Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Arvelighedslære => Emne startet af: Metmus efter 04 November , 2011, 15:33
-
Jeg synes at have læst flere formuleringer herinde på Forum af, at "det kun er industrien, der kan lave hybrider".. Tager jeg fejl at have forstået det sådan eller hvordan skal det forstås?
Hvis man kunne få fat i nogen rigtige industri hybrider, som man gerne ville have, kunne man så ikke bare parre hane og høne og så få samme slags hybrider ud af det?
Jeg er nemlig meget interesseret i industri slagtekyllinger, hvordan de er opstået, deres trivsel som havehøns, formering af disse osv.. ;D
-
Det er meget usandsynligt at hane og høne fra krydsninger kan "kopiere" sig selv - ofte er det en bestemt race(ren?) hane og høne som parres og derved giver et bestemt krydsnings-"produkt".
Ved at kende hane og høne til industrikyllinger, så burde det kunne laves...
Fx. slagtesvin er lavet af Duroc, Hampshire, Landrace og Yorkshire. Selektiv avl, men afkommet er kun til slagt, ikke videre avl...
Gav det mening?
-
Så kan du købe industri hybrid til kød og industrihybrid som æglægger, og nej du kan ikke bare pare industrihybrider sammen, da de i forvejen er en 1. gangshybrid som har høj ydelse pga. hver races store fortrin, det man kalder krydsningsmangfoldigehed dvs. at det bedste fra to arter giver sig til kende, men derefter går det stærkt tilbage igen.
Hybrider der kommer fra industrien er ikke svære at skaffe, og opfører sig som helt almindelige høns, udover at æglæggerne bedst kan lide sig selv, og kan være meget grove over for andre racer, men kødracerne har det med at vokse for hurtigt og inden kort tid faktisk ikke kan gå, men ligger ned og æder, til den dag du slagter dem.
Ulækkert at se på og skandaløst at det er lovligt.
Derudover kan du selv lægge to racer sammen, og nyde godt af krydsningsmangfoldighed, i første generation.
Generelt er det jo også vigtigt at passe godt på de enkelte racer, og deres særegne.
-
Hvids det var en god ide' at krydse to hybrider,eller at bruge hybride hoener eller haner i avl saa vilde nog "industrien" goere det.
At experimentere med "slagte-hybrider" vil sandsynligtvis ende op som dyreplageri.
Hvids du derimod har lyst at experimentere med "aeg-hybrider", saa skal du finde en hane, uanset race, der kommer ifra en stamme/familje der selv er gode aeg-producenter, saa vil afkommerne nog legge aeg, ikke saa godt som sin mor, dog.
-
hos bier får man os en god gevist ved at krydse, forskellige racer, men føj som næste generation er umulige at arbejed med, de stikker og er sindsyge, lidt skader ikke bare ikk ½og ½
-
Mener I, at man ikke kan eksperimentere med slagtekyllinger fra industrien uden at det ender med dyrplageri? Kunne det ikke tænkes, at med normale vækstbetingelser og bevægelsesmuligheder mv, at de kan have et "normalt" hønseliv? De er vel ikke sterile eller ufrugtbare denne slags slagtekyllinger eller?
-
Problemet med kødhybriderne er, at selv med optimale forhold som hos "os herindefra", så er de genetisk bestemt til at æde og æde, også selv om det betyder at de mister førligheden. De har ikke nogen stop-knap når det kommer til mad. Så selv om de ikke er sterile, og godt kan lægge æg m.m. så risikerer man at de bare en dag ligger og ikke kan rejse sig mere. Og det kan man da ikke kalde et godt hønseliv. Derudover ved du ikke hvad du får avlet frem i næste generation. Så hvis man absolut vil have kød-hybrider som slagtedyr er det nok smartest bare at købe dem fra små, slagte dem når de når den rigtige størrelse, og så købe nogle nye kyllinger... De er et engangsprodukt, kan man sige. Personligt vil jeg hellere have racehøns. De smager lige så godt, omend de ikke vokser så hurtigt, men så har man fornøjelsen af at kunne arbejde med flere generationer, og hele tiden prøve at forbedre sin valgte race(r). ;)
-
Der er en del medlemmer her på forum, der har købt slagtehybrider og har oplevet, hvordan dyrene voksede så hurtigt, at benene ikke kunne bære dem.
