag ligger og ikke kan rejse sig mere. Og det kan man da ikke kalde et godt hønseliv. Derudover ved du ikke hvad du får avlet frem i næste generation. Så hvis man absolut vil have kød-hybrider som slagtedyr er det nok smartest bare at købe dem fra små, slagte dem når de når den rigtige størrelse, og så købe nogle nye kyllinger... De er et engangsprodukt, kan man sige. Personligt vil jeg hellere have racehøns. De smager lige så godt, omend de ikke vokser så hurtigt, men så har man fornøjelsen af at kunne arbejde med flere generationer, og hele tiden prøve at forbedre sin valgte race(r). 

[Marianne Vedel]

Der er en del medlemmer her på forum, der har købt slagtehybrider og har oplevet, hvordan dyrene voksede så hurtigt, at benene ikke kunne bære dem.

[thorleif]

Hvids du skal lade nogle slagtehybrider leve lenge nog til at forplante sig, saa vil deres krop lide, uanset hvor lidt foder du giver dem. Benene vil ikke magte det, saa inden du indser at jeg har ret, saa har du allerede plaget nogen dyr i maaneder. De er lavet for hurtig vekst, og hurtig aflivning. Den eneste grund til at myndighederne i noget civiliceret land tillader sligt, er fordi det er den hurtigste tenkelige maade at omdanne plante-proteiner til koed-proteiner. Sorry, men slig er det.

[Henriette Hall]

Jeg fik engang sådan en hybrid-høne forærende fordi dens bentøj havde givet op. Den var ikke så gammel, men havde lagt æg. Med dobbeltblomme næsten hver gang, fik jeg at vide. Men pludselig kunne den ikke gå mere. Jeg slagtede den, og renset vægt var 4,9 kg!!! Så tror f..... at den ikke kunne bære sig selv mere. Men der var da mad til flere dage på dyret. Men den har nok haft et elendigt liv længe før benene gav op.

[Fisker]

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=scan%20labelle%20svanholm&source=web&cd=4&ved=0CEQQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.landbrugsinfo.dk%2FOekologi%2FGraesrodsforskning%2FFiler%2Fprojekt_739.pdf&ei=yye0TrqAHOHi4QTMuLH2Aw&usg=AFQjCNEMgTnn8LS92zTHimZutvnVUu0uSg&sig2=hL1ZWR2yM4mQiYqQ-5zuQA&cad=rja

Det er ikke et forsvar for hybrider, og slet ikke et forsvar for at avle på hybrider, men blot for at gøre opmærksom på at ikke alle slagtehybrider er lige slemme og nogen også kan bruges fornuftigt selvom de ikke slagtes, selvom det stadig er et "engangsprodukt"

Rasmus

[Ankerine]

Sådan som jeg læser dit link, så drejer det sig om æglæggere. De har ikke problemer med at stå på deres ben og kan holde i årevis hvis de lever "normalt" med sovepauser og frihed til motion. Det er slagteracerne, der er problematiske. Ikke at det ikke kan lade sig gøre. De skal gå frit og kun have korm - selv skrabe resten frem. Så holder bentøjet. Men så vokser de også betragteligt langsommere end industrien har tid til. Men vi har da haft nogle, der blev tre år inden slagtning. Og det var mest fordi vi fik nye høns. Vi kender én, der først slagter dem i januar hvor de er 8-10 måneder gamle. De står og løber også fint. Men han sparer også på foderet så de ikke vokser for hurtigt. Han vil bare have hønsekød og ikke kylling..... De vejer 5-7 kilo .

[Lene Lestat]

Som der er nogen som også skriver, så er hybrider (kød og æg) lavet ved at krydse to meget indavlede linier med hinanden, for derefter at opnå en krydsningsfrodighed (heterosis) i 1. generation.

Denne krydnings frodighed opnås også ved krydsning af to rene racer.

Ved videre avl af disse krydsninger forsvinder derefter krydsningsfrodigheden og afkommet bliver ikke bedre.

Eks.
Jeg har nogle bekendte som sværger til hybrid høner (Isa Brown/Warren), de har igennem mange år hentet en hane fra mig, altid en Jersey Kæmpe.
De har så ruget æg ud efter dem. Disse høns i første generation er altid blevet store og pæne dyr, som var gode kødhøns og æglæggere.

De har så prøvet at beholde haner og høner af disse krydsninger og lavet kyllinger efter dem, men allerede her gik det galt. Og det blev nogle "fantastiske" grimme og meget aggressive dyr, som havde hang til kannibalisme.

Et år var de stolte, for der havde de endelig fået en hybrid hane sammen med deres nyindkøbte hybrid høns, så NU skulle der laves hybrid kyllingerne til den store guldmedalje og tjenes tykt.

Jeg fortalte dem, som der står skrevet foroven, at disse afkom ikke bliver specielt gode..
Men jeg fik bare at vide at jeg var i og åh så klog..

De fik kyllinger og ca. 14 dage efter snakkede jeg igen med dem og de fortalte at det var dog de værste kyllinger de nogesinde har lavet, for de havde alle kannibaliste tendenser, så de måtte aflive dem alle.

Så de gav mig sgu ret, selvom de er inkarnerede hybrid hønseholdere... det skal dertil også siges at de er ganske gode til at ruge kyllinger ud og har haft høns i mange år under frie og gode forhold.

[Lene Lestat]

Opskriften på nutidens hybrid er en masse linier med forskellige numre, disse er dybt hemmelige.

Jeg mener at hybriderne holdt deres indtog i starten af 70´erne ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

Før dem blev der brugt f.eks Italienere, Australorps, New Hampshire, Wyandotter og Fanske Landhøns i industrien.
Og disse er også stamfædre til hybrider.

I gamle var racefjerkræ og industrien faktisk i en og samme klub.

I 1971 går erhvervet og raceavlen hver til sit. Og dette bliver starten til Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR) og Dansk Erhversfjerkræ i stedet.

[Rudy]

Netop noget lignede Lene´s fortælling ovenfor i tråden, om de rædselsfulde oplevelser avl med hybrider kan give, har jeg også hørt.

Derfor er jeg den store fortaler for RACEAVL.
Og vil man have krydsningsfrodighed, så kryds 2 rene racer der begge indeholder de egenskaber man har brug for.