Vagtler.

[Bjarne Andersen]

I år er jeg efter flere overvejeleser gået i gang med at renovere mine 2 år gamle bure.
At jeg er startet på dette projekt skyldes at jeg har et ønske om at der kun går et par i hvert bur, samt ikke mindst at hvert par får mulighed for selv at opfostre deres kyllinger.
Problemet har været at tråden 25 x 25 mm. var for stor så jeg ikke kunne holde kyllingerne inde, samt at der har været lidt problemmer med afstanden fra plast bund vævet og en afstand på ca. 10 mm. til bæretråden. Dette gave i nogle tilfælde det problem at vagtlerne kunne få neglene/tæerne i klemme her, uden dog at hverken tæer eller vagtler havde taget skade.
At jeg har trukket det lidt skyldes at det drejer sig om ca. 30 bure
og det er både forrame, bund og sider der skal ændres.
Samtidig ændre der også på selve bunden som de står på da møget før blodt faldt på jorden, afskærmet fra andre fugle.
Nu laves der en skrå bund der i forsiden ender i en stor tagrende, der indækes og falder mod en tønde, så opsamling er mulig her.
Systemet er lavet så regnvandet fra overdækning af burene løber ned i bagsiden og skylder bunder hvor afføringen ligger som så havner i tagrenden osv.
Jeg håber at systemet er mindre bakterie belastende end det tidligere system. vagtlerne havde dog ikke problemmer her, men omgivelserne kunne blive belastet i forbindelse med sygdoms udbrud.

Jeg tror og håber at det nye system giver mere glade og tilfredse vagtler og glæder mig til at få det igang sammen med min nye kyllinge kasser.
At jeg vil forsøge med natur udrugning skyldes at mange er kede af at de samtidig med køb af vagtler ofte er nødsaget til også at købe en rugemaskine, om de så vil betale en merpris for naturrugede kyllinger bliver spænde at se. Da natur rugning giver færre kyllinger.
Men det primære er at vagtlerne har det godt.

[Børge Bech Jensen]

Det er da et spændende projekt, Bjarne

Håber du får det til at virke, det med at regnvandet skyller bunden ud i tagrende opsamleren.

Også spændende at høre, om det kommer til at virke med naturmetoden.
Nogle af vagtlerne er vist svære, har jeg set et eller andet sted.

[Bjarne Andersen]

Det der ofte er problemet er at nogle vagtelarter er udruget i maskine i flere generationer og derfor midster rugelysten.
Jeg har gjordt det at, når jeg har fundet en vagtelhøne der vil ruge fast, har denne fået 10-12 kyllinger at gå med.
Dette har bevirket at størsteparten af mine vagtler har redebygnings og ruge trangen i behold, men der er altid nogle der hverken vil det ene eller andet.

Jeg tror ikke at kyllingerne kan finde ud af om de er ruget i maskine eller ej, det jeg ser som vigtig er at de under opvæksten går sammen med en voksen artsfælde, der kan præge dem. Derfor har jeg brugt at tage et hold kyllinger fra maskinen og givet til en stabil rugende vagtelhøne og dette er faktisk gået godt i næsten alle tilfælde.
Det man skal være opmærksom på er at få kyllingerne fjernet fra hønen rettidig når de er selvstændige. Ikke fordi hønen gør kyllingerne noget, men kyllingerne overfalder ofte den gamle høne. Jeg har et par gange i starten været udsat for at finde en gammel høner der var hakket til døde af dens egne kyllinger.
Men sådan er det med næste alle vilde hønsefugle, da de kan være meget ondskabsfulde overfor artsfælder.
Jeg har opserveret at når halvstore kylligerne flyttes rundt i forskelige bur og volieresystemer minimere man kanibalisme og disse kyllinger er meget lettere at sætte sammen med andre, modsat de der har gået under samme forhold i helle opvæksten.
Jeg tror at det har noget med teritorie at gøre. Når kyllingere har fundet deres teritorie bliver de flyttet og kan begynde forfra, samt at der giver kyllingerne nogle oplevelser, så de minimere tendensen til kanibalisme. Samtidig bliver de enkelte haner der er født med et uønsket temprament sorteret fra og slagtet, da dette arves i høj grad til kyllingerne. En ondskabsfuld hane vil aldrig i naturen have chancer for at føre dens gener videre, og derfor må vi gribe ind under fangenskabsopdræt, ellers går det som med mange arter der er i familie med Sølvfasaner og Tragopaner, hvor mange haner afliver hønerne hvis de ikke har briller på og vingerne er klippet samt andre forholdsregler. Ofte giver en sådan hane mange kyllinger og derfor vælger folk fejlagtigt at beholde en sådan kanibal eller sælge den videre. Det bedste ville efter min vurdering være gryden.

