Vores ene kat, Jokke, der er 9 år gammel, er begyndt at opføre sig underligt. Han plejer at være nogelunde velopdragen (så langt som man nu kan komme med en kat
) men han er begyndt at se helt blank ud i øjnene, når man påpeger at der er nogle husregler, der skal overholdes: man må ikke stjæle hakkebøfferne fra køkkenbordet, man må SLET IKKE fodre hunden med dem, man må ikke drikke vand af vaser med blomster i og man må ikke drikke af mit glas med cola, bare for at nævne nogle eksempler. Når han har set forundret på én i nogle miutter, kommer der en høj spindelyd - og så fortsætter han, hvor man stoppede ham..... Vi kan ikke helt finde ud af om han virkelig ikke kan huske det - eller om han tager p.. på os. Er der nogen, der har prøvet noget lignende?
Han er også blevet tiltagende forfalden til computerspillet "FITZ", som jeg ofte spiller om natten når jeg står op grundet smerter i min skulder. Han sidder ved siden af musen og kigger intenst på skærmen - og når så der falder en masse brikker ned på én gang, spinder han en høj trillende tone og ser anerkendende på mig
. Af og til prøver han at overtage musen men det er han ikke god til. Vi forventer ikke en "kur" - han er jo meget sjov og det er ret harmløse ting, han laver - men det kunne være sjovt at vide om der er andre katte, der bliver sådan med tiltagende alder. Min tante havde engang én, der ikke kunne huske at han lige havde spist. Hver gang han kom forbi madskålen, tømte han den - og vrælede højt om at han aldrig fik noget at spise
. I et hjem med fire ansvarsbevidste børn forblev skålen jo ikke tom ret længe - og "SIM" tog kraftigt på indtil et familieråd afslørede, hvad der foregik og han blev sat på ration. "SIM" var 17 år gammel på det tidspunkt. Blev 19 år gammel inden han glemte at se sig for på vejen
.