Ilderen - det modbydelige møjkræ.
Jeg ville lige ned idag og se hvor tyk is der var på vores sø, så jeg trak i det gode varme tøj og gik ned ad vores markvej mod søen. Jeg var kun lige kommet 20 meter ind i vores skov, så hører jeg noget pusle mindre end en meter fra mig, jeg vender mig rundt og ser til min store forundring en ilder komme op af et hul i jorden. Huller var ikke meget større end to eller tre musehuller, så det så for mig helt forkert ud. Den krøp et par meter væk, men blev så siddende og kiggede på mig. Jeg ringede straks efter min far, så han kunne komme med jagtgeværet. Han tog uheldigvis ikke telefonen, så jeg stod og ventede på hvad den nu ville gøre. Den blev siddende helt stille indtil jeg igen tog telefonen for at ringe, da krøb den ned i et hul, og forsvandt.
Straks benyttede jeg chancen og spænede hjemad, for i det mindste at hente en hund til stedet der ville kunne fange kræet. Jeg kom hjem og fik fat i hunden og løb tilbage, men sagde dog til min far at han skulle finde geværet, så han kom så bag efter mig derned. Jeg stod længe og ventede mens hunden afsøgte området, som jeg snart opdagede var fuld at huller og gange der lå lige under jorden. Desværre fik vi ingen Ilder i dag, men nu ved vi hvor den har slået sig ned, så jeg har nu sat en fælde til den, så vi håber at den går i den en af de nærmeste dage
...
Det ville jo være kønt hvis jeg startede ud med at få nye høns, og så hvis den skulle til at bruge dem som mellemmåltider
...