Spændende med projekt høns .
Hønsehuset er ok til 3-5 høns, og hvis dine høns får adgang til haven hver dag, er gården også ok, dog lige det mindste, men igen, hvis dine hønsepiger kommer ud i det fri går det nok. Har du planer om at overdække gården? Det ville være godt, når den ikke er større og huset heller ikke, for så kan de søge ly i gården når det sner og regner. Husk at så lille en gård kræver god hygiejne og hyppig udmugning og fornyet strøelse meget ofte (sand, grus, halm, tørvestrøelse, kvas eller lign.), ellers ender du med en ildelugtende hønsemøgs-mudderkage i løbet af kort tid .
Jeg tror jeg ville sætte dine høns sammen parvis frem for at købe dem enkeltvis. Fx to maraner og to dotter. Araucana er noget sky og flyvske i det, hvilket måske ikke egner sig så godt til børn.
Og så lige; jeg giver Janni (JNTS) ret! De producenter af færdiglavede hønsehuse skulle faktisk skamme sig over de oplysninger de giver om deres hønsehuse. Jeg startede med et færdigkøbt et, som skulle være stort nok til 3-5 høns inkl. løbegård på knapt 2 m2 . Det kan bruges som skrukhus og græsningbur til kyllinger, ikke en dyt andet .
God fornøjelse med projektet - husk at fortæl hvordan det går .
så kommer de sammen parvis
hygiejnen er for mig ret vigtig må jeg erkende.
jeg regner med at de kommer til at gå med sand i huset og strøelse i gården (som bliver overdækket når vi når til vinter)
apropo møg hvor putter i det hen? på møddingen? jeg tænker det jo er god gødning så vil gerne udnytte det i haven
Araucaner er hermed valgt fra. jeg har en kærlig seksårig der elsker at nusse med dyr og som jeg forventer pussenusser hønsene på lige fod med hanen
jeg har heldigvis slet ikke overvejet de her færdigkøbte huse men synes det er tankevækkende det i siger da genboen har 5-6 høns samt haner (og vist også kyllinger) gående i sådan et hus.
jeg overvejer også helt at gå over og tænke dværghøns lige nu, godt nok bliver æggene mindre men hønsene vil vel trives bedre i gården tænker jeg?