-
Hvids du skal lade nogle slagtehybrider leve lenge nog til at forplante sig, saa vil deres krop lide, uanset hvor lidt foder du giver dem. Benene vil ikke magte det, saa inden du indser at jeg har ret, saa har du allerede plaget nogen dyr i maaneder. De er lavet for hurtig vekst, og hurtig aflivning. Den eneste grund til at myndighederne i noget civiliceret land tillader sligt, er fordi det er den hurtigste tenkelige maade at omdanne plante-proteiner til koed-proteiner. Sorry, men slig er det.
-
Jeg fik engang sådan en hybrid-høne forærende fordi dens bentøj havde givet op. Den var ikke så gammel, men havde lagt æg. Med dobbeltblomme næsten hver gang, fik jeg at vide. Men pludselig kunne den ikke gå mere. Jeg slagtede den, og renset vægt var 4,9 kg!!! Så tror f..... at den ikke kunne bære sig selv mere. Men der var da mad til flere dage på dyret. Men den har nok haft et elendigt liv længe før benene gav op. :P
-
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=scan%20labelle%20svanholm&source=web&cd=4&ved=0CEQQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.landbrugsinfo.dk%2FOekologi%2FGraesrodsforskning%2FFiler%2Fprojekt_739.pdf&ei=yye0TrqAHOHi4QTMuLH2Aw&usg=AFQjCNEMgTnn8LS92zTHimZutvnVUu0uSg&sig2=hL1ZWR2yM4mQiYqQ-5zuQA&cad=rja (http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=scan%20labelle%20svanholm&source=web&cd=4&ved=0CEQQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.landbrugsinfo.dk%2FOekologi%2FGraesrodsforskning%2FFiler%2Fprojekt_739.pdf&ei=yye0TrqAHOHi4QTMuLH2Aw&usg=AFQjCNEMgTnn8LS92zTHimZutvnVUu0uSg&sig2=hL1ZWR2yM4mQiYqQ-5zuQA&cad=rja)
Det er ikke et forsvar for hybrider, og slet ikke et forsvar for at avle på hybrider, men blot for at gøre opmærksom på at ikke alle slagtehybrider er lige slemme og nogen også kan bruges fornuftigt selvom de ikke slagtes, selvom det stadig er et "engangsprodukt"
Rasmus
-
Sådan som jeg læser dit link, så drejer det sig om æglæggere. De har ikke problemer med at stå på deres ben og kan holde i årevis hvis de lever "normalt" med sovepauser og frihed til motion. Det er slagteracerne, der er problematiske. Ikke at det ikke kan lade sig gøre. De skal gå frit og kun have korm - selv skrabe resten frem. Så holder bentøjet. Men så vokser de også betragteligt langsommere end industrien har tid til. Men vi har da haft nogle, der blev tre år inden slagtning. Og det var mest fordi vi fik nye høns. Vi kender én, der først slagter dem i januar hvor de er 8-10 måneder gamle. De står og løber også fint. Men han sparer også på foderet så de ikke vokser for hurtigt. Han vil bare have hønsekød og ikke kylling..... De vejer 5-7 kilo :o.
-
Som der er nogen som også skriver, så er hybrider (kød og æg) lavet ved at krydse to meget indavlede linier med hinanden, for derefter at opnå en krydsningsfrodighed (heterosis) i 1. generation.
Denne krydnings frodighed opnås også ved krydsning af to rene racer.
Ved videre avl af disse krydsninger forsvinder derefter krydsningsfrodigheden og afkommet bliver ikke bedre.
Eks.
Jeg har nogle bekendte som sværger til hybrid høner (Isa Brown/Warren), de har igennem mange år hentet en hane fra mig, altid en Jersey Kæmpe.
De har så ruget æg ud efter dem. Disse høns i første generation er altid blevet store og pæne dyr, som var gode kødhøns og æglæggere.
De har så prøvet at beholde haner og høner af disse krydsninger og lavet kyllinger efter dem, men allerede her gik det galt. Og det blev nogle "fantastiske" grimme og meget aggressive dyr, som havde hang til kannibalisme.
Et år var de stolte, for der havde de endelig fået en hybrid hane sammen med deres nyindkøbte hybrid høns, så NU skulle der laves hybrid kyllingerne til den store guldmedalje og tjenes tykt.
Jeg fortalte dem, som der står skrevet foroven, at disse afkom ikke bliver specielt gode..
Men jeg fik bare at vide at jeg var i og åh så klog..
