Det er helt sikkert blodmider, og de kan komme fra de vilde fugle. Jeg havde et angreb lige da mine kyllinger var klækket. Det er vigtigt, at du får dem udryddet, for de svækker dine høns meget. Du skal tømme dit hønsehus og vaske det der kan vaskes, du skal gerne kalke ALT i huset, og tænke på at miderne kan nemt overleve i mange måneder i det sand, strøelse m.m. som du fjerner, så det skal helt væk.
Jeg tømte, vaskede, kalkede og sprøjtede huset med fluespray især ved sprækker, revner og hjørner, kan ikke lige huske navnet, og er ikke lige hjemme nu. Jeg sørgede for at hønsene ikke kom i huset de næste timer. Så sprøjtede jeg de voksne med et middel med pyretrum (ikke sikker på at det er rigtigt stavet). Det er udvundet af krysantemum, og ikke farligt for dine høns.
De næste dage kunne jeg se blodmider i hobetal, der var kommet frem langs revner m.m. de var alle døde, og jeg fejede dem væk hurtigst muligt, for hønsene prøvede at lære kyllerne, at de små bæster var god mad, og eftersom de jo var døde af fluegift, var jeg ikke så vild med at kyllerne spiste dem.
Jeg gentog hele rengørings- og sprøjteprocessen ugen efter, jeg kalkede dog ikke igen. Og jeg har ingen blodmider set siden.
Nu er det ikke den optimale årstid, men blodmider fordobler antal med lynets hast ved rette temperatur og fugtighed. De er nogle forfærdelige parasitter, for de dræner i bogstavligste forstand dine høns og svækker dem. Kyllinger vil helt sikkert dø, hvis du ikke ikke slipper af med miderne.
Du kan læse min tråd om emnet her under Problemer og sygdomme, overskriften er Blodmider, og hvordan man bekæmper dem - igen.
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,2185.0.htmlHeld og lykke med bekæmpelsen!