Jeg synes i øvrigt at det er lidt mærkeligt at ikke flere hønsefolk bruger plast væv i bunden til deres kyllinger, da det har den fordel at det er blødt at gå på samt at der altid er rent hos kyllingerne og gammelt fordærvet foder som kogt æg mm. falder igennem nettet. Jeg tror at det som i tilfældet med vagtlerne vil give sundere kyllinger. Samtidig er det utrolig let at holde ren hos kyllingerne og man undgår klumper på tæerne.
 

[Christian Ernstsen]

Hej Bjarne,

det var en meget spændende ide med regnvand til at skylle møget videre i systemet, det er jo næsten træk-og-slip!

Jeg er helt sikker på at der vil være vilje til at betale mere for kyllinger, der har gået sammen med en mor, og dermed har flere instinkter intakt - personligt giver jeg ihvertfald gerne endog ret meget mere for den slags dyr...

[Bjarne Andersen]

Ja det er ikke så dårlig en foretning for køberen af vagtlerne der er natur rugede, man spare jo rugemaskinen.
Heldigvis har største delen af mine Bob Whitevagtler stadig  naturlige redebygning og rugetrang, det er dog ikke alle.
Dsv. er der nogle arter som Blå Skælvagtel hvor jeg aldrig har oplevet at de ville ruge. Dette bliver så den næste udfordring.
Det ærger mig lidt at jeg ikke har mere plads, da jeg ellers ville forsøge at natur opdrætte Agerhøns til udsætning, da de Agerhøns der bliver sat ud i dag alle og i flere generationer er udruget i rugemaskine, og hermed er de ikke med til at øge bestanden i naturen, og derfor er de udsatte fugle kun til nedskydning.

Det er så smart at der under vagtlerne bliver et rum på 1 m x 18 meter, der kan opdeles i flere rum med fri adgang som er planen  skal bruges til skjul og redeplads for fasanerne i den store voliere hvor vagtel-burene er placeret.
Samtidig går jeg og sysler med ideen om at placere nogle store bure til dværgpapegøjer eller Kinesiske Dværgvagtler ovenover burene med Bob White vagtlerne.
Kravet er at det ikke må påvirke lyset og overskueligheden i burene, med Bob Whitevagtler samt at de skal have mulighed for at få vand i fjerdragten uden at de svines til af overboerne, samt at det skal være til at fodre uden for meget besvær.
Det der er fordelen ved dette er at det hele kan holdes på vægen på langsiden uden at fylde op midt i volieren, og hermed minimere udsynet og flyvemulighederne for fuglene i volieren.
 

[Skovgaard]

Hej Bjarne

Det lyder rigtigt spændende  nu sprøger jeg måske fjollet men kan vi ike få bilelder af dit projekt ? jeg vil rigtigt gerne se det da jeg ikke helt kan forestille mig det

Jeg var ike klar over kyllingerne kunen finde på at slå deres egen mor ihjel  hvor ondt. Jeg har netop i dag modtaget 4 par kinesiske dværgvagtler de er godt nok hurtige og monster nuttede. Skæg at have en fugl der lyder som en lille kylling og også minder lidt om en kylling hele dens liv. Jeg håber meget jeg skal opleve de små "brombasser" man siger kyllingerne er  og ved nu jeg skal være opmærksom på kanibalisme. Så endnu engang tak for god info.

