Jeg synes at vi skal holde fast i at vi hønseelskere har mere tilfælles end det, der skiller os. Jeg kan ikke se at det bør gøre den store forskel, hvilket formål man har med at holde høns, når vi er enige om det primære:
Det handler om at give hønsene et godt liv, som indebærer at de får en fuldgyldig kost, masser af plads at røre sig på og mulighed for at leve et rigtigt hønseliv i overensstemmelse med deres medfødte instinkter.
At nogle gør det primært for at få hjemmelavede æg, at andre gør det for at kunne glædes over hønsenes skønhed og liv(raceperfekte eller ej), eller at endnu andre gør det af idealisme for at bevare en hønserace og vinde points ved udstillinger, er jo udtryk for at vi mennesker er mangfoldige og kan se noget interessant eller stort i forskellige aspekter af samme hobby.
Jeg synes at det er dejligt at alle kategorier af hønseelskere er repræsenteret i dette forum, for det er altid godt at læse forstandige indlæg og få udvidet sin horisont.