Som Gerda skriver, så går der en rum tid endnu, inden dine hønniker begynder at lægge æg.
Hvornår en hønnike bliver kønsmoden og herefter bliver en høne, der lægger æg, bestemmes af alder, dog kan de mørke måneder spille ind, da der er færre lyse timer at spise i. Af den indtagede føde, skal der først bruges energi til at holde varmen og holde sig selv i live - er der mere krudt tilbage bliver det brugt på æg.
Når du til foråret gerne vil have kyllinger, så er der lidt du skal tage hensyn til. Du har faverolles og faverolles skrukker næsten aldrig. Dvs at du nok ikke skal regne med, at en af dine høner selv kan ruge kyllinger ud og opfostre dem. Kyllinger, der ikke har en skrukmor, skal have ekstra varme fra en varmelampe til de er fuldbefjerede og kyllinger uden en skrukmor kan ikke sættes sammen med voksne høner, før de er mindst 10-12 uger gamle. Dine høner vil ikke sådan bare acceptere kyllinger, men højst sandsynligt hakke dem ihjel.