På det sidste har der tit været et æg, som er så tyndskallet, at det er "lagt ihjel", næste gang en af dem skulle lægge (eller måske af den af Damerne, der lagde det - det ved jeg faktisk ikke)
Skallen er så tynd, at den ligesom bare ligger rullet sammen i en klump, mens blomme og hvide flyder ud.
Jeg tænkte, om det var noget med salt, men de har altid adgang til det. Da de somme tider får væltet det, kan det være svært at se, præcis hvor meget af det, de spiser, eller om en af dem måske slet ikke får spist det salt, hun har brug for??
Er det nogen med en ""diagnose" og et godt råd til stadig-begynderen ;-)
Jeg er i øvrigt blevet rigtig forbavset over, hvor sindssygt nysgerrige Damerne er, og hvor varieret deres sprog er - og hvor glad jeg er for dem! Og jeg, der startede med at have fuglefobi!!