Du kan med stor sandsynlighed få en skruk til at tage daggamle kyllinger. Om hun kommer til at træde en ihjel, ja det kan jo ske, men jeg syntes nu små kyllinger er meget robuste. Jeg har set dem få en ordentlig flyvetur, når deres mor skraber i jorden, for at finde læggerier til dem, og de kommer i vejen for hendes ben. De giver et gevaldigt vræl fra sig, men det er mit indtryk de ikke tager skade.
De første to døgn efter klækningen, ligger hønen normalt helt stille - uden at forlade reden. I de døgn kommer de små til kræfter under hende og hvis du står lidt og lytter, så vil du høre, at hun taler med sine kyllinger. Jeg syntes der er en stor fornøjelse at høre, hvor hun hele tiden giver beroligende lyde fra sig, når en lille fyr ytre sig under hende.
Når hun så har forladt reden, vil du se, at hun kun slipper kyllingerne fri i meget korte perioder, hvor hun viser dem hvad de skal spise og hvordan man drikker vand, når man er af hønseslægten.
Perioderne, hvor de små smutter rundt og undersøger verden, bliver længer og længer, dag for dag. Allerede som 3 uger gamle, har jeg set, at de kan færdes på egen hånd (kyllingefod
) - faktisk langt fra mor, men når hun så kalder til samling, kommer de løbende, dog ikke nødvendigvis ved første kald - lyder det bekendt
Så er der lige en ting til. Sæt kyllingerne under hønen ved aftenstid. Så har de en lang god nat til at blive kendt med hinanden. Jeg har forsøgt at sætten en 3 dages kylling til en skruk. Det gik fint, men det er ikke altid det gør det, har jeg læst mig til her på sitet. Kyllinger bliver meget hurtigt selvstændige, hvis ikke de har en mor fra starten.