De fik kyllinger og ca. 14 dage efter snakkede jeg igen med dem og de fortalte at det var dog de værste kyllinger de nogesinde har lavet, for de havde alle kannibaliste tendenser, så de måtte aflive dem alle.
Så de gav mig sgu ret, selvom de er inkarnerede hybrid hønseholdere... det skal dertil også siges at de er ganske gode til at ruge kyllinger ud og har haft høns i mange år under frie og gode forhold.
-
Opskriften på nutidens hybrid er en masse linier med forskellige numre, disse er dybt hemmelige.
Jeg mener at hybriderne holdt deres indtog i starten af 70´erne ret mig endelig hvis jeg tager fejl.
Før dem blev der brugt f.eks Italienere, Australorps, New Hampshire, Wyandotter og Fanske Landhøns i industrien.
Og disse er også stamfædre til hybrider.
I gamle var racefjerkræ og industrien faktisk i en og samme klub.
I 1971 går erhvervet og raceavlen hver til sit. Og dette bliver starten til Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR) og Dansk Erhversfjerkræ i stedet.
-
Netop noget lignede Lene´s fortælling ovenfor i tråden, om de rædselsfulde oplevelser avl med hybrider kan give, har jeg også hørt.
Derfor er jeg den store fortaler for RACEAVL.
Og vil man have krydsningsfrodighed, så kryds 2 rene racer der begge indeholder de egenskaber man har brug for.
-
Ja hvis man absolut vil bruge tid og plads på krydsninger, så kryds nogle racehøns i stedet for og hvis der skal avles videre på disse kryds så brug en renracet hane/høne på dem-
Men hvorfor så ikke avle noget som er noget og som kan forbedres hele tiden?, for der er virkelig mange dejlige racer til et hvert formål.??
-
Angående avl med industri Plymouth Rock (kød), så har jeg endnu ikke oplevet at dette har kunnet lade sig gøre. For altid har dyrene blevet for store og er brudt sammen og hønerne har i de fleste tilfælde ikke kunnet lægge æg af hverken nogen særlig størrelse eller antal.
-
Jeg har faktisk også snakket med en producent som sælge hybrid æglæggere og han gav mig ret i at hybrid høns er "engangsprodukter" som faktisk ikke er beregnet til videre avl.
-
Sådan som jeg læser dit link, så drejer det sig om æglæggere.
Det drejer sig om hybriden Scan labelle http://www.scanlayer.dk/Labelle/labelle.htm (http://www.scanlayer.dk/Labelle/labelle.htm), som normalt bruges som slagtefjerkræ, men som her altså søges brugt som en æglægger på det økologiske storkollektiv Svanholm.
Og her var den korte konklusion at de fungerede godt som æglæggere også og at de på friland ikke kom over slagtevægte på ca. 2,5 kg, selvom man lod dem leve.
Rasmus
-
Angående avl med industri Plymouth Rock (kød), så har jeg endnu ikke oplevet at dette har kunnet lade sig gøre. For altid har dyrene blevet for store og er brudt sammen og hønerne har i de fleste tilfælde ikke kunnet lægge æg af hverken nogen særlig størrelse eller antal.
Vores "slagtehybrider" lagde æg. Endda i rimeligt antal. Men de var ikke særligt store og det er garanteret meget urentabelt at fodre på 4-5 kilo høner for 55 gram æg!!
-
Vores "slagtehybrider" lagde æg. Endda i rimeligt antal. Men de var ikke særligt store og det er garanteret meget urentabelt at fodre på 4-5 kilo høner for 55 gram æg!!
sjovt nok var et af "problemerne" med scan labellerne fra forsøget at de lagde for store æg, 72,9 g i gennemsnit, hvilket ikke egnede sig godt til konsum.
Rasmus
-
Men mon en "Plymouth Rock" hane på 6-7 kg, som er gangbesværet er speciel frugtbar ?
Jeg så sidste gang hos "min" slagter nogle af disse haner, hold da op nogle flade brede uformlige klumper med meget beskidt bryst.
De skal nok have vejet en 6-7 kg. levende.
-
Flemming Schiøtte beskriver det kort i bogen Det rimelige hønsehold. Hvor man køre med forskellige indavlslinjer og til sidst blander disse for at få den endelige hybrid, der er et engangsprodukt.
