Med fare for at det går galt, når jeg nu fortæller jer det: Ariel ruger, det har hun helt sikkert gjort siden d. 24. maj, måske endda lidt før. Så det er da dag 11 nu - jeg
og
og
for at det skal gå godt. Faktisk var det min plan, at tie stille indtil jeg (forhåbentlig) kunne vise et billede af den lykkelige familie, men det sidder og bobler indeni, så nu bliver jeg nødt til at skrive om det alligevel. Bjarne har selvfølgelig vidst besked, han har jo en aktie i mit vagtelhold.
Det er kun Ariel, der ruger, Bob går ensom rundt i drivhuset, hun er stort set aldrig af reden, men jeg finder nogle gevaldige skrukkeklatter, så hun har da været af også de dage, hvor jeg ikke har set det.
På 5.-dagen var hun af reden et pænt stykke tid (det var en meget varm dag), og da så jeg mit snit til at låne en håndfuld æg og lyste dem, og på det tidspunkt var der fostre i. Jeg lyste ikke alle, bare lige en håndfuld, for jeg er bange for at forstyrre, tænk hvis nu hun var gået tilbage inden jeg kom med æggene!
Nogle gange hvor hun er af reden, har jeg set at Bobby træder hende, det er jo noget anderledes end hos høns, men jeg har læst et eller andet sted, at vagtler stadig træder under rugningen, det skulle bevare båndene mellem parret.
Jeg er lidt usikker på, hvornår rugningen startede, for hun har jo ligget på reden for at lægge æg også. Det var egentlig, fordi jeg syntes, at der blev spist meget mindre foder end normalt, og fordi Ariel ikke kom, når Bob lokkede med friske melorm. Jeg har aldrig før set ham spise melorm, han har altid givet hver eneste en til Ariel, uanset hvor mange jeg gav dem; men nu spiser han dem selv, dog først efter at han har forkyndt højt og tydeligt og længe, at der er lækkerier.
Men sssshhhh det er en hemmelighed
Nyeste
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
Hjemmelavede redekasser a...
Fra Hans-Kurt 
Lille spejl på væggen der
Fra Helle K. 
