Hvis man kører en tur rundt i Danmark, så er der en del, som blæser på påbuddet og som stadig har deres høns gående fuldstændigt rundt på friland.
Og så vi må jo bare håbe at der ikke bliver fundet mere fugleinfluenza, og slet ikke i en hobbybesætning, for lovgivningen kan så sandelig godt strammes så meget, så det vil blive næsten umuligt for private at holde fjerkræ-
Men igen det er jo altid fåtallet, som ødelægger det for flertallet, og det er ikke kun i dette her tilfælde, men i alt hvad mennesker foretager sig.
Og nej jeg angiver ingen, hvis jeg ser fritgående fjerkræ, men jeg er ikke bleg for at oplyse om reglerne til folk, som jeg møder, og så er der nogen som siger "det har vi da ikke hørt noget om" og andre er jo så tja.... fløjtende ligeglade.
Ps. jeg har selv mit fjerkræ på stald og i huse, og det er både høns, duer og svømmefugle. Men jeg har også oplevet/overlevet 05/06 og ved at det hurtigt kan blive disse tider igen- og ja, det er det jo så nu igen, dog bare ikke i så "hysterisk" omfang denne gang.