Før i tiden brugte man rene racer til at lave hybrider og det var typisk racer som
Brune og Hvide Italienere
Hvide Wyandotter
Brune New Hampshire
Røde R.I.R
Dette foregik ved at man tog en Italinener Hane og krydsede med en af de andre racers høner. Disse tunge racer blev brugt af flere grunde. En var at de også var gode æglæggere dengang og der var mere kød på. Når man så blandede dem kunne man lave kønsvisende kyllinger og hanerne kunne sælges som fedekyllinger og de store racer gjorde at der var nok kød på til dette formål. Høner kunne sælges som æglæggere.
Grunden til at man brugte en Italiener hane på de andre racer var at det var den eneste race man havde avlet rugeinstinktet fuldstændigt væk. De andre havde det stadigvæk på dette tidspunkt og det var uønsket. Derfor afprøvede man det på avlsstationerne og fandt ud af at hvis du brugte Italiener hane på de andre høner blev rugeinstinktet ikke nær så udbredt, som hvis man brugte en hane af de andre racer og parre med Italiener høne. Desuden brugte disse hybrider med Italiener fader mindre foder og lage lidt flere æg. Derfor var de de bedste at lave på dette tidspunkt.
I Danmark har man hovedsageligt brugt Italiener hane på Newhampshire høner. I U.S.A brugte man mere Italiener hane på R.I.R høner.
Derfor hvis man finder nogle gode stammer af New Hampshire, R.I.R og hvide Italienere kan man lave sin egen form for Hybrider, hvis æggende betyder mest for en og så er de kønsvisende.
-
En anden "klassiker" var jo RIR hane paa Lys Sussex hoene. en i alle disse krydsninger: STAMME var vigtigere end race.
-
Jeg er med på, at hybriderne er et mix af noget hemmeligt, derfor også "Isa" og så et nummer et eller andet og kan godt se, at hybriderne er et éngangsprodukt, og det er meget bedre at avle på renracede bla bla bla. Men det var ikke et spørgsmål om smag og præferencer, for jeg har mange renracede høns i haven og nyder deres hvert især forskelligt udseende og karakteristika. Det var et spørgsmål om hybriderne - specielt slagtekyllingerne, som jeg skrev.. Jeg har nemlig selv haft disse slagtekyllinger i år, og de fik lov at leve mellem 4 og 6 måneder. De var særdeles gode havehøns, sov på pind hver nat, ingen benproblemer osv.
Er der andre, der har prøvet at lade dem leve længere til de fx lægger æg eller lignende? Jeg er altså ikke overbevist om, at mit experiment skal "lade livet" ;)
-
Ligesom med æglægningshybriderne findes der også flere slags slagtehybrider. Der hører jeg så lidt forskelligt alt efter hvilken en det er.
De hvide Plymouth Rock ligger tit små og få æg hvis det bliver store. Nogle vil nok bukke under i bentøjet.
Hvide hybrider der er beregnet til at blive seks uger gamle og så er det slut. Disse bliver aldrig til noget om de så kun er fodret op på græs knækker benene under for overvægten. Tror ikke nogen har fået dem op i en alder hvor de kunne ligge æg. Disse kyllinger foretrækker at ligge ved fodertruget og spise alt hvad de kan.
Så har jeg også hørt om en trejde mulighed, men kan ikke huske hvad den hedder. Den er beregnet til de mere økologi/hønsevenlige og vokser lidt langsommere. Til gengæld skulle den være mere robust mod sygdomme og benene skulle ikke knække under dem. Jeg mener også de fik dem i æglægning og det var lidt under normalvægt, men ellers fine(tit dobbeltblommede).
Hvis det skulle lykkes dig at finde nogle hybrider, der når at blive store og lægge rigtige rugeæg vil jeg foreslå at du følger Lene's eks. med at tage hybridhøner og en renracet hane og parre sammen.
Der kan godt blive nogle problemer under rugningen. Det jeg forstiller mig at der ikke vil komme noget ud af de dobbeltblommede æg pluds at det er kun få af de små æg der vil klække, men hvis det lykkes skulle du gerne have nogle høner du kunne avle videre med. Det bedste vil nok være at bruge en renracet hane på dine egne hybridhøner hver gang. Dette vil nok give det bedste resultat.
Det jeg kunne forstille mig var en mulighed var at du først krydsede med en race der lagde store æg for at få ægstørrelsen op. I de efterfølgende generationer kan du så bruge kødracer og meget store racer for at bevare en god smag og størrelsen på dyrene. Du skal hele tiden bruge en ny racehane år for år for at bevare krydsfrodigheden.