MVH Sus

[Bjarne Andersen]

Kanibalisme hos vagtler og fasaner/vildt.
Man høre ofte folk sig at dyrene er ondskabsfulde når der opstår kanibalisme.
Det er ikke dyrene der er noget galt med med de forhold de går under.
Ude i naturen skiles en flok kyllinger når de har en vis størrelse, som regel når de er ved at være kønsmodne. Dette sker uden at nogle i flokken lider overlast. Spredningen sker for det første for at undgå at der er for mange dyr på for lidt plads for at modvirke at der bliver fødemangel, samt at smittetrykket bliver for stort. Samtidig bevirker det at kyllingerne spredes ind i andre fugles teritorie og hermed er medvirkende til blodfornyelse, samt at paret ikke ønsker andet par i området der kan skade deres kyllinger.
Nogle vagtler bla. Blå Skælvagtel mm. samles i flokke i vinterperioden, hvad grunden lige er til dette ved jeg ikke, men så snart foråret kommer spredes de som par. Det kan muligvis skyldes at de homonelt er på et lavt stadie på dette tidspunkt, samt at kyllingerne følger de gamle i fødesøgningen det første år på grund af uerfarenhed.
Det er ikke muligt at holde 2 par Skælvagtler sammen i yngletiden, da det stærkeste par stresser det svage par til de bukker under. Man ser også ofte at 2 høner eller 2 haner stresser hinanden.
En hane i bla. Bob White vagtel har ingen problemmer med at gå sammen med 2 høner, da det her er et spørgsmål om at sprede generne så meget som muligt. Jeg vil også tro at en Blå Skælvagtel hane vil aceptere 2 høner, men det der er grunden er formentlig at hønen ikke aceptere en anden høne i nærheden overhovedet og det samme er tilfældet for hanerne indbyrdes.
Disse tendenser er til dels avlet væk i vores høns og der skal meget grelle tilfælde til før det går galt, modsat vilde fugle.
For mig er det en af de ting der er medvirkende til at gøre det spændende og udfordrede at have med vagtler og fasaner og tropeduer at gøre.
Hvis man har problemmer med ens dyr er det letteste at give dyrene skylden. Dette løser dog ikke problemet.
Men der er altid en forklaring på hvorfor det gik gal og naturen er noget klogere en vi menesker og veterinærmyndigheder for den sagsskyld også.
Det er straks lidt svære hvis man skal forsøge at løse problemmerne.

Jeg har genem de år jeg har haft vagtler haft besøg af flere der aldrig her haft vagtler før og her bestilt et par af hver art og farve for at de ville starte vagtelfarm i stor stil, for hurtigt at tjene mange penge, på en noget mere simpel måde en den måde jeg holder vagtler på, da man på forhånd har en holdning til at det ikke er så svært som jeg gør det til. Efter et årstid er det som regel gået galt og de er stoppet med vagtler og forsøger andre græsgange.
Den fejl de fleste gør er at de starter med vagtler i den dyre ende i forventning om at intjeningen her er hurtigst, men det er sådan at jo dyre og jo lettere en vagtel er at sælge jo sartere er de.
Jeg har da også kontakt til flere der arbejder seiøst og stædigt for at det lykkes og de har mere held med deres vagtelhold.
De letteste vagtler at have med at gøre er Kinesiske dværgvagtler, Japanske og Franske vagtler.
Man kan sagtens købe et par Bob White vagtler eller Blå Skælvagtler og holde liv i disse på det rigtige foder, og under de rigtige forhold, men der hvor problemmerne starter er med kyllingerne der er noget mere sarte end andet fjerkræ.
I mit vagtelhold midster jeg årligt af voksne fugle kun ca. 1 %. Blandt kyllingerne er dødeligheden nok ca 10-20 %. Jeg regner dog med i år efter de nye tiltag at minimere dødsfaldene i kyllingerne yderlig.
Vagtler er en meget charmerende fugl at have med at gøre og det giver mange gode oplevelser. Glæden er da også dobbelt så stor når det lykkeds.

Foderet jeg bruger til mine vagtler er en FAV = Fasan Agerhøne og Vagtelblanding af samme kvalitet som erhvervs avlerne bruger til deres Agerhøns.
Heri blandes ca. halvdelen en kornblanding, bestående af knækket Majs, knækket Byg, Knækket hvede, Undulatblanding, Lidt granuleret katte foder med fisk, Fodekridt, Tørret rejer, lidt Soja skrå, lidt opmadnings foder til fugle, samt lidt universalfoder (Insektfoder) til fugle, samt forskeligt grit. Det helle tilsættes 1 teskefuld Vispumin pr. kg. foder før det udfodres.
Herudover fodres med Mølkebøtter, Salat. Æbler, Agurk, og andre frugter og grøntsager.
Det der er vigtigt til vagtler er at forderet er 110 % i orden, ikke mindst at råstofferne er i orden. Dette vil sige at kornprodukter har en god spireevne.