Først tak til Maja1981 og Kristiank for at hjælpe mig med mine spørgsmål. Det er rigtig rart, at der er nogen der kommer til undsætning med erfaring, når man har brug for det.
Dejligt - og vigtigt - vi har fjerkrae.dk
Maja skiver:
jeg har haft en hane med luftrørsorm og det var slet ikke sådan at se på. ingen basken eller den vilde form for slåen hovedet tilbage.
han gjorde bare som der også står beskrevet. gaber på en lidt underlig/anderledes måde med trakt hals. han blev behandlet med ormekur.
Efter at have talt med 2 dyrlæger, der samstemmende siger, at denne adfærd næppe kan skyldes Gabes, må jeg konstatere at det stadig er et mysterium hvad min høne fejlede.
Jeg har dog fået Panacur tabletter som jeg kan vælge at give dem for at udrydde orm hvis der skulle være nogen.
Men at se billedet af hønen fra "Lindebjergaard", bekræfter mig i, at dette ikke er et enkelstående tilfælde. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg vidste hvad det var der plagede min "lille" Brahma høne
Men fordi vi har dette skønne forum, kan vi måske engang binde enderne sammen og løse gåden for os der har oplevet denne grimme sygdom.
Det skal dertil siges, at jeg holder omhyggeligt rent hos mine høns. Hver dag river jeg sandet for klatter, de får skiftet redemateriale og får rent vand i deres tårn. Ca en gang om ugen strør jeg nyt Hemexcide over siddepinde, redekasser og gulv.
De får Fuld af Pep, havre, hvede, skaller, Vispumin, Hønseguf, køkkenrester og så går de på friland (vi bor på en landejendom midt på en mark) og kan finde alskens gode sager. Jeg kan næsten ikke tro det kan være vitaminmangel. Og vi har ikke gift eller andet stående de kan komme til at æde.
Det eneste jeg kan se jeg har gjort anderledes op til "anfaldet" var, at sprøjte dem alle under hver vinge og i gumpen med "Staldchock" fra America, da jeg synes jeg var blevet bidt af et eller andet ude hos hønsene.
Jeg er ret fortvivlet
For jeg blev med sikkerhed bidt af et eller andet derude i morges. Jeg tør jo næsten ikke bruge Frontline med alle de advarsler jeg kan læse herinde. Og nu tør jeg jo heller ikke sprøjte med Staldchock hvis det var det der fremkaldte dette anfald.
1. Har nogen oplevet problemer i forbindelse med staldchock???
2. Tør jeg bruge Frontline?
Tak for du læste til ende og forhåbentlig har et godt råd eller to til mig...