Det var et foreslag, så er det op til dig om du vil bruge det.
-
Jeg forstaar ikke helt attraktionen ved at bruge hybrider eller at finde "nye" krydsninger. Der er folk der haver brugt tid og penge paa at "finde op" racer til dette brug allerede,hvorfor ikke dra nytte af deres erfaringer/resultater. Enten man nu velger Maran, New Hampshire Red, RIR (ok, de er lidt mindre), lys Sussex eller Jersey Giants, eller en af de mange andre egnede racer? Og naar noge siger "hvilken race har du", saa er det maaske lidt hyggeligere at svare (f.ex.) "Jersey Giants" end "Ross Hubbard 700".
-
Altså, inden jeg fik interessen for racehøns, købte jeg altid hybridhøns, både dem til slagt og dem til æg. Jeg var glad og tilfreds med dem. Slagtedyrene klarede sig fint, men de gik også frit ikke bare i en hønsegård, men over hele avlingen på 4 HA. Ingen af dem fik dårlige ben. Der er en fin slagtekrop på disse dyr med masser af dejligt brystkød. lidt til den grove side, men godt alligevel.
Et år var der fire høner i den indkøbte flok og jeg beholdt dem samt en hane. De begyndte godt nok at lægge æg, men de blev altså tungere og tungere og til sidst lå de bare foran madtruget og åd. Selvfølgelig gik det galt, æggenød fik de to af dem, de andre måtte simpelthen slagtes for de kunne ikke mere.Trådt af hanen blev de ikke han var for tung til at "holde balancen"
Hanen var fin i et år så var han færdig, alt for stor og fed, igen alt for madglad.
Så, hvis man vil have disse høns, skal man indstille sig på at spise dem.
De æglæggende høns har jeg haft mere glæde af, de holder faktisk længe, jeg har en gående der nu er 7 år og selvfølgelig lægger hun ingen æg mere, men hun er sund og rask. Jeg har Hellevad høns som nu går på 4. år og stadigvæk lægger æg og er pæne, hvor mange æg ved jeg egentlig ikke.
Når disse engang er væk vil jeg dog kun have mine racehøns, de lever helt sikkert op til mine krav og forsyner os rigeligt med æg og kød, og jeg synes at kødet er mere finfibret og velsmagende.
VH Gunni.
-
Tusind tak for svar og råd.. Jeg er da ikke i tvivl om, at der er rigtig mange racehøns, der både smager fantastisk og bliver store og kødfyldte, men jeg tror nu alligevel, at jeg giver mit forsøg en chance.
Jeg vil forsøge som Frank H. Kristensen skriver...og da jeg går meget op i dyrevelfærd ved jeg godt, hvornår legen må stoppe - jeg vil naturligvis ikke udsætte mine dyr for noget som helst, så hvis jeg aner, at fx ben eller lignende ikke kan bære disse madam'er, jamen så er projektet naturligvis afsluttet ! :)
-
kære metmus
hvis det bare var at krydse 2 race høns sammen ,og så fik man de meget omtalte hybrider,det er rigtigt ,men det er ikke kun 2 racer der er krydset ind i hinanden,men nærmere 6-8 forskellige racer i varierende styrker,det vil sige 8% ar en 16% af en anden osv.
den aktuelle opskrift er hemmelig,og der er en for hver stamme.og hvis du parrer 2 hybrider(bastarder)
sammen vil de udspalte sig til noget,som nok ikke kan bruges til noget brugbart.
venlig hilsen
bjarne m
-
kære metmus
hvis det bare var at krydse 2 race høns sammen ,og så fik man de meget omtalte hybrider,det er rigtigt ,men det er ikke kun 2 racer der er krydset ind i hinanden,men nærmere 6-8 forskellige racer i varierende styrker,det vil sige 8% ar en 16% af en anden osv.
den aktuelle opskrift er hemmelig,og der er en for hver stamme.og hvis du parrer 2 hybrider(bastarder)
sammen vil de udspalte sig til noget,som nok ikke kan bruges til noget brugbart.
venlig hilsen
bjarne m
det er slet ikke sikkert, at jeg giver mig i krig med projektet efter jeg har smagt wyandotter-de er bare fantastiske i smagen, og det er måske blot dem, der bliver slagtekyllinger næste år ;)