Hej Nanna
Ja, det er helt normalt og ja, kyllinger i den alder kan godt bisse en nytilkommen ven.
Jeg kan læse mig til i dit skriv, at silkekyllingen først er sat sammen med de andre i går, så jeg vil tro, at der allerede i dag vil begynde at komme ro på igen og alle vil finde ud af det sammen.
En gang for nogle år siden lavede jeg et kuld maskinudrugede kyllinger. 5 kyllinger klækkede samtidig og kom ud i deres 'børnehavekasse' at gå. Knap 2 dage efter klækkede en efternøler. Da efternøleren var tør og blev sat i 'børnehaven', kunne jeg til min overraskelse se, at de 5 to-dage gamle kyllinger markerede kraftigt over for den nye ven, så ingen tvivl om, at man er tidlig til at kende forskel på en ven og en ny. Inden for en time var alle dog pot og pande.
Jeg vil tro, at alle dine 5 kyllinger vil være venner i løbet